Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en medarbejder, der var ansat som Field Trainer i en virksomhed med ansvar for omkring 30 butikker. Medarbejderen blev i september 2024 sygemeldt med stresssymptomer, herunder angst, hukommelsessvigt og søvnbesvær. Ifølge lægelige oplysninger var årsagen til tilstanden et stort arbejdspres, hvor medarbejderen ofte arbejdede 50 timer om ugen og følte sig nødsaget til at være tilgængelig på telefonen uden for normal arbejdstid.
Under sygeforløbet skete der en gradvis bedring, og medarbejderen påbegyndte en delvis genoptagelse af arbejdet i oktober og november 2024. Journalnotater fra lægekonsultationer beskrev en positiv udvikling, omend der stadig var symptomer ved spidsbelastninger. Medarbejderen blev raskmeldt fuldt ud den 28. november 2024.
| Dato | Begivenhed | Status |
|---|---|---|
| 1. februar 2024 | Ansættelse | Start som Field Trainer |
| 25. september 2024 | Sygemelding | Stress og angst |
| 22. oktober 2024 | Delvis raskmelding | Genoptagelse med få timer |
| 28. november 2024 | Fuld raskmelding | Klar til normal drift |
| 29. november 2024 | Afskedigelse | Opsagt med 3 måneders varsel |
Dagen efter den fulde raskmelding blev medarbejderen afskediget med henvisning til en reorganisering i virksomheden. Medarbejderen anfægtede denne begrundelse og påpegede, at virksomheden kort efter ansatte en ny person i en tilsvarende stilling.
De juridiske spørgsmål i sagen koncentrerede sig om, hvorvidt medarbejderens stresslidelse kunne karakteriseres som et handicap i overensstemmelse med de EU-retlige definitioner, og om virksomheden havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse ved at afskedige medarbejderen umiddelbart efter sygdomsforløbet.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise klagen, da det blev vurderet som åbenbart, at klageren ikke kunne gives medhold. Nævnets centrale begrundelse var, at medarbejderen ikke opfyldte kriterierne for at have et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.
Nævnet lagde vægt på, at et handicap kræver en funktionsbegrænsning af lang varighed. I denne sag blev følgende pointeret:
Da der ikke forelå et handicap på afskedigelsestidspunktet, var arbejdsgiveren ikke forpligtet til at iagttage de særlige beskyttelsesregler eller tilpasningsforanstaltninger efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3, da sagen ikke skønnedes at give anledning til tvivl.
En omfattende evaluering af en fireårig indsats i 45 kommuner viser vejen til bedre trivsel og fastholdelse i ældreplejen.


Sagen omhandler en servicemedarbejder, der blev ansat ved et dansk universitet i 2007. I begyndelsen af 2011 blev medarbejderen sygemeldt med stress, hvilket førte til en række forsøg på at reintegrere hende på arbejdspladsen. Efter en periode med fuldtidssygemelding vendte hun tilbage i maj 2011, hvorefter hun i en kortere periode var deltidssygemeldt med fravær om fredagen. I juli 2011 blev hun på ny fuldtidssygemeldt som følge af stress, hvorefter universitetet indledte en afskedigelsesprocedure.
Indklagede lagde i sin begrundelse vægt på, at medarbejderens jobfunktion som servicemedarbejder krævede høj grad af fysisk tilstedeværelse og stabilitet. Opgaverne omfattede blandt andet:
Evaluering af Projekt IBBIS I viser høj brugertilfredshed, men begrænset effekt på hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
Universitetet vurderede, at disse opgaver ikke kunne udskydes, og at det omfattende sygefravær på 107 dage over en periode på halvandet år medførte en uforholdsmæssig stor belastning for kollegaerne.
Klageren gjorde gældende, at universitetet ikke havde ydet tilstrækkelig støtte ved hendes tilbagevenden. Hun påpegede, at hendes stress havde udviklet sig til en tilstand med koncentrationsbesvær og hurtig udmattelse, hvilket hun betragtede som et psykisk handicap. Hun sammenlignede desuden sin situation med en kollega i en sekretærstilling, som ifølge klageren havde fået bedre vilkår under en lignende sygemelding.
Indklagede afviste, at der var tale om forskelsbehandling. De argumenterede for, at de havde fulgt universitetets retningslinjer for stressramte ved at tilbyde psykologtimer og en gradvis opstart. Universitetet fastholdt, at afskedigelsen udelukkende var begrundet i fraværets omfang og dets indvirkning på driften, og at de ikke var bekendt med, at klageren skulle lide af et handicap i lovens forstand.

Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store ...
Læs mere
Sagen drejer sig om en kvindelig speditør, der efter 25 års ansættelse i en større transportvirksomhed blev opsagt i for...
Læs mereAfskedigelse af medarbejder i fleksjob efter ønske om nedsat arbejdstid var ulovlig forskelsbehandling