Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag vedrører en kvindelig klinikassistent, der var ansat i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 20 timer i en lægeklinik. Klageren er diagnosticeret med OCD (tvangstanker og tvangshandlinger), hvilket medfører en nedsat arbejdsevne og behov for skånehensyn i form af reduceret arbejdstid samt begrænset modtagelighed over for stress og pres. Hendes tilstand blev i 2012 vurderet som stationær, og hun blev efterfølgende visiteret til fleksjob.
I juli 2023 blev klageren opsagt fra sin stilling efter knap fire års ansættelse. Opsigelsen skete uden umiddelbar begrundelse i selve opsigelsesbrevet, men indklagede anførte senere, at beslutningen skyldtes en nødvendig omstrukturering af klinikkens sekretariat. Klinikken beskrev et behov for at effektivisere driften som følge af en personlig tragedie i ejerens familie, hvilket krævede en fuldtidsmedarbejder i tidsrummet kl. 8-16 med udvidede kompetencer inden for blandt andet:
Klageren gjorde gældende, at hun var blevet udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling, da hendes handicap (OCD) var årsagen til, at hun ikke kunne arbejde på fuldtid. Hun anførte, at klinikken uden problemer kunne have ansat en ekstra deltidsmedarbejder til at dække de resterende timer fremfor at opsige hende.
Indklagede afviste påstanden og argumenterede for, at klageren manglede de fornødne kompetencer til de nye opgaver, og at det ville udgøre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde at koordinere arbejdet mellem to deltidsansatte. Derudover blev der henvist til påståede samarbejdsvanskeligheder og udfordringer med ferieafvikling, som dog ikke tidligere havde ført til formelle advarsler.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet fastslog indledningsvist, at klagerens OCD udgør et handicap i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, da der er tale om en langvarig funktionsbegrænsning. Da klageren var ansat i et fleksjob, fandt nævnet det godtgjort, at indklagede var vidende om handicappet på afskedigelsestidspunktet.
Eftersom klageren påviste faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling, overgik bevisbyrden til indklagede i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.
Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a. Begrundelsen herfor var:
Klageren blev tilkendt en godtgørelse svarende til cirka 9 måneders løn.
| Kategori | Beløb | Begrundelse |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 180.000 kr. | Fastlagt ud fra anciennitet og sagens omstændigheder jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 |

En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.

Denne sag omhandler, hvorvidt Region Hovedstaden handlede i strid med Forskelsbehandlingsloven ved at afskedige en socialrådgiver i fleksjob på grund af handicap. Sagen blev indbragt for Retten i Hillerød, efter at Ligebehandlingsnævnet havde afgjort, at afskedigelsen var ulovlig, og Region Hovedstaden nægtede at efterleve afgørelsen.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Klager, en socialrådgiver, havde siden 1999 været diagnosticeret med en kronisk sygdom, der medførte permanent nedsat erhvervsevne. Hun blev i 2008 bevilget fleksjob og ansat i en 20-timers fleksjobstilling ved Region Hovedstaden i 2011. Stillingen indebar socialrådgiverrelaterede og administrative opgaver, herunder patient- og pårørendekontakt samt koordinering af patientforløb.
Efter sin anden barselsorlov i marts 2015 oplyste Klager, at hendes helbredsmæssige situation kun tillod hende at arbejde 15 timer ugentligt. Ledelsen afviste dette ønske i marts 2016 og varslede afskedigelse. Klager blev efterfølgende deltidssygemeldt til 15 timer ugentligt, dels på grund af sin kroniske sygdom, dels på grund af en ny graviditet.
I januar 2018 meddelte Klager Region Hovedstaden, at hendes arbejdsevne fremadrettet var nedsat til 10 timer ugentligt. Dette førte til et møde den 20. februar 2018, hvor Region Hovedstaden afviste, at en arbejdstid på 10 timer ugentligt var tilstrækkelig til at sikre opgaveløsningen i afdelingen. Klager blev herefter varslet afskedigelse.
Den 5. marts 2018 blev der afholdt et møde med henblik på afskedigelse. Den ledende afdelingssygeplejerske forklarede, at en 20-timers stilling var et minimum på grund af stillingens tværfaglige karakter, som krævede deltagelse i ugentlige konferencer og møder, der udgjorde ca. 4,5 timer ugentligt. Det blev fremhævet, at kontinuitet, vidensdeling og forløbskoordination var afgørende, og at fremmøde mindst 3 dage om ugen (6-7 timer pr. dag) var nødvendigt.
Klager's speciallæger og jobkonsulent havde revurderet hendes arbejdsevne til 10 timer ugentligt, mens Klager selv mente, hun kunne arbejde 12 timer. Ledelsen fastholdt, at Klager ikke længere var disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen med kun 10 eller 12 timer ugentligt.
Klager blev fritaget for tjeneste og søgte en opslået 10-timers socialrådgiverstilling i et andet center i regionen, men fik den ikke. Den 15. maj 2018 fremsendte Region Hovedstaden et høringsbrev om afskedigelse, hvor de fastholdt, at Klager's tidligere arbejde på 15 timer ikke ændrede ved vurderingen, og at hendes patientforløb havde været usmidige og fragmenterede. Klager bestred denne beskrivelse og fastholdt, at hun var fuldt disponibel til at udføre sine arbejdsopgaver med færre timer.
Klager blev afskediget den 31. maj 2018. Begrundelsen var, at hun ikke længere var disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen som socialrådgiver med kun 10 eller 12 timer ugentligt. Efterfølgende forhandlingsmøder mellem Klager's faglige organisation og Region Hovedstaden førte ikke til enighed.
Ligebehandlingsnævnet behandlede klagen i henhold til Forskelsbehandlingsloven og fandt, at Klager havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand. Nævnet lagde til grund, at behovet for den yderligere reducerede arbejdstid var en følge af Klager's handicap. Da Klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, påhvilede det Region Hovedstaden at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, jf. Forskelsbehandlingsloven § 7a.
Nævnet vurderede, at Region Hovedstaden ikke i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at det ikke var muligt at beholde Klager i stillingen som socialrådgiver ved en rimelig tilpasning af arbejdstiden til 10-12 timer ugentligt, især da Klager i en længere periode havde arbejdet 15 timer ugentligt. Region Hovedstaden havde ikke løftet bevisbyrden for, at Klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i stillingen. Ligebehandlingsnævnet fandt derfor, at Klager skulle have medhold og tilkendte hende en godtgørelse på 310.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn. Da Region Hovedstaden ikke efterlevede denne afgørelse, blev sagen indbragt for retten i overensstemmelse med Lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 2.

Sagen drejer sig om en kvindelig speditør, der efter 25 års ansættelse i en større transportvirksomhed blev opsagt i for...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig botræner og pædagog, født i 1955, der blev ansat i et fleksjob hos et bosted for unge udvik...
Læs mereForslag til ny bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet: Modernisering og effektivisering af sagsbehandlingen