Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - medhold

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at virksomheden havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet afviste indledningsvist indklagedes anmodning om mundtlig bevisførelse, da sagen ansås for tilstrækkeligt oplyst gennem det skriftlige materiale, herunder den fremlagte mailkorrespondance jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1.

I selve sagens realitet vurderede nævnet, at ordlyden i afslaget — hvor der direkte blev efterspurgt en person af dansk etnisk oprindelse — udgjorde faktiske omstændigheder, der skabte en formodning om direkte forskelsbehandling. Herefter overgik bevisbyrden til virksomheden jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnet fandt ikke, at virksomheden havde løftet denne bevisbyrde. Det blev lagt til grund, at:

• Kunders ønsker til medarbejderes etnicitet ikke er en saglig begrundelse for at fravige ligebehandlingsprincippet.
• Virksomhedens efterfølgende forklaring om sprogkundskaber ikke kunne overtrumfe den direkte henvisning til etnicitet i afslaget.

Resultat og godtgørelse

Klageren blev tilkendt en godtgørelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 1.

Klageren indsendte i alt tre ansøger om optagelse som ph.d.-studerende på et projekt under den pågældende vejleder. Ved alle tre lejligheder modtog han afslag. Universitetet anførte i afslagene, at klageren var vurderet fagligt egnet, men at der var flere kvalificerede ansøgere end ledige stipendier.

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at udvælgelsesprocessen var uretfærdig, og at han var blevet forbigået til fordel for en anden ansøger (C), der blev optaget i den samme forskningsgruppe. Han anførte følgende punkter:

• Hans faglige meritter oversteg den valgte kandidats.
• Han havde modtaget oplysninger om, at fakultetet foretrak danske studerende frem for udenlandske.
• Projektforslaget blev brugt som en subjektiv begrundelse for at fravælge ham.

Universitetet forsvarede sig med, at afslagene udelukkende skyldtes manglende finansiering. De fremhævede, at det er en ufravigelig forudsætning for optagelse på ph.d.-skolen, at der foreligger en fuld finansieringsplan for hele studieperioden. Da vejlederen ikke havde sikret ekstern finansiering til netop det projekt, klageren søgte, kunne han ikke optages. Universitetet fremlagde desuden statistik, der viste, at en betydelig andel af de optagne ph.d.-studerende var af udenlandsk herkomst, hvilket ifølge dem modbeviste påstanden om systematisk forskelsbehandling.