Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - rimelig tilpasning - parts- og vidneforklaringer

Forældrene anførte, at udskrivningen skete i affekt som reaktion på deres klage over mobning, og at skolen handlede i strid med reglerne ved ikke at inddrage barnet eller give en saglig begrundelse. De pegede desuden på, at skolen slettede alt materiale om eleven efter udskrivningen, hvilket vanskeliggjorde dokumentationen af forløbet. Skolen fastholdt derimod, at udskrivningen var kulminationen på en lang proces, hvor det stod klart, at elevens behov bedst kunne varetages i et specialtilbud.

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen med henvisning til, at sagens afklaring kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted ved nævnet.

Nævnet slog indledningsvist fast, at klageren har et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Dette baseres på diagnoserne ADHD og atypisk autisme sammenholdt med det dokumenterede behov for særlig støtte og tilpasning i skolegangen.

Nævnets vurdering og begrundelse

• Uenighed om fakta: Der er betydelig tvivl og modstridende forklaringer om de faktiske omstændigheder vedrørende udskrivningen. Klageren mener, at udskrivningen var udtryk for forskelsbehandling og en reaktion på kritik af undervisningsmiljøet, mens skolen anfører faglige og pædagogiske begrænsninger som årsag.
• Bevisførelse: Nævnet vurderer, at spørgsmålet om, hvorvidt udskrivningen udgjorde ulovlig forskelsbehandling eller manglende rimelig tilpasning efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 9a, ikke kan afgøres alene på det skriftlige grundlag.
• Konklusion: Da afgørelsen kræver bevisførelse i form af mundtlige forklaringer, afvises sagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1. Eventuel videre prøvelse skal ske ved domstolene.

Nævnet tog ikke stilling til selve godtgørelseskravet, da sagen blev afvist af processuelle årsager.

Helbredsmæssige undersøgelser

Pensioneringsrådet blev inddraget for at vurdere lærerens arbejdsevne. I november 2012 konkluderede rådet, at der ikke var tale om en reaktivering af den tidligere bipolare lidelse, men derimod en belastningsreaktion af moderat grad. Denne reaktion blev vurderet som udløst af arbejdsmæssige omplaceringer og samarbejdskonflikter hos en person med en vis sårbarhed. Rådet vurderede samtidig, at tilstanden kunne bedres afgørende inden for få måneder.

Parternes argumenter

Klageren gjorde gældende, at han var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, og at belastningsreaktionen skyldtes et dårligt psykisk arbejdsmiljø og chikane fra ledelsens side. Han mente, at opsigelsen var en direkte følge af hans helbredstilstand.

Indklagede kommune argumenterede derimod for, at opsigelsen var sagligt begrundet i det omfattende sygefravær, som over en 7-årig periode udgjorde 965 dage. Kommunen anførte desuden, at læreren selv gentagne gange havde afvist at have helbredsmæssige problemer eller et behandlingsbehov forud for den endelige sygemelding.