Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist om berettigelsen til et geografisk betinget zonetillæg udbetalt til polititjenestemænd og spørgsmålet om, hvorvidt udelukkelsen af visse bopælsområder udgør ulovlig forskelsbehandling.
Den 3. maj 2024 indgik en myndighed og en faglig organisation en midlertidig aftale om zonetillæg (funktionstillæg) med virkning fra den 1. oktober 2024. Formålet med aftalen var rekruttering og fastholdelse af personale ved en specifik afdeling i by A.
Aftalen omfattede uchargerede polititjenestemænd og politikommissærer med fast tjenestested i by A, under forudsætning af at de opfyldte specifikke bopælskrav. For at modtage tillægget skulle medarbejderen have bopælsadresse i:
Klageren, der er ansat i den pågældende afdeling, er bosat i område Å og modtog derfor ikke zonetillægget. Klageren indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om betaling af en godtgørelse på 29.473 kr.
Klageren anførte, at aftalen rammer et etnisk mindretal bosat i udkantsdanmark, og at der dermed er tale om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Han gjorde gældende, at mindst seks ansatte, herunder en kvinde, blev forbigået, hvilket ifølge klageren skabte en ulovlig lønforskel.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afviste oprindeligt at behandle sagen i april 2025. Sekretariatet vurderede, at klagen reelt vedrørte forskelsbehandling på grund af bopælsadresse. Da bopæl ikke er en af de beskyttede diskriminationsgrunde i lovgivningen om arbejdsmarkedet, blev det vurderet som åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold. Klageren påklagede efterfølgende denne afgørelse til selve nævnet.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at tiltræde sekretariatets afvisning af sagen.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at dets kompetence er nøje afgrænset til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
Nævnet fandt, at den konkrete sag omhandlede et geografisk kriterium i en lønaftale, som ikke falder inden for nævnets kompetenceområde. Selvom klageren anvendte termer som "etnisk mindretal", vurderede nævnet, at sagens kerne var bopælskravet, hvilket ikke er en beskyttet diskriminationsgrund under de love, nævnet administrerer.
Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse efter følgende bestemmelser:
Nævnet stadfæstede dermed, at klagen omhandlede forhold, der ikke kan efterprøves af Ligebehandlingsnævnet.
Kriteriet om ”ikkevestlig oprindelse” i almenboligloven kan udgøre diskrimination, siger EU-Domstolen. Men det er op til de danske domstole at vurdere endeligt.
Enhedslisten – De Rød-GrønneSagen omhandler en kvinde født i Brasilien, som har boet i Danmark siden 1996. Hun er gift med en dansk mand og har to børn i landet. Efter en bilulykke i 2002 fik hun stillet diagnosen generaliseret myofascielt smertesyndrom, hvilket medførte, at hun måtte lukke sin frisørsalon. Hun har efterfølgende søgt om førtidspension, en sag der har været under behandling hos kommunen over en længere årrække.
Klager har i flere perioder mellem 2008 og 2012 været udrejst af Danmark, primært til Brasilien. Som følge af disse udrejser blev hun tre gange slettet i CPR-registeret. Klager anfører, at hun under sagsbehandlingen fik oplyst, at hun aldrig ville kunne få førtidspension, fordi hendes ophold i Brasilien blev modregnet i hendes optjeningstid. Hun føler desuden, at sletningen af hendes adresse i CPR-registeret skete for at skade hendes pensionssag.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Efter en afgørelse fra EU-Domstolen indkalder Enhedslisten boligminister Sophie Hæstorp i samråd for at stoppe brugen af diskriminerende kriterier i boligsektoren.
I løbet af sagsbehandlingen har der været uenighed om klagers medvirken til arbejdsevneafklaring:
Klager mener, at kommunens ageren udgør chikane og forskelsbehandling baseret på hendes etniske oprindelse. Hun påpeger, at lægelige vurderinger entydigt viser, at hun ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Indklagede kommune afviser påstandene om diskrimination og anfører, at de tidsmæssige forsinkelser i sagen skyldes klagers hyppige udrejser samt hendes manglende villighed til at deltage i de nødvendige afklaringstilbud, som er en forudsætning for at kunne træffe afgørelse om førtidspension.
Sagen omhandler en kvindelig ansat i et luftfartsselskab, der oprindeligt var ansat som kabinepersonale i Sverige på sve...
Læs mereSagen omhandler en kvindelig medarbejder af svensk oprindelse, der var ansat som kabinepersonale i et luftfartsselskab. ...
Læs mereÆndring af bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger som følge af ældreloven
