Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen vedrører en klage over mulig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med leje af en bil hos et udlejningsfirma. Klageren anførte, at de aftalte vilkår for leje ændrede sig markant, efter at hans navn blev kendt for udlejeren.
I december 2022 indgik klageren en foreløbig aftale med indklagede om leje af en bil til afhentning i februar 2023. De oprindelige vilkår lød på en månedlig leje på 8.000 kr. og et depositum svarende til én måneds leje. Da klageren i februar 2023 kontaktede firmaet igen for at færdiggøre aftalen og her oplyste sit navn, ændrede indklagede vilkårene til en månedlig leje på 10.000 kr. og et depositum på 15.000 kr. Som begrundelse angav indklagede, at de havde oplevet mange dårlige betalere.
For at undersøge om de ændrede vilkår skyldtes hans person, oprettede klageren en fiktiv Facebook-profil under det dansk-klingende navn "Jytte L. Pedersen". Gennem denne profil kontaktede klageren indklagede og forespurgte på leje af biler:
Da klageren konfronterede indklagede med forskellen i de tilbudte vilkår, afbrød indklagede korrespondancen og meddelte, at klageren ikke kunne leje bilen alligevel.
Klageren gjorde gældende, at han blev behandlet ringere end testprofilen alene på grund af sit udenlandsk-klingende navn, hvilket udgjorde diskrimination. Indklagede anførte derimod, at der var tale om misforståelser i den skriftlige kommunikation, og at de som privat virksomhed har ret til at afvise kunder efter eget skøn. Indklagede bemærkede desuden, at den pågældende medarbejder ikke længere var ansat i firmaet.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.
Nævnet lagde vægt på, at klageren ved hjælp af korrespondancen med testprofilen "Jytte" havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. Da klageren blev afkrævet et væsentligt højere depositum end testprofilen, og da firmaets hjemmeside bekræftede, at standarden var én måneds depositum, overgik bevisbyrden til indklagede jf. .
Indklagede formåede ikke at godtgøre, at de ændrede vilkår for klageren skyldtes saglige kriterier frem for etnisk oprindelse. Nævnet afviste indklagedes forklaring om generelle misforståelser.
Indklagede blev pålagt at betale en godtgørelse til klageren. Ved fastsættelsen af beløbet blev der lagt vægt på karakteren af overtrædelsen.
| Type | Beløb | Lovhjemmel |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 5.000 kr. | Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 9 |
Sagen blev behandlet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1. Beløbet skal betales med procesrente fra klagens modtagelse.
Ankenævnet på Energiområdet har truffet afgørelse i tre principielle sager vedrørende elforsyning, der omhandler alt fra ulovligt telefonsalg til diskrimination af udenlandske statsborgere.



En dansk statsborger med anden etnisk oprindelse end dansk indbragte en klage over en natklub efter en hændelse i april 2012. Klageren var i byen med en gruppe veninder for at fejre en fødselsdag og var oprindeligt kommet ind på klubben. Da hun kortvarigt forlod stedet for at hente resten af sit selskab, blev hun imidlertid nægtet genindtræden af en dørmand.
Der er stor uenighed mellem parterne om, hvad der præcis skete ved indgangen:
| Emne |
|---|
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har afdækket mulighederne for at måle negative holdninger og fordomme mod religiøse minoriteter i Danmark.
| Klagerens version |
|---|
| Natklubbens version |
|---|
| Gruppestørrelse | Selskab på 6 personer | Gruppe på ca. 30 personer |
| Begrundelse | Forventet lavt forbrug/etnicitet | Manglende reservation/aggressiv adfærd |
| Dørmandens dialog | Spørgsmål om champagnekøb | Ingen erindring om specifik ordveksling |
Klageren anførte, at dørmanden først havde sagt, at der var plads, men derefter afviste hende med henvisning til, at han ikke ønskede gæster, der kun drak en enkelt øl. Hun opfattede dette som et påskud for diskrimination og henviste til, at selskabet var pænt klædt på. Hun fremlagde desuden eksempler på anonyme online-anmeldelser, hvor andre angiveligt havde oplevet lignende behandling.
Natklubben afviste påstanden og forklarede, at de ofte må afvise større grupper uden reservation for at opretholde ro og omsætning. De bemærkede desuden, at dele af den pågældende gruppe havde optrådt uforskammede og taget billeder af personalet, hvilket i sig selv giver grundlag for afvisning. Sagen rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling i Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.

Sagen omhandler en mand af egyptisk oprindelse, der i foråret 2009 påbegyndte en uddannelse til buschauffør. Uddannelsen...
Læs mere
Sagen omhandler en mand med anden etnisk oprindelse end dansk, der i marts 2012 blev nægtet adgang til et diskotek. Klag...
Læs mereHøring om nye gebyrer for private forbrugerklage- og ankenævn i Danmark