Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en borger, der har indbragt en klage over en kommunes beslutning om ikke at bevillige vedkommende et fleksjob. Klageren, der ikke er dansk statsborger, har rettet henvendelse til nævnet med påstand om, at han er blevet udsat for forskelsbehandling i forbindelse med sagsbehandlingen af hans ansøgning.
Klageren søgte om fleksjob hos den indklagede kommune, men fik afslag på sin anmodning. Baggrunden for afslaget var ifølge klageren, at han nægtede at ansøge om ydelseshjælp, hvilket kommunen angiveligt stillede som en betingelse for at gå videre med sagen. Klageren har oplyst, at han bevidst har valgt ikke at søge om sociale ydelser, da han er bekymret for de konsekvenser, det kan få for hans fremtidige muligheder for at opnå dansk statsborgerskab.
Klageren har over for nævnet fremført følgende argumenter:
Som følge af det oplevede forløb nedlagde klageren påstand om en godtgørelse på 24.000 kr. for den påståede forskelsbehandling.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af klagen. Nævnets beslutning er baseret på en vurdering af deres saglige kompetenceområde i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at deres kompetence er begrænset til at behandle sager om forskelsbehandling på grund af specifikke beskyttede kriterier såsom køn, race, handicap, alder eller etnisk oprindelse inden for arbejdsmarkedet.
I den konkrete sag vurderede nævnet følgende:
Afgørelsen om afvisning blev truffet som en formandsafgørelse i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3 og Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1.
Udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og BDO


Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som ejendomsadministrator hos en offentlig arbejdsgiver. I sin ansøgning gjorde klageren udtrykkeligt opmærksom på, at han ønskede at gøre brug af sin fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere.
Da klageren ikke blev indkaldt til jobsamtale og efterfølgende fik afslag, indbragte han sagen for Beskæftigelsesankenævnet. Her blev det konstateret, at den offentlige arbejdsgiver ikke havde overholdt reglerne om fortrinsadgang, da de hverken havde indkaldt klageren til samtale eller forhandlet med jobcenteret før besættelsen af stillingen. På trods af denne afgørelse blev klageren fortsat ikke tilbudt en reel mulighed for ansættelse, selvom arbejdsgiveren efterfølgende opfordrede ham til at søge en genopsat stilling.
Beskæftigelsesministeriet har modtaget 63 høringssvar til anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.
Rådet har udarbejdet seks forslag til, hvordan man løser de udfordringer, som kan opstå, når et menneske i hjemløshed opholder sig i en anden kommune end sin handlekommune.
Klageren gjorde gældende, at den manglende overholdelse af reglerne om fortrinsadgang udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap. Han anførte følgende punkter:
Indklagede argumenterede for, at afslaget udelukkende skyldtes klagerens manglende faglige kvalifikationer. De søgte specifikt kandidater med en juridisk baggrund (cand.jur. eller cand.merc.jur.) eller erfaring som ejendomsadministrator. Da klageren er uddannet historiker, vurderede de ham som ikke-kvalificeret til stillingen, uanset hans handicapstatus.

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod PFA Pension vedrørende afslag på udbetaling af ydelser for tab af e...
Læs mere
Sagen omhandler en kvinde født i Brasilien, som har boet i Danmark siden 1996. Hun er gift med en dansk mand og har to b...
Læs mere