Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig medarbejder, der i 2008 blev ramt af en blodprop i hjernen, hvilket resulterede i en varig hjerneskade og efterfølgende diagnosticering af blodsygdommen antifosfolipid syndrom samt tarmsygdommen colitis ulcerosa. Som følge heraf blev hun i 2010 bevilliget fleksjob og blev i oktober 2020 ansat som sagskoordinator hos den indklagede virksomhed.
I april 2023 traf medarbejderens jobcenter afgørelse om at frakende hende fleksjobbevillingen. Grundlaget for afgørelsen var en vurdering af, at hendes arbejdsevne oversteg niveauet for fleksjob, idet hun siden december 2020 havde arbejdet 25 timer ugentligt med en arbejdsintensitet på 100 %. Jobcenteret vurderede, at hun på trods af sine lidelser ikke længere havde en væsentligt nedsat arbejdsevne i lovens forstand.
Efter afgørelsen fra jobcenteret opstod der dialog mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om hendes fremtid i virksomheden. Den 28. april 2023 modtog medarbejderen en skriftlig opsigelse, hvori der blev henvist til tabet af fleksjobbet og hendes eget ønske om at finde et arbejde med en højere løn for at få økonomien til at hænge sammen.
Efterfølgende forsøgte parterne gennem SMS og e-mail at forhandle om en fortsættelse af ansættelsen på andre vilkår, herunder diskussioner om:
| Part | Påstand og argumenter |
|---|---|
| Klager | Gør gældende, at hun blev opsagt som direkte konsekvens af tabet af sin fleksjobbevilling, hvilket udgør forskelsbehandling på grund af handicap. Hun afviser at have opsagt sig selv eller have ønsket en opsigelse. |
| Indklagede | Hævder, at der var tale om en frivillig fratrædelsesaftale baseret på klagers egen udmelding om, at hun ikke kunne fortsætte af økonomiske årsager uden fleksløntilskuddet. |
Sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet med krav om en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke har handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet vurderede indledningsvist, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til at kunne afgøres uden mundtlig bevisførelse, hvorfor indklagedes afvisningspåstand jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9 ikke blev fulgt.
I selve sagens realitet lagde nævnet vægt på følgende forhold:
Nævnet konkluderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for en ugunstig behandling eller forskelsbehandling på grund af sit handicap. Da klager ikke løftede bevisbyrden efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, blev arbejdsgiveren frifundet.
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
Sagen omhandler en kvindelig botræner og pædagog, født i 1955, der blev ansat i et fleksjob hos et bosted for unge udviklingshæmmede i marts 2010. Klageren var tilkendt fleksjobbet som følge af en piskemældslæsion, der medførte kroniske smerter i nakke, ryg og skuldre. Hendes skånebehov indebar primært nedsat arbejdstid på 20 timer om ugen samt hensyn til fysisk belastende arbejde og stress.
I december 2011 blev klageren opsagt med den begrundelse, at institutionen ikke kunne opretholde det nødvendige indtægtsgrundlag for at bevare den nuværende personalenormering i 2012. Klageren anfægtede opsigelsen og pegede på, at en yngre, mandlig vikar samtidig var blevet lovet en fuldtidsstilling, hvilket efter klagerens opfattelse betød, at der reelt skete en opnormering af personalet frem for en besparelse.
Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
| Part | Påstande og argumenter |
|---|---|
| Klager | Gør gældende, at afskedigelsen skyldes køn, alder og handicap. Påpeger, at indklagede ansatte en fuldtidsmedarbejder til de samme opgaver, og at hendes fleksjob var billigere for arbejdsgiveren grundet kommunalt tilskud. |
| Indklagede | Afviser forskelsbehandling. Anfører, at projektet krævede to fuldtidsansatte for at være fagligt forsvarligt, og at besparelserne nødvendiggjorde nedlæggelse af deltidsstillingen frem for fuldtidsstillingerne. |
De centrale spørgsmål i sagen drejer sig om, hvorvidt klagerens piskemældslæsion udgør et handicap i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1's forstand, og om indklagede kunne godtgøre, at afskedigelsen udelukkende var sagligt begrundet i økonomiske forhold uden hensyn til klagerens status som fleksjobber med funktionsnedsættelse.
Denne sag omhandler, hvorvidt Region Hovedstaden handlede i strid med [Forskelsbehandlingsloven](/loven/forskelsbehandli...
Læs mereSagen drejer sig om en kvindelig speditør, der efter 25 års ansættelse i en større transportvirksomhed blev opsagt i for...
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelser som følge af reform af kontanthjælpssystemet m.v.
