Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - uddannelse - afvisning

Sagen vedrører en anmodning om genoptagelse af en klage over påstået forskelsbehandling på grund af handicap. Klager, der er diagnosticeret med Aspergers syndrom, søgte om optagelse på en kandidatuddannelse, men modtog et afslag fra uddannelsesinstitutionen. Afslaget var begrundet i, at klagers karakterer ikke var tilstrækkeligt stærke i forhold til de øvrige ansøgere i udvælgelsesprocessen.

Klager indbragte sagen for en styrelse (indklagede), som fungerer som klageinstans for uddannelsesinstitutionens afgørelser. Styrelsen fandt, at der var en retlig fejl i begrundelsen for afslaget, men valgte ikke at hjemvise sagen, da fejlen ikke blev vurderet til at have betydning for resultatet. Klager mente, at hans lave karakterer var en direkte følge af hans dengang udiagnosticerede handicap, og at myndighederne ved at afvise at inddrage dette forhold i vurderingen havde svigtet deres forpligtelse til rimelig tilpasning.

Parternes argumenter og de juridiske spørgsmål

Klager gjorde gældende, at sagen skulle behandles efter forskelsbehandlingsloven, da en kandidatuddannelse er erhvervskompetencegivende og dermed har direkte betydning for adgangen til arbejdsmarkedet. Han argumenterede for, at:

• Indklagede og uddannelsesinstitutionen bar et solidarisk ansvar.
• Der var tale om indirekte forskelsbehandling, da man ikke tog højde for hans funktionsnedsættelse ved vurderingen af de faglige kompetencer.
• Myndighederne var forpligtet til at foretage rimelig tilpasning i henhold til internationale konventioner.

Indklagede anførte derimod, at de alene foretager en retlig prøvelse af sagerne og ikke kan overtage uddannelsesinstitutionens faglige skøn. De påpegede, at optagelsesreglerne udelukkende beror på faglige kompetencer på bachelorniveau, og at inddragelse af personlige forhold som handicap ville udgøre positiv særbehandling, som ikke er hjemlet i de gældende optagelsesregler.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at sagen ikke genoptages. Nævnet fastholdt dermed sin tidligere afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet vurderede, om der forelå særlige grunde til genoptagelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10. I sin vurdering lagde nævnet vægt på følgende:

• Pligtsubjekt og kompetence: Nævnet fandt, at indklagede (styrelsen) ikke var pligtsubjekt efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Dette skyldtes, at styrelsen alene havde kompetence til at foretage en retlig prøvelse af uddannelsesinstitutionens afgørelse og ikke selv kunne træffe afgørelse om selve optagelsen.