Afskedigelse af Field Trainer efter sygeforløb med stress: Spørgsmål om handicapstatus

Dagen efter den fulde raskmelding blev medarbejderen afskediget med henvisning til en reorganisering i virksomheden. Medarbejderen anfægtede denne begrundelse og påpegede, at virksomheden kort efter ansatte en ny person i en tilsvarende stilling.

De juridiske spørgsmål i sagen koncentrerede sig om, hvorvidt medarbejderens stresslidelse kunne karakteriseres som et handicap i overensstemmelse med de EU-retlige definitioner, og om virksomheden havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse ved at afskedige medarbejderen umiddelbart efter sygdomsforløbet.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise klagen, da det blev vurderet som åbenbart, at klageren ikke kunne gives medhold. Nævnets centrale begrundelse var, at medarbejderen ikke opfyldte kriterierne for at have et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.

Nævnets vurdering af handicapbegrebet

Nævnet lagde vægt på, at et handicap kræver en funktionsbegrænsning af lang varighed. I denne sag blev følgende pointeret:

• Varighed: Ved afskedigelsen havde sygeforløbet kun varet ca. to måneder.
• Prognose: De lægelige journaler indeholdt ingen prognose om en langvarig begrænsning. Tværtimod fremgik det, at det gik fremad, og at medarbejderen allerede var vendt tilbage til arbejdet.
• Barrierer: Der var ikke godtgjort sådanne langvarige barrierer, der hindrede deltagelse i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Da der ikke forelå et handicap på afskedigelsestidspunktet, var arbejdsgiveren ikke forpligtet til at iagttage de særlige beskyttelsesregler eller tilpasningsforanstaltninger efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3, da sagen ikke skønnedes at give anledning til tvivl.

En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.

• Opdækning til møder
• Udskiftning af service og forplejning
• Modtagelse af gæster og brygning af te og kaffe

Universitetet vurderede, at disse opgaver ikke kunne udskydes, og at det omfattende sygefravær på 107 dage over en periode på halvandet år medførte en uforholdsmæssig stor belastning for kollegaerne.

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at universitetet ikke havde ydet tilstrækkelig støtte ved hendes tilbagevenden. Hun påpegede, at hendes stress havde udviklet sig til en tilstand med koncentrationsbesvær og hurtig udmattelse, hvilket hun betragtede som et psykisk handicap. Hun sammenlignede desuden sin situation med en kollega i en sekretærstilling, som ifølge klageren havde fået bedre vilkår under en lignende sygemelding.

Indklagede afviste, at der var tale om forskelsbehandling. De argumenterede for, at de havde fulgt universitetets retningslinjer for stressramte ved at tilbyde psykologtimer og en gradvis opstart. Universitetet fastholdt, at afskedigelsen udelukkende var begrundet i fraværets omfang og dets indvirkning på driften, og at de ikke var bekendt med, at klageren skulle lide af et handicap i lovens forstand.