Afvisning af klage over udelukkelse fra uddannelsesinstitution og påstået chikane på grund af handicap

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise behandlingen af klagen i dens helhed.

Manglende udnyttelse af klagevej

For så vidt angår selve udelukkelsen fra undervisningen, konstaterede nævnet, at der findes en specifik administrativ klageadgang til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Da klageren ikke havde udtømt denne klagemulighed, er nævnet afskåret fra at behandle sagen jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1.

"Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen."

Vurdering af påstand om chikane

Vedrørende klagen over chikane vurderede nævnet, at der ikke forelå oplysninger i sagen, der tydede på, at klageren var blevet udsat for chikane på grund af sit handicap. Da klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, blev denne del afvis efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2, da det var åbenbart, at der ikke kunne gives medhold.

Helbredsmæssige undersøgelser

Pensioneringsrådet blev inddraget for at vurdere lærerens arbejdsevne. I november 2012 konkluderede rådet, at der ikke var tale om en reaktivering af den tidligere bipolare lidelse, men derimod en belastningsreaktion af moderat grad. Denne reaktion blev vurderet som udløst af arbejdsmæssige omplaceringer og samarbejdskonflikter hos en person med en vis sårbarhed. Rådet vurderede samtidig, at tilstanden kunne bedres afgørende inden for få måneder.

Parternes argumenter

Klageren gjorde gældende, at han var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, og at belastningsreaktionen skyldtes et dårligt psykisk arbejdsmiljø og chikane fra ledelsens side. Han mente, at opsigelsen var en direkte følge af hans helbredstilstand.

Indklagede kommune argumenterede derimod for, at opsigelsen var sagligt begrundet i det omfattende sygefravær, som over en 7-årig periode udgjorde 965 dage. Kommunen anførte desuden, at læreren selv gentagne gange havde afvist at have helbredsmæssige problemer eller et behandlingsbehov forud for den endelige sygemelding.