Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en klager af iransk oprindelse, der var i virksomhedspraktik hos den indklagede virksomhed i en to-ugers periode i juli 2023. Formålet med praktikken var at afklare klagers kompetencer med henblik på efterfølgende ansættelse som lager- og logistikmedarbejder.
Efter endt praktikperiode deltog klager i en ansættelsessamtale med lederen af virksomhedens kørselskontor. Ifølge klager blev der under denne samtale spurgt ind til vedkommendes nationalitet samt tidligere oplevelser med racisme. Klager har anført, at lederen noterede ordet "Iran" som det eneste på en seddel under samtalen og indikerede, at en opfølgende samtale med driftschefen ville finde sted. Klager modtog dog efterfølgende hverken en indkaldelse eller et jobtilbud.
Klageren gør gældende, at den manglende ansættelse udelukkende skyldes dennes etniske herkomst. Klager henviser til positive tilbagemeldinger fra sin instruktør under praktikken og føler sig ydmyget over forløbet. Der er nedlagt påstand om godtgørelse svarende til 25.000 kr. samt tre måneders løn.
Indklagede afviser påstandene og præsenterer en modstridende udlægning af forløbet. Virksomheden hævder, at klager faktisk blev vurderet kvalificeret og fik tilbudt en stilling som chauffør, men at klager selv valgte at takke nej til tilbuddet. Indklagede gør gældende, at både driftschefen og en tillidsrepræsentant kan bevidne dette.
| Tema | Klagers udlægning | Indklagedes udlægning |
|---|---|---|
| Jobtilbud | Modtog intet tilbud eller opfølgning | Klager blev tilbudt jobbet, men afslog |
| Fokus på nationalitet og racisme |
| Fokus på faglige kompetencer til chaufførjob |
| Deltagere | Kun lederen af kørselskontoret | Driftschef og tillidsrepræsentant kan bevidne forløbet |
Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen med henvisning til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1.
Nævnet konstaterer, at der er fundamental uenighed mellem parterne om de faktiske omstændigheder under ansættelsessamtalen og om, hvorvidt der overhovedet blev afgivet et jobtilbud. Da disse spørgsmål er afgørende for at vurdere, om der er sket overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, kræves der en bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Da Ligebehandlingsnævnet arbejder på et skriftligt grundlag og ikke har mulighed for at optage mundtlige forklaringer, kan de faktiske omstændigheder ikke afklares i nævnet. En sådan afklaring skal i givet fald ske ved domstolene.
I vurderingen indgik reglerne om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, men nævnet fandt, at usikkerheden om de faktiske hændelser i sig selv blokerede for en realitetsbehandling.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Flygtningenævnet
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for VelfærdSagen omhandler en mandlig ansøger fra Tyrkiet, der indbragte en klage over et dansk universitet for påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Klageren havde forud for sine ansøgninger været tilknyttet universitetet på et tre måneders screeningsstipendium, hvor formålet var at vurdere hans kvalifikationer til et ph.d.-studium.
Under opholdet arbejdede klageren i en specifik forskningsgruppe. Hans vejleder udfærdigede efterfølgende en særdeles positiv anbefaling, hvor klageren blev vurderet til at være blandt de bedste 5-10 procent inden for kategorier som professionelle kvalifikationer, motivation og intellektuelt potentiale. Vejlederen fremhævede, at det var usædvanligt for en studerende på det niveau at have flere videnskabelige publikationer.
Efter en fornyet behandling af sagen har Flygtningenævnet stadfæstet afslaget på asyl til en iransk mand, selvom FN’s Menneskerettighedskomité tidligere kritiserede afgørelsen.
En del indvandrere og flygtninge mangler mulighed for at tale dansk i hverdagen. Arbejdet kan være et oplagt sted at øve sig, men det kræver ofte støtte fra ledere og kollegaer.
Klageren indsendte i alt tre ansøger om optagelse som ph.d.-studerende på et projekt under den pågældende vejleder. Ved alle tre lejligheder modtog han afslag. Universitetet anførte i afslagene, at klageren var vurderet fagligt egnet, men at der var flere kvalificerede ansøgere end ledige stipendier.
Klageren gjorde gældende, at udvælgelsesprocessen var uretfærdig, og at han var blevet forbigået til fordel for en anden ansøger (C), der blev optaget i den samme forskningsgruppe. Han anførte følgende punkter:
Universitetet forsvarede sig med, at afslagene udelukkende skyldtes manglende finansiering. De fremhævede, at det er en ufravigelig forudsætning for optagelse på ph.d.-skolen, at der foreligger en fuld finansieringsplan for hele studieperioden. Da vejlederen ikke havde sikret ekstern finansiering til netop det projekt, klageren søgte, kunne han ikke optages. Universitetet fremlagde desuden statistik, der viste, at en betydelig andel af de optagne ph.d.-studerende var af udenlandsk herkomst, hvilket ifølge dem modbeviste påstanden om systematisk forskelsbehandling.
Sagen omhandler et forløb vedrørende besættelsen af en elevplads hos en virksomhed i foråret 2014. Klageren, der har pol...
Læs mereSagen omhandler en mand af egyptisk oprindelse, der i foråret 2009 påbegyndte en uddannelse til buschauffør. Uddannelsen...
Læs mereVejledning om fravigelse af ligebehandlingsprincippet mellem kvinder og mænd
