Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvinde med synshandicap, der fik afslag på at medbringe sin førerhund i en hotelrestaurant. Klageren er indehaver af et medlems- og rejsekort fra Dansk Blindesamfund samt et brugerkort fra Brugernes FørerhundeOrdning og har fået bevilget en førerhund som hjælpemiddel af sin bopælskommune.
Da klagerens mand foretog en reservation i hotellets restaurant den 28. marts 2023, modtog parret efterfølgende en e-mail fra hotellet. Heri blev det oplyst, at førerhunden ikke kunne få adgang til hovedbygningen, da hotellet markedsførte sig som et allergicertificeret og allergivenligt hotel. Hotellet tilbød i stedet at hjælpe klageren til bords og foreslog, at personalet kunne lufte eller se efter hunden, mens middagen fandt sted.
Klageren har indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Hun understreger, at førerhunden er et nødvendigt hjælpemiddel, der sikrer hendes uafhængighed af andre personer.
Indklagede hotel har modsat sig dette og anført følgende hovedpunkter:
| Part | Hovedargument | Foreslået løsning |
|---|---|---|
| Klager | Førerhunden er et nødvendigt hjælpemiddel til uafhængighed | Adgang for hunden til restauranten |
| Hotellet | Hensyn til allergicertificering og andre gæsters helbred | Personalepasning af hunden under middagen |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at hotellet havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5, stk. 1.
Nævnet fastslog indledningsvist, at klageren har et handicap i lovens forstand, da hun er blind/svagsynet og har fået bevilget en førerhund. Afvisningen af hunden blev vurderet som en faktuel omstændighed, der gav anledning til at formode, at der var udøvet indirekte forskelsbehandling.
Selvom hotellets ønske om at opretholde en allergicertificering og sikre gæsters helbred blev anset for at være et sagligt formål, fandt nævnet ikke, at det var godtgjort, at et totalforbud mod førerhunden var nødvendigt.
"Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede ikke nærmere har dokumenteret, at det ikke var muligt at indrette sig på en sådan måde, at klager kunne medbringe sin førerhund i hotellets restaurant, uden at hensynet til hygiejnen og andres helbred blev tilsidesat."
Godtgørelsen er fastsat efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 11 under hensyntagen til sagens omstændigheder og overtrædelsens karakter.

En ny evaluering fra VIVE peger på, at kendskabet til loven fra 2018 er mangelfuldt blandt både borgere og fagfolk.


Sagen omhandler en pædagogisk døgnpædagog, der blev ansat i et botilbud for borgere med autisme. Da klager blev ansat den 1. april 2015, var arbejdsgiveren bekendt med, at han var ordblind, og der blev aftalt en prøveperiode på tre måneder.
Kort efter ansættelsen blev det konstateret, at klager havde udfordringer med den skriftlige del af arbejdet. For at afhjælpe dette indkøbte arbejdsgiveren it-programmet Dictus, som kan omsætte tale til skrift. Da der fortsat var usikkerhed om klagers præstationer, blev prøvetiden forlænget med to måneder frem til udgangen af august 2015.
Undervejs i forløbet blev der afholdt flere opfølgningsmøder, hvor ledelsen rejste kritik af en række forhold:
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
En ny undersøgelse fra Videnscenter om handicap kortlægger barrierer og præsenterer anbefalinger til at gøre kulturlivet mere inkluderende.
Klager gjorde gældende, at afskedigelsen udelukkende skyldtes hans skriftlige udfordringer som følge af ordblindhed. Han påpegede, at Dictus-programmet i en periode ikke fungerede teknisk, og at han brugte meget fritid på at lære systemerne at kende. Han mente, at arbejdsgiveren burde have tilbudt yderligere støtte, såsom en personlig assistent eller ændret opgavefordeling.
Indklagede argumenterede for, at afskedigelsen skyldtes manglende faglige kompetencer og engagement, som ikke relaterede sig til ordblindheden. De fremhævede, at klager begik kritiske fejl i medicinhåndteringen og udviste manglende initiativ, hvilket var afgørende for sikkerheden og kvaliteten i arbejdet med beboerne.
| Tema | Arbejdsgiverens kritikpunkter | Klagers modsvar |
|---|---|---|
| Skriftlig dokumentation | Mangelfuld brug af journaler og fejl i medicinmapper. | Svært at bruge systemet pga. tekniske problemer med Dictus. |
| Fagligt engagement | Manglende initiativ og deltagelse i teamet. | Psykisk belastet af ledelsens konstante kritik. |
| Regelsæt | Testresultater i personalehåndbog langt under det forventede. | Udfordringer med at læse materialet grundet ordblindhed. |

Sagen vedrører en pædagog, der var ansat som kontaktperson ved et familiecenter i en kommune fra august 2009. Den 24. ma...
Læs mere
Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der i efteråret 2009 søgte en stilling...
Læs mereBekendtgørelse om Tilskudspulje til Landsdækkende Handicaporganisationer for 2025