Afslag på genoptagelse af sag om påstået forskelsbehandling grundet manglende udnyttelse af administrative klagemuligheder

Den studerende fremlagde som led i anmodningen om genoptagelse en udtalelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Styrelsen vurderede heri, at de ikke kunne behandle sagerne, da den studerende enten havde indgået forlig med universitetet eller havde undladt at benytte den korrekte interne klagevej til rektor inden for de gældende frister.

Parternes argumenter

Den studerende anførte, at styrelsens udtalelse udgjorde en væsentlig ny oplysning, og at en genoptagelse var den eneste mulighed for at få rettens vurdering af forskelsbehandlingsspørgsmålet. Det blev fremhævet, at forløbet havde haft store personlige og økonomiske konsekvenser.

Universitetet protesterede mod genoptagelse og gjorde gældende, at styrelsens udtalelse blot bekræftede, at de administrative klagemuligheder aldrig var blevet udnyttet korrekt. Man påpegede, at reglerne om udtømmelse af klageadgang ville blive formålsløse, hvis man kunne se bort fra overskridelse af klagefrister.

Ligebehandlingsnævnet besluttede, at sagen ikke skal genoptages. Nævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af en sådan væsentlig karakter, at det kunne føre til et andet resultat end den oprindelige afvisning.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet tog udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10, hvorefter en sag kun kan genoptages, hvis særlige grunde taler for det, herunder væsentlige nye oplysninger, som ikke tidligere kunne have været fremlagt.

I vurderingen lagde nævnet vægt på følgende:

• Fortsat manglende udtømmelse af klageadgang: Den fremlagte udtalelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ændrede ikke på den oprindelige præmis om, at klageren ikke havde udtømt de administrative klagemuligheder i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1.
• Betydningen af overskredne klagefrister: Det forhold, at klageren nu er afskåret fra at udtømme klageadgangen hos andre myndigheder, fordi tidsfristerne er overskredet, kan ikke føre til, at sagen skal genoptages. Det er en fast praksis, at manglende overholdelse af administrative klagefrister medfører, at nævnet ikke kan behandle realiteterne i sagen.

Nævnet fandt således ikke, at der forelå sagsbehandlingsfejl eller andre ekstraordinære omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af de formelle kompetenceregler i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

• Baggrund: Styrelsen ønsker at vende tilbage til en retstilstand fra før 2021 og skabe overensstemmelse med reglerne på Børne- og Undervisningsministeriets område.
• Reaktion fra universiteterne: En række universiteter, herunder Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU, er stærkt imod forslaget. De argumenterer for, at den nuværende ordning, hvor de nye bedømmere kun modtager opgave og besvarelse, sikrer en mere objektiv, neutral og retfærdig ombedømmelse. De frygter, at adgang til hele klagesagen vil påvirke de nye bedømmere og kompromittere den faglige integritet.
• Reaktion fra erhvervsakademier: Københavns Erhvervsakademi (KEA) bakker op om styrelsens forslag.

Andre ændringer i bekendtgørelsen for professions- og erhvervsrettede uddannelser

Bekendtgørelsen indeholder desuden en række mindre justeringer og fejlrettelser. Nogle af de væsentligste er:

Væsentlige punkter fra høringssvar

Udover reaktionerne på de foreslåede ændringer har flere institutioner benyttet høringen til at påpege andre udfordringer:

• Eksamenssprog (§ 23): En lang række professionshøjskoler og erhvervsakademier (bl.a. Absalon, VIA, UCL, UCN) udtrykker stor bekymring over de nuværende regler for eksamenssprog. De ønsker en genindførelse af en dispensationsmulighed, der tillader studerende at aflægge eksamen på et fremmedsprog (typisk engelsk), selvom undervisningen har været på dansk. De anser de nuværende regler for at være for rigide og uden den nødvendige juridiske hjemmel til at udvise fleksibilitet.
• Sanktioner ved ulovlig optagelse (§ 22): UCL foreslår, at der indføres en specifik sanktion for studerende, der ulovligt optager lyd eller billede under en eksamen, svarende til sanktionen for eksamenssnyd (fratagelse af prøveforsøg).

De nye bekendtgørelser forventes at træde i kraft den 1. april 2025.