Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en lærer, der var ansat i et fleksjob hos en uddannelsesinstitution og blev afskediget i forbindelse med en større sparerunde i foråret 2020.
Klageren havde i 2006 og 2008 været involveret i to trafikuheld, der resulterede i et piskesmældstraume. Dette medførte varige gener i form af hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær og smerter i nakke og ryg. Som følge heraf blev klageren i 2008 bevilget et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 16-20 timer. Hun blev ansat hos den indklagede uddannelsesinstitution i august 2019.
I marts 2020 varslede institutionen afskedigelser af 20 medarbejdere grundet et faldende elevtal og et budgetunderskud på 5,4 millioner kroner. Ledelsen fastlagde en række kriterier for, hvem der relativt bedst kunne undværes:
Klageren gjorde gældende, at hun blev udsat for systematisk forskelsbehandling, da en stor andel af institutionens fleksjobbere blev afskediget. Hun påpegede desuden, at hendes arbejdsopgaver blev overtaget af en tidligere assistent, og at hun var fuldt kvalificeret til stillingen.
Indklagede afviste påstanden og anførte, at udvælgelsen beroede på en konkret vurdering af de fastlagte kriterier. I klagerens tilfælde lagde man vægt på udfordringer med at bevare en professionel distance til eleverne samt vanskeligheder ved at omstille sig til en sammenlægning af afdelinger. Indklagede anførte desuden, at klageren havde udvist retsfortabende passivitet ved først at indbringe sagen over tre år efter afskedigelsen.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.
Nævnet slog fast, at klageren på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand. Begrundelsen var hendes langvarige funktionsbegrænsninger som følge af piskesmæld, hvilket krævede skånehensyn i form af nedsat tid (fleksjob).
Nævnet fandt dog ikke, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling efter .
Nævnet lagde vægt på følgende i sin afgørelse:
Da der ikke var etableret en formodning for forskelsbehandling, fik klageren ikke medhold i sin klage. Nævnet tog som følge heraf ikke stilling til spørgsmålet om retsfortabende passivitet.
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Arbejdsmarkedets ErhvervssikringSagen omhandler en kvindelig botræner og pædagog, født i 1955, der blev ansat i et fleksjob hos et bosted for unge udviklingshæmmede i marts 2010. Klageren var tilkendt fleksjobbet som følge af en piskemældslæsion, der medførte kroniske smerter i nakke, ryg og skuldre. Hendes skånebehov indebar primært nedsat arbejdstid på 20 timer om ugen samt hensyn til fysisk belastende arbejde og stress.
I december 2011 blev klageren opsagt med den begrundelse, at institutionen ikke kunne opretholde det nødvendige indtægtsgrundlag for at bevare den nuværende personalenormering i 2012. Klageren anfægtede opsigelsen og pegede på, at en yngre, mandlig vikar samtidig var blevet lovet en fuldtidsstilling, hvilket efter klagerens opfattelse betød, at der reelt skete en opnormering af personalet frem for en besparelse.
Ledige seniorer har markant større sandsynlighed for at finde nyt job, hvis de udviser fleksibilitet omkring jobindhold og transport, viser ny rapport fra NFA og VIVE.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.
| Part | Påstande og argumenter |
|---|---|
| Klager | Gør gældende, at afskedigelsen skyldes køn, alder og handicap. Påpeger, at indklagede ansatte en fuldtidsmedarbejder til de samme opgaver, og at hendes fleksjob var billigere for arbejdsgiveren grundet kommunalt tilskud. |
| Indklagede | Afviser forskelsbehandling. Anfører, at projektet krævede to fuldtidsansatte for at være fagligt forsvarligt, og at besparelserne nødvendiggjorde nedlæggelse af deltidsstillingen frem for fuldtidsstillingerne. |
De centrale spørgsmål i sagen drejer sig om, hvorvidt klagerens piskemældslæsion udgør et handicap i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1's forstand, og om indklagede kunne godtgøre, at afskedigelsen udelukkende var sagligt begrundet i økonomiske forhold uden hensyn til klagerens status som fleksjobber med funktionsnedsættelse.
Sagen drejer sig om en kvindelig speditør, der efter 25 års ansættelse i en større transportvirksomhed blev opsagt i for...
Læs mere
Denne sag omhandler, hvorvidt Region Hovedstaden handlede i strid med [Forskelsbehandlingsloven](/loven/forskelsbehandli...
Læs mereHøring om ny bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen
