Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - medhold

Banken har under sagens behandling gjort gældende, at det ville medføre uforholdsmæssige omkostninger at foretage yderligere interne undersøgelser af hændelsesforløbet, da deres aktiviteter i mellemtiden var blevet overdraget til et andet pengeinstitut.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at banken har handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3. Banken blev pålagt at betale en godtgørelse på 20.000 kr. til klageren.

Nævnet fandt, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for direkte forskelsbehandling. Der blev lagt særlig vægt på bankens skriftlige udtalelser om, at kundens navn var arbejdskrævende og forbundet med en negativ historik.

Da der var skabt en formodning for forskelsbehandling, overgik bevisbyrden til banken jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7. Da banken valgte ikke at undersøge sagen eller fremlægge yderligere dokumentation for deres beslutningsgrundlag, anså nævnet det for godtgjort, at ligebehandlingsprincippet var overtrådt.

Oversigt over godtgørelse

Kort efter afvisningen bragte flere landsdækkende medier artikler om sagen. Her udtalte foreningens repræsentant, at klagerens navn, Jihad, havde fået "alarmklokkerne til at ringe". Repræsentanten forklarede, at man ikke kunne være sikker på, om der var tale om en rigtig person eller et dæknavn, da navnet betyder "hellig krig". Ydermere blev der henvist til et citat på klagerens Facebook-side fra Che Guevara:

"I dont care if I fall as long as someone else picks up my gun and keeps on shooting"

Foreningen anførte, at de hellere ville begå den fejl at udelukke en person for meget end en for lidt, givet den spændte sikkerhedssituation.

Parternes påstande og argumenter

Klageren gjorde gældende, at han var blevet udsat for forskelsbehandling baseret på sin etniske oprindelse. Han påpegede, at han som den eneste var blevet undersøgt på baggrund af sit navn, og at andre deltagere med voldelige citater på sociale medier ikke var blevet afvist. Klageren oplyste desuden, at han er sikkerhedsgodkendt i forbindelse med sit arbejde i Udlændingestyrelsen og sit hverv i Hjemmeværnet.

Sagen rejser det juridiske spørgsmål, om afvisningen af klageren var udtryk for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.