Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - ansættelse - parts- og vidneforklaringer

Hospitalet fastholdt, at rollen som lægesekretær i en reception kræver en særlig høj grad af sproglig præcision, da man er det første kontaktpunkt for ofte dårlige patienter, og da en stor del af arbejdet består i skriftlig dokumentation og visitation.

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen under henvisning til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1.

Nævnet vurderede, at sagen rejser væsentlige bevisspørgsmål, som ikke kan afklares alene på baggrund af de skriftlige indlæg. Kernen i sagen er, om klagerens sprogkundskaber rent faktisk var mangelfulde i et sådant omfang, at det retfærdiggjorde en afbrydelse af samarbejdet af hensyn til patientsikkerheden.

I sin begrundelse lagde nævnet vægt på følgende:

• Der er modstridende oplysninger om klagerens faktiske sprogkundskaber
• Klageren har påvist, at hun har bestridt lignende stillinger tidligere uden problemer
• Indklagede har anført konkrete bekymringer for patientsikkerheden baseret på observationer under oplæringen

Da en afgørelse af, om der foreligger indirekte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1, kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer for at fastlægge det faktiske sproglige niveau, kan nævnet ikke behandle sagen. En sådan bevisførelse skal ske ved domstolene.

Klageren indsendte i alt tre ansøger om optagelse som ph.d.-studerende på et projekt under den pågældende vejleder. Ved alle tre lejligheder modtog han afslag. Universitetet anførte i afslagene, at klageren var vurderet fagligt egnet, men at der var flere kvalificerede ansøgere end ledige stipendier.

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at udvælgelsesprocessen var uretfærdig, og at han var blevet forbigået til fordel for en anden ansøger (C), der blev optaget i den samme forskningsgruppe. Han anførte følgende punkter:

• Hans faglige meritter oversteg den valgte kandidats.
• Han havde modtaget oplysninger om, at fakultetet foretrak danske studerende frem for udenlandske.
• Projektforslaget blev brugt som en subjektiv begrundelse for at fravælge ham.

Universitetet forsvarede sig med, at afslagene udelukkende skyldtes manglende finansiering. De fremhævede, at det er en ufravigelig forudsætning for optagelse på ph.d.-skolen, at der foreligger en fuld finansieringsplan for hele studieperioden. Da vejlederen ikke havde sikret ekstern finansiering til netop det projekt, klageren søgte, kunne han ikke optages. Universitetet fremlagde desuden statistik, der viste, at en betydelig andel af de optagne ph.d.-studerende var af udenlandsk herkomst, hvilket ifølge dem modbeviste påstanden om systematisk forskelsbehandling.