Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig lønmodtager, der er ansat i et fleksjob, og som rettede henvendelse til sin faglige organisation (indklagede) med et ønske om at blive omfattet af en flekstidsaftale på sin arbejdsplads. Klager oplevede, at hendes ønske om individuel tilpasning af arbejdstiden blev mødt med modstand fra både ledelsen og hendes lokale tillidsrepræsentant.
Klager kontaktede oprindeligt sin tillidsrepræsentant (TR) for at høre om mulighederne for flekstid. Ifølge klager bekræftede TR, at det var muligt, men advarede samtidig om, at det kunne have store konsekvenser. Efterfølgende blev der udarbejdet en intern vejledning for tidsforvaltning, som klager ikke følte sig inddraget i. Hun oplevede, at vejledningen tog mere hensyn til arbejdspladsens behov end til de individuelle behov, som fleksjobordningen skal tilgodese.
Klager rettede henvendelse til sin faglige organisation for at få støtte til at sikre sine rettigheder. I den efterfølgende korrespondance argumenterede indklagede for, at deres ageren handlede om at beskytte klager mod at "arbejde sig ud af sit fleksjob". Klager mente derimod, at organisationen handlede uden hendes samtykke og reelt modarbejdede hendes forsøg på at opnå en fleksibel arbejdstid.
| Part | Argumentation | Centrale punkter |
|---|---|---|
| Klager | Mener at være blevet umyndiggjort og udelukket fra beslutninger om egne arbejdsforhold. | Påstår at fagforeningen har handlet uden mandat og tilsidesat hendes rettigheder som fleksjobber. |
| Hævder at have handlet i medlemmets interesse for at sikre, at skånehensyn i fleksjobbet overholdes. |
| Afviser at have talt usandt eller handlet uden om klager, men fastholder en bekymring for arbejdsmængden. |
Klager anførte, at hun på trods af manglende støtte fra indklagede selv havde formået at indgå en gyldig flekstidsaftale med arbejdsgiveren, som var godkendt af kommunen. Hun rejste på den baggrund spørgsmål om, hvorvidt indklagedes sagsbehandling og manglende inddragelse udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap.
Ligebehandlingsnævnet besluttede, at de ikke kunne behandle klagen, da det vurderedes som åbenbart, at klager ikke kunne få medhold. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Nævnet tog udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, som forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Dette gælder også for de fordele, som en lønmodtagerorganisation yder sine medlemmer jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 4.
Nævnet fandt dog ikke, at klager havde påvist de nødvendige faktiske omstændigheder, der kunne skabe formodning om forskelsbehandling. Selvom klager var utilfreds med den faglige organisations rådgivning og tilgang til hendes sag, var der intet i det fremlagte materiale, der indikerede, at dette skyldtes hendes handicap.
"Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap."
Da bevisbyrden for faktiske omstændigheder ikke var løftet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, blev klagen afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. Nævnet fandt det derfor heller ikke nødvendigt at tage stilling til, om klagers tilstand reelt udgjorde et handicap i lovens forstand.

En omfattende undersøgelse blandt landets præster munder ud i 11 konkrete anbefalinger til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken.

Sagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordringer, herunder lungeinsufficiens. Klageren, der er kørestolsbruger og afhængig af hjælp til personlig pleje, blev ansat i den indklagede kommune i 2007. Efter en periode med fuldtidsansættelse og efterfølgende sygemelding grundet depression, overgik hun i december 2012 til et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 16 timer, hvoraf halvdelen foregik som hjemmearbejde.
Til støtte for arbejdet havde klageren tilknyttet personlige assistenter, herunder sin kæreste. De faktiske omstændigheder i sagen er præget af uenighed om forløbet efter overgangen til fleksjob:
Få inspiration til at forebygge konflikter og skabe større trivsel på de folkekirkelige arbejdspladser.
Udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og BDO
Klageren nedlagde påstand om godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da hun mente, at afskedigelsen reelt var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Indklagede bestred dette og anførte, at afskedigelsen udelukkende skyldtes manglende faglige kompetencer og driftsmæssige hensyn.

Denne sag omhandler, hvorvidt Region Hovedstaden handlede i strid med [Forskelsbehandlingsloven](/loven/forskelsbehandli...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod PFA Pension vedrørende afslag på udbetaling af ydelser for tab af e...
Læs mere