Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag vedrører en borger, der klagede over en kommunes jobcenter, efter han blev pålagt at møde fysisk op til en opfølgningssamtale i forbindelse med sin sygedagpengesag. Klageren led af PTSD samt en emotionel ustabil personlighedsstruktur og mente, at kravet om fysisk fremmøde udgjorde diskrimination på grund af handicap.
Klageren var i 2019 ude for voldsomme hændelser i sit arbejde som parkeringsvagt, hvilket førte til udvikling af PTSD. En speciallægeerklæring fra 2021 beskrev, at klageren havde betydelige udfordringer med at færdes i det offentlige rum, herunder:
I maj 2023 flyttede klageren til den indklagede kommune. Da kommunen ikke tidligere havde haft kendskab til klageren, ønskede jobcentret at gennemføre en personlig opfølgningssamtale for at foretage en helhedsvurdering af hans situation og behov for støtte.
Da klageren blev indkaldt til den første samtale i juli 2023, anmodede han om at få afholdt mødet telefonisk. Han henviste til sin helbredstilstand og de lægelige oplysninger om hans angst for at færdes offentligt. Kommunen fastholdt imidlertid kravet om fysisk fremmøde med henvisning til, at der som udgangspunkt er mødepligt, og at sagsbehandleren vurderede det nødvendigt at mødes personligt.
Klageren gjorde gældende, at:
Kommunen argumenterede for, at de ikke var bekendt med, at klageren var direkte forhindret i at deltage, og at man som ny borger i kommunen har behov for en personlig vurdering for at sikre den rette indsats.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 2, at klageren skulle møde fysisk op til samtalen.
Nævnet konstaterede indledningsvist, at klageren var omfattet af handicapbegrebet i lovens forstand. På grund af diagnoserne PTSD og personlighedsforstyrrelse havde klageren langvarige funktionsbegrænsninger, som kunne hindre ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.
Selvom klageren havde et handicap, fandt nævnet ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på følgende forhold:
Nævnet konkluderede derfor, at kommunens fastholdelse af det fysiske fremmøde var sagligt begrundet i behovet for at vurdere borgerens sag, og at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Klageren fik ikke medhold i sin påstand om godtgørelse.
Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Indenrigs- og SundhedsministerietSagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordringer, herunder lungeinsufficiens. Klageren, der er kørestolsbruger og afhængig af hjælp til personlig pleje, blev ansat i den indklagede kommune i 2007. Efter en periode med fuldtidsansættelse og efterfølgende sygemelding grundet depression, overgik hun i december 2012 til et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 16 timer, hvoraf halvdelen foregik som hjemmearbejde.
Til støtte for arbejdet havde klageren tilknyttet personlige assistenter, herunder sin kæreste. De faktiske omstændigheder i sagen er præget af uenighed om forløbet efter overgangen til fleksjob:
Revisionsvirksomheden BDO har udarbejdet en fokusrevision om kommunernes administration af ordningen med personlig assistance til personer med handicap. Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt administrerer i overensstemmelse med den gældende lovgivning på området.
En lup til at forstørre teksten og et hæve-/sænkebord er bare nogle af de hjælpemidler, du kan benytte, når du stemmer til kommunal- og regionalvalget den 18. november 2025.
Klageren nedlagde påstand om godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da hun mente, at afskedigelsen reelt var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Indklagede bestred dette og anførte, at afskedigelsen udelukkende skyldtes manglende faglige kompetencer og driftsmæssige hensyn.
Sagen vedrører en pædagog, der var ansat som kontaktperson ved et familiecenter i en kommune fra august 2009. Den 24. ma...
Læs mereSagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store ...
Læs mereLovforslag om ændring af skattefri seniorpræmie, ældrecheck og tekniske justeringer i ydelseslovgivningen
Afskedigelse af medarbejder i fleksjob efter ønske om nedsat arbejdstid var ulovlig forskelsbehandling
