Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en praktiserende læge, der efter en trafikulykke i 2016 fik amputeret det ene ben og efterfølgende blev bevilget varig fritagelse for lægevagter. Klageren ejer og driver en lægeklinik i fællesskab med to andre læger. Klinikken råder over i alt fem lægekapaciteter, hvoraf tre besættes af ejer-lægerne, mens de resterende kapaciteter dækkes af ansatte læger eller står vakante.
Konflikten opstod i forbindelse med en afgørelse fra det regionale Samarbejdsudvalg vedrørende fortolkningen af vagtforpligtelsen i klinikken. En af de ansatte læger i klinikken har ligeledes et handicap og er fritaget for vagter. Samarbejdsudvalget vurderede imidlertid, at vagtforpligtelsen alene er et ansvar for ejer-lægerne. Dette medførte to centrale tvistpunkter:
Klageren gjorde gældende, at Samarbejdsudvalgets praksis udgør indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Han anførte, at afgørelsen gør det økonomisk og driftsmæssigt ufordelagtigt for lægeklinikker at ansætte læger med handicaps eller at lade dem indgå i ejerkredsen. Klageren beskrev argumentationen fra udvalget som chikanerende, idet den antydede, at ansættelse af handicappede læger kunne bruges som et redskab til at "ansætte sig ud af" vagtforpligtelser.
Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen, da de administrative klagemuligheder ikke er blevet udtømt korrekt.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Samarbejdsudvalget traf sin endelige afgørelse den 8. juni 2023 (dateret 30. juni 2023). Denne afgørelse indeholdt en vejledning om, at klage kunne indbringes for Landssamarbejdsudvalget inden for en frist på seks uger.
Nævnet konstaterer, at klageren først indsendte sin anke til Landssamarbejdsudvalget den 5. september 2023, hvilket var efter fristens udløb den 11. august 2023. Som følge af denne forsinkelse afviste Landssamarbejdsudvalget at behandle sagen.
Nævnet henviser til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1, hvorefter nævnet ikke kan behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse. Dette princip indebærer ifølge nævnets faste praksis, at en klager skal have udnyttet sine administrative klagemuligheder rettidigt.
| Instans | Hændelse | Dato |
|---|---|---|
| Samarbejdsudvalget | Afgørelse truffet | 8. juni 2023 |
| Landssamarbejdsudvalget | Udløb af ankefrist | 11. august 2023 |
| Landssamarbejdsudvalget | Modtagelse af for sent indsendt anke | 5. september 2023 |
| Ligebehandlingsnævnet | Modtagelse af klage | 11. oktober 2023 |
Da klageren ikke overholdt ankefristen til den relevante overordnede myndighed, er betingelserne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 3 om nævnets kompetence ikke opfyldt, hvorfor sagen afvises uden realitetsbehandling.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som AC-fuldmægtig og pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet. Klageren, der er handicappet, gjorde i sin ansøgning udtrykkeligt opmærksom på, at han ønskede at gøre brug af sin lovbestemte fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere.
Ministeriet modtog i alt 224 ansøgninger til den ledige stilling. Klageren blev hverken indkaldt til en personlig ansættelsessamtale eller genstand for forhandling med jobcenteret, før ministeriet valgte at besætte stillingen med en anden kandidat. Klageren modtog efterfølgende et afslag på sin ansøgning.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af et privathospital for ikke at pausere blødningsforstyrrende kræftmedicin forud for en galdeblæreoperation.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Beskæftigelsesankenævnet havde tidligere i forløbet vurderet sagen og konstateret, at ministeriet ikke havde overholdt reglerne om fortrinsadgang. Nævnet lagde vægt på, at klageren opfyldte de formelle uddannelseskrav, og at ministeriet havde tilsidesat pligten til at indkalde ham til samtale.
Klageren gjorde gældende, at den manglende overholdelse af reglerne om fortrinsadgang udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap. Han anførte, at han gennem flere år havde søgt over 1.000 stillinger uden held, og at de barrierer, han mødte, netop var dem, som Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 skulle afhjælpe.
Ministeriet erkendte, at der var sket en beklagelig administrativ fejl, idet man ikke havde været opmærksom på klagerens anmodning om fortrinsret. De fastholdt dog, at udvælgelsen af kandidater til samtale udelukkende skete på baggrund af kvalifikationer, herunder:
Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som ejendomsadmi...
Læs mereSagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der i efteråret 2009 søgte en stilling...
Læs mereBekendtgørelse om Tilskudspulje til Landsdækkende Handicaporganisationer for 2025
Afskedigelse af medarbejder i fleksjob efter ønske om nedsat arbejdstid var ulovlig forskelsbehandling
