Afvisning af klage over påstået racisme og chikane i forbindelse med forskeransættelse og referencegivning

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet tog udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1, som forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane på grund af race og etnisk oprindelse.

For at der kan blive tale om delt bevisbyrde efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, skal klageren påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling.

Nævnet vurderede, at:

• Der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger eller dokumentation i sagen, der indikerede, at universitetet havde lagt vægt på race eller etnisk oprindelse.
• Klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de faglige uenigheder eller de afgivne referencer var motiveret af diskriminerende årsager.
• De fremlagte beviser, herunder korrespondance og henvisninger til interne udvalgsafgørelser, ikke støttede en formodning om overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

Da der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der kunne føre til medhold, blev sagen afvist i overensstemmelse med nævnets faste praksis.

Klageren indsendte i alt tre ansøger om optagelse som ph.d.-studerende på et projekt under den pågældende vejleder. Ved alle tre lejligheder modtog han afslag. Universitetet anførte i afslagene, at klageren var vurderet fagligt egnet, men at der var flere kvalificerede ansøgere end ledige stipendier.

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at udvælgelsesprocessen var uretfærdig, og at han var blevet forbigået til fordel for en anden ansøger (C), der blev optaget i den samme forskningsgruppe. Han anførte følgende punkter:

• Hans faglige meritter oversteg den valgte kandidats.
• Han havde modtaget oplysninger om, at fakultetet foretrak danske studerende frem for udenlandske.
• Projektforslaget blev brugt som en subjektiv begrundelse for at fravælge ham.

Universitetet forsvarede sig med, at afslagene udelukkende skyldtes manglende finansiering. De fremhævede, at det er en ufravigelig forudsætning for optagelse på ph.d.-skolen, at der foreligger en fuld finansieringsplan for hele studieperioden. Da vejlederen ikke havde sikret ekstern finansiering til netop det projekt, klageren søgte, kunne han ikke optages. Universitetet fremlagde desuden statistik, der viste, at en betydelig andel af de optagne ph.d.-studerende var af udenlandsk herkomst, hvilket ifølge dem modbeviste påstanden om systematisk forskelsbehandling.