Afvisning af klage over fagforenings sagsbehandling vedrørende flekstid for fleksjobber

Klager anførte, at hun på trods af manglende støtte fra indklagede selv havde formået at indgå en gyldig flekstidsaftale med arbejdsgiveren, som var godkendt af kommunen. Hun rejste på den baggrund spørgsmål om, hvorvidt indklagedes sagsbehandling og manglende inddragelse udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnet besluttede, at de ikke kunne behandle klagen, da det vurderedes som åbenbart, at klager ikke kunne få medhold. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Nævnets begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, som forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Dette gælder også for de fordele, som en lønmodtagerorganisation yder sine medlemmer jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 4.

Nævnet fandt dog ikke, at klager havde påvist de nødvendige faktiske omstændigheder, der kunne skabe formodning om forskelsbehandling. Selvom klager var utilfreds med den faglige organisations rådgivning og tilgang til hendes sag, var der intet i det fremlagte materiale, der indikerede, at dette skyldtes hendes handicap.

"Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap."

Da bevisbyrden for faktiske omstændigheder ikke var løftet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, blev klagen afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. Nævnet fandt det derfor heller ikke nødvendigt at tage stilling til, om klagers tilstand reelt udgjorde et handicap i lovens forstand.

Klageren nedlagde påstand om godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da hun mente, at afskedigelsen reelt var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Indklagede bestred dette og anførte, at afskedigelsen udelukkende skyldtes manglende faglige kompetencer og driftsmæssige hensyn.