Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen handler om en døv kvinde, der rettede henvendelse til en tandlægeskole for at komme i betragtning som patient til studenterbehandling. Klageren oplyste i forbindelse med sin henvendelse, at hun var døv og ville medbringe og selv betale for en tegnsprogstolk under behandlingen. Hun modtog dog et afslag på overhovedet at komme til en forundersøgelse.
Indklagede, der fungerer som en uddannelses- og forskningsinstitution, begrundede afvisningen med deres interne retningslinjer. Ifølge disse skal patienter kunne kommunikere direkte og entydigt på dansk eller engelsk med de studerende. Institutionen argumenterede for følgende punkter:
Klageren gjorde gældende, at den generelle politik om at afvise alle med tolkebehov udgjorde indirekte forskelsbehandling. Hun påpegede, at der ikke blev foretaget en konkret vurdering af hendes situation, og at tandlægestuderende i deres fremtidige virke alligevel skal kunne håndtere patienter med handicap eller sprogbarrierer.
Indklagede fastholdt, at de ikke er en almindelig tandklinik eller et hospital, og at de derfor har ret til at udvælge patienter baseret på de studerendes specifikke uddannelsesbehov. De understregede, at deres primære formål er undervisning, og at de opstillede rammer er nødvendige for at sikre en optimal læringssituation inden for den afsatte tid.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klageren var blevet udsat for ulovlig indirekte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5.
Nævnet lagde indledningsvist til grund, at klageren som døv har et handicap i lovens forstand. Selvom tandlægeskolens retningslinjer om sprogkrav fremstod neutrale, vurderede nævnet, at de stillede personer med handicap, der har behov for tegnsprogstolkning, ringere end andre.
Nævnet anerkendte, at sikringen af de studerendes uddannelse og læringsmål er et sagligt formål. Dog fandt nævnet, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at afvise klageren fra en forundersøgelse for at opnå dette mål.
Der blev lagt vægt på:
Klageren blev tilkendt en godtgørelse for overtrædelsen i medfør af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 11.
| Type | Beløb | Begrundelse |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 5.000 kr. | Skønsmæssig fastsættelse baseret på sagens omstændigheder og overtrædelsens alvor. |
Specialtandpleje får kritik for ikke at foretage en tilstrækkelig vurdering af behandlingsbehovet, før de afviste at behandle i narkose.

Sagen omhandler en dansk statsborger af kinesisk oprindelse, som i oktober 2010 fik udtrukket en tand på en privat tandklinik. Forud for indgrebet blev der foretaget omfattende fotografering og røntgenundersøgelser, da tanden havde en rodfraktur med betændelse. Klageren oplevede under dette forløb betydelige smerter og fysiske gener, som hun efterfølgende mente skyldtes tandlægens manglende hensyntagen og unødvendig brug af tid på fotografering til undervisningsformål.
Efter tandudtrækningen fortsatte smerterne i kæbe og mund, hvilket førte til flere henvendelser til både klinikken, en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme samt Tandlægeskolen. Klageren kritiserede tandklinikkens håndtering af efterforløbet, herunder ordineret antibiotika og mundskyl, samt en episode hvor hun følte sig afvist ved et kontrolbesøg.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Kommunen forsøgte at udvisitere en patient med autisme og ADHD fra specialtandplejen, men afgørelsen blev omstødt da patientens funktionsniveau vurderes som for svingende til almindelig tandlægepraksis.
Klageren indbragte sagen for Tandlægeforeningens Patientforsikring og senere Tandskadeankenævnet med påstande om:
Indklagede parter afviste kritikken og anførte, at behandlingen var udført korrekt i forhold til tandens tilstand. Patientforsikringen og ankenævnet fastholdt, at afgørelserne var truffet på et sagligt grundlag uden hensyntagen til klagerens etniske baggrund.

Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der i efteråret 2009 søgte en stilling...
Læs mere
Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som AC-fuldmægti...
Læs mereHøring om opdatering af Sundhedsstyrelsens vejledning for regional tandpleje og udvidelse af tilskudsordningen for særlige patientgrupper