Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en mandlig sognepræst i den danske folkekirke, der har klaget over, at hans børn ikke kunne få udstedt en officiel dåbsattest. Klageren lever i et homoseksuelt parforhold, og børnene er kommet til verden ved hjælp af en surrogatmor.
Det centrale punkt i sagen er en vejledning om udstedelse af dåbsattester. Af denne vejledning fremgår det, at hvis forældrene er af samme køn, eller hvis barnet er født via assisteret reproduktion eller surrogati, må dåbssognet ikke registrere eller verificere oplysninger om forældrene. Selve dåben kan dog foretages og registreres.
I sådanne tilfælde foreskriver vejledningen, at:
Klageren har anført, at denne praksis er udtryk for ulovlig forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Han argumenterer for, at det er en krænkelse af børnenes rettigheder, at de ikke kan få en officiel dåbsattest på lige fod med andre børn, fordi deres forældre er homoseksuelle, og de er født af en surrogatmor. Klageren har fremsat krav om en godtgørelse på 5.000 kr. Spørgsmålet for nævnet var, om denne praksis udgjorde en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise at behandle klagen, da sagen falder uden for nævnets kompetenceområde.
Nævnet konstaterede, at selvom de behandler klager over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i henhold til Ligestillingsloven § 2, stk. 1, så begrænses deres kompetence i sager om offentlig myndighedsudøvelse. I sager, hvor klagen reelt vedrører anvendelsen og fortolkningen af andre regler end ligebehandlingsreglerne, må nævnet afvise sagen jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på følgende:
Som følge heraf afviste nævnet klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har underkendt dansk afslag på stedbarnsadoption i en sag om kommercielt surrogatmoderskab i Ukraine.
Lovforslaget har til formål at sikre, at begge forældre med fælles forældremyndighed modtager den samme digitale post fra offentlige myndigheder vedrørende deres barn. Dette skal fremme ligestilling mellem forældre og give dem et ensartet grundlag for at tage del i ansvaret for barnets trivsel og hverdag.
Lovforslaget indfører en ny bestemmelse, § 4 a, stk. 1, i ligestillingsloven. Denne bestemmelse pålægger offentlige myndigheder m.v. en pligt til at sende digital post om et barns forhold til indehavere af forældremyndigheden, når meddelelsen ifølge den relevante lovgivning er rettet mod dem begge.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler at tillade sundhedsfaglig bistand til altruistisk surrogatmoderskab, mens et samlet råd afviser kommercielle løsninger.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler at tillade sundhedsfaglig bistand til altruistisk surrogatmoderskab, mens et samlet råd afviser kommercielle løsninger.
Myndighedernes forpligtelse gælder, i det omfang oplysninger om fælles forældremyndighed fremgår af CPR-registeret, eller myndigheden på anden vis er bekendt med det.
Den nye § 4 a, stk. 2 fastsætter, at pligten til at sende post til begge forældre kan fraviges, hvis særlige hensyn taler for det. Myndigheden skal foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Undtagelser kan gøres af hensyn til:
Med § 4 a, stk. 3 får den relevante minister bemyndigelse til, efter forhandling med ligestillingsministeren, at fastsætte regler, der undtager bestemte sagstyper eller myndigheder fra lovens krav. Dette forventes især at blive relevant for myndigheder, hvis kommunikation hovedsageligt er omfattet af undtagelsesbestemmelserne.
Lovforslaget tilføjer § 3 d, stk. 2, som eksplicit fastslår, at manglende overholdelse af pligten til at sende post til begge forældre ikke kan påklages til Ligebehandlingsnævnet. Det er ikke hensigten at skabe en ny, særskilt klageadgang.
Lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Det er hensigten, at loven skal træde i kraft i forlængelse af implementeringen af den nye nationale Digital Post-løsning, som forventes at ske i 2021. Dette giver myndighederne tid til at tilpasse deres IT-systemer. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslaget har til formål at sikre, at begge forældre med fælles forældremyndighed modtager den samme digitale post fr...
Læs mere
Sagen omhandler en forsikringstagende kvindes krav om dækning under sin helbredssikring hos PFA Pension for smerter opst...
Læs mere