Ligebehandlingsnævnets afgørelse om beløbsbegrænsning og tidsfrister for fødselsdækning i udstationerings- og rejseforsikringer

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling i strid med forsikringsligebehandlingsloven.

Vurdering af udstationeringsforsikringen

Nævnet fastslog indledningsvist, at udstationeringsforsikringen var en erhvervstilknyttet sikringsordning omfattet af Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 7.

Nævnet fandt dog, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at beløbsbegrænsningen på 200.000 kr. udgjorde forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet lagde vægt på, at indklagede havde oplyst, at komplikationer under fødslen fortsat ville være dækket under moderens ubegrænsede sygdomsdækning.

Vurdering af statens tjenesterejseforsikring

Vedrørende statens tjenesterejseforsikring afviste nævnet indklagedes påstand om, at de ikke var rette klagesubjekt. Selvom der er tale om statslig selvforsikring, er administratoren af ordningen pligtsubjekt i forhold til ligebehandlingsreglerne.

Nævnet vurderede herefter begrænsningen til 36. graviditetsuge:

• Bestemmelsen blev ikke anset for at være udtryk for ulovlig forskelsbehandling.
• Der blev lagt vægt på indklagedes forklaring om, at formålet var at sikre, at den gravide rejser hjem før forventet fødsel, samt de saglige hensyn til internationale flyregler.

Konklusion

Klageren fik ikke medhold i nogen af klagepunkterne. Der blev ikke fundet grundlag for at tilsidesætte de forsikringstekniske og administrative afgrænsninger i henhold til Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 3a, stk. 3. Nævnet lagde bevisbyrden efter Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 9, stk. 2 til grund og fandt, at denne ikke var løftet af klager.

Selskabet henviste til, at der var tale om en tilvalgsdækning, som klageren ikke havde tegnet.

Tidligere behandling

Sagen har tidligere været forelagt for nævnet under sagsnummer 89.656. Den 30/11 2016 afsagde nævnet kendelse i sagen, hvor nævnet fandt, at selskabet havde pådraget sig et ansvar for manglende eller utilstrækkelig rådgivning, og at selskabet skulle stille klageren, som om han havde tegnet tillægsforsikringen.

Selskabets argumenter for genoptagelse

Selskabet har anmodet om genoptagelse af sagen, idet de mener, at der er væsentlige unøjagtigheder omkring præmisserne for udstationeringsforsikringen. Selskabet anfører, at der er tale om en erhvervsforsikring, hvor forsikringstageren er en virksomhed, der tegner forsikring til dækning af dets ansatte, og at der er tale om en gruppeordning, hvor samtlige forsikrede har identiske dækninger. Selskabet anfører, at klageren som virksomhedens repræsentant var gjort opmærksom på muligheden for at tegne tillægsdækning for graviditet, da virksomheden tegnede forsikringen i 2012.

Klagerens yderligere anbringender

Klageren er uforstående over for, at sagen kan genoptages. Han mener, at der ikke er nye forhold, og at nævnet tydeligt har gjort parterne opmærksomme på, at kommunikationen skal være afsluttet, når nævnet træffer sin beslutning. Klageren anfører, at BUPA efter klagen er indgivet til nævnet, har opsagt forsikringen med begrundelse i, at de ikke finder, at det er en udstationering, og at BUPA har afvist at dække for hans hustrus tandlægebehandling og hospitalsbehandling.

Selskabets kommentarer hertil

Selskabet har kommenteret, at fejlen i præmieopkrævningen skyldtes en forveksling af valuta, og at det overskydende beløb blev returneret. Selskabet anfører, at de blev opmærksomme på, at der ikke var tale om en reel udstationering, da post til virksomhedsadressen blev returneret med bemærkning om, at virksomheden var 'ukendt på adressen'. Selskabet opsagde derfor forsikringen pr. 1. januar 2017.

Klagerens bemærkninger

Klageren mener, at opsigelsen kommer efter klagen om selskabets adfærd. Han har aldrig modtaget henvendelser om manglende adresse i Danmark. Han er på udstationeringskontrakt som professor frem til maj 2018. Han har efterfølgende tegnet forsikringsaftale med et andet selskab, som ikke ser noget besynderligt i udstationeringen.

Selskabets yderligere bemærkninger

Selskabet fastholder, at klageren har undladt betaling af præmie for 4. kvartal 2016, og at forsikringsdækningen derfor er ophørt med udgangen af 30. september 2016. Selskabet fastholder, at udgifter til graviditetsundersøgelser opstået før 4. kvartal heller ikke er dækket af forsikringen, da klageren ikke har tegnet tillægsdækning for 'Graviditet og fødsel'.