Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at stadfæste sekretariatets afvisning af sagen. Nævnet fandt, at det var åbenbart, at der ikke kunne gives klageren medhold.

Manglende bevis for forskelsbehandling

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at der ikke var fremlagt oplysninger eller faktiske omstændigheder, der tydede på, at afslaget på ansættelse havde nogen sammenhæng med klagerens race eller etniske oprindelse.

I overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2 kan nævnet afvise klager, hvis det findes åbenbart, at medhold ikke kan opnås. Nævnet vurderede, at korrespondancen mellem parterne udelukkende afspejlede en subjektiv vurdering af klagerens personlighed og hans udtalelser under rekrutteringsprocessen, hvilket falder uden for forskelsbehandlingslovens forbud.

Afgørelsens retsgrundlag

Da klageren ikke har løftet sin del af bevisbyrden ved at påvise faktiske omstændigheder for diskriminering, blev sagen afvist i medfør af:

• Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1 om nævnets behandling af klager.
• Bekendtgørelse om forretningsorden for Ligebehandlingsnævnet § 10, stk. 6 vedrørende indbringelse af sekretariatets afgørelser for nævnet.

Klageren indsendte i alt tre ansøger om optagelse som ph.d.-studerende på et projekt under den pågældende vejleder. Ved alle tre lejligheder modtog han afslag. Universitetet anførte i afslagene, at klageren var vurderet fagligt egnet, men at der var flere kvalificerede ansøgere end ledige stipendier.

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at udvælgelsesprocessen var uretfærdig, og at han var blevet forbigået til fordel for en anden ansøger (C), der blev optaget i den samme forskningsgruppe. Han anførte følgende punkter:

• Hans faglige meritter oversteg den valgte kandidats.
• Han havde modtaget oplysninger om, at fakultetet foretrak danske studerende frem for udenlandske.
• Projektforslaget blev brugt som en subjektiv begrundelse for at fravælge ham.

Universitetet forsvarede sig med, at afslagene udelukkende skyldtes manglende finansiering. De fremhævede, at det er en ufravigelig forudsætning for optagelse på ph.d.-skolen, at der foreligger en fuld finansieringsplan for hele studieperioden. Da vejlederen ikke havde sikret ekstern finansiering til netop det projekt, klageren søgte, kunne han ikke optages. Universitetet fremlagde desuden statistik, der viste, at en betydelig andel af de optagne ph.d.-studerende var af udenlandsk herkomst, hvilket ifølge dem modbeviste påstanden om systematisk forskelsbehandling.