Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en anmodning fra en far om at få genoptaget en sag vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af køn hos en skole. Klageren har gennem længere tid ment, at skolen har optrådt diskriminerende i forbindelse med sager vedrørende hans søn, herunder ved at indgive underretninger til kommunen og politiet samt ved at begrænse hans kommunikationsmuligheder med skolens personale.
Skolen havde i efteråret 2022 valgt at blokere klagerens mulighed for at sende e-mails til personalet, da henvendelserne blev opfattet som truende og konfliktoptrappende. Skolen havde desuden sendt flere underretninger til kommunen om barnets trivsel og udvikling grundet forældrenes konfliktfyldte forhold. Klageren anførte, at disse tiltag og underretninger var udtryk for en kønsdiskriminerende tilgang, hvor skolen forfordelte barnets mor og forsøgte at fremmedgøre klageren over for sønnen.
Ligebehandlingsnævnet havde tidligere behandlet sagen og fundet, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling. Sagen var én gang tidligere blevet genoptaget grundet en administrativ fejl, men resultatet blev fastholdt. Klageren indsendte efterfølgende en ny anmodning om genoptagelse med henvisning til følgende punkter:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om ikke at genoptage sagen.
Nævnet vurderede, at der ikke forelå særlige grunde til genoptagelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10. En genoptagelse kræver typisk, at der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning, eller at der er sket væsentlige sagsbehandlingsfejl.
Nævnet gennemgik klagerens kritikpunkter vedrørende sagsbehandlingen:
Da der ikke var fremkommet nye oplysninger, som kunne have ført til et andet resultat i forhold til Ligestillingsloven, og da der ikke var begået fejl i nævnets behandling af sagen, blev anmodningen om genoptagelse afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1.
AnkestyrelsenÅrsrapporten giver et overblik over antallet af modtagne klager, sagsbehandlingstid, udvalgte faglige emner og fejl i kommunernes sagsbehandling.
Civilstyrelsen
Flygtningenævnet
Sagen omhandler en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring, som blev afvist af Udlændingestyrelsen og stadfæstet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 anlagde sag mod ministeriet med påstand om ophævelse af afgørelsen og hjemvisning til fornyet behandling.
Sagsøger 2, en tyrkisk statsborger, fik opholdstilladelse i Danmark i 1998 baseret på ægteskab med en dansk statsborger og tidsubegrænset opholdstilladelse i 2001. Efter skilsmisse i 2002 giftede Sagsøger 2 sig i 2003 i Tyrkiet med Sagsøger 1, der ligeledes er tyrkisk statsborger. Parret har et fællesbarn, født i Danmark i 1995, fra et tidligere ægteskab med hinanden i Tyrkiet (1994-1996).
Erstatningsnævnet tilbyder nu at genoptage sager, hvor der tidligere er givet afslag på grund af forældelse, som følge af ny retspraksis på området.
Efter en fornyet behandling af sagen har Flygtningenævnet stadfæstet afslaget på asyl til en iransk mand, selvom FN’s Menneskerettighedskomité tidligere kritiserede afgørelsen.
Sagsøger 1 og barnet indrejste i Danmark på turistvisum og søgte opholdstilladelse. Barnet fik opholdstilladelse, men Sagsøger 1 fik afslag og er siden rejst tilbage til Tyrkiet. Sagsøger 2 har siden 1998 været ansat som sanitør i Danmark, og hans forældre og fire søskende bor i Danmark. Sagsøger 1's forældre og tre søskende bor i Tyrkiet. Parret har kendt hinanden siden barndommen, kommer fra samme landsby og kommunikerer på tyrkisk.
Ministeriet vurderede, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark ikke var større end til Tyrkiet, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 7. Ministeriet lagde vægt på, at begge ægtefæller er født og opvokset i Tyrkiet, har mødt hinanden der, og at deres ægteskaber er indgået i Tyrkiet. Sagsøger 1's tilknytning til Danmark blev anset for kortvarig og uden selvstændig karakter udover ægteskabet. Sagsøger 2's arbejdsmarkedstilknytning blev ikke anset for tilstrækkelig til at opveje den stærke tilknytning til Tyrkiet. Ministeriet fandt heller ikke, at der forelå særlige personlige grunde, herunder fællesbarnets forhold, der kunne begrunde opholdstilladelse.
Sagsøgerne påstod, at ministeriets afgørelse var ugyldig på grund af mangler ved skønsudøvelsen. De anførte, at afgørelsen var i strid med interne afvejningsregler, der nedsætter krav til opholdstid ved langvarig arbejdsmarkedstilknytning. De fremhævede Sagsøger 2's 8 års faste ansættelse og gode integration i Danmark. Desuden gjorde de gældende, at ministeriet urigtigt antog, at fællesbarnet ikke var underlagt fælles forældremyndighed, hvilket følger af Forældremyndighedsloven § 4 ved ægteskab. De argumenterede for, at hensynet til familiens enhed burde føre til opholdstilladelse, da en genbosættelse i Tyrkiet ville volde betydelige vanskeligheder for familien, herunder for barnets skolegang i Danmark. De påpegede også, at Sagsøger 1 snart ville opfylde betingelserne for opholdstilladelse som ægtefælle, da Sagsøger 2 da ville have boet i Danmark i ca. 12 år.
Ministeriet fastholdt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. De anførte, at bedømmelsen af "samlet tilknytning" og "ganske særlige grunde" er skønsmæssig og kun kan tilsidesættes, hvis afgørelsen er truffet på et ufuldstændigt grundlag eller ved overskridelse af skønsbeføjelsen. Ministeriet mente, at alle relevante oplysninger var inddraget, og at parrets samlede tilknytning ikke var større til Danmark end til Tyrkiet. De afviste, at Sagsøger 2's arbejdsmarkedstilknytning eller familiemæssige bånd i Danmark alene kunne føre til en anden vurdering. Endelig fastholdt de, at der ikke forelå særlige personlige grunde, herunder helbredsmæssige forhold, der talte for opholdstilladelse, og at afgørelsen ikke beroede på faktiske vildfarelser. Sagsøgerne frafaldt desuden anbringendet om, at afslaget var i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en afgørelse truffet af Energiklagenævnet den 7. december 2004. Den opri...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Denne afgørelse vedrørte...
Læs mereLovforslag om ændring af retsplejelov og kriminallov for Grønland: Ajourføring af retsplejen
