Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en ansøger, der i september 2024 søgte en stilling som IT-administrativ medarbejder hos en kommune. Klageren oplyste under jobsamtalen, at han lider af en kronisk nerveskade (Trigeminus Neuralgi), som medfører daglige smerter og ekstrem kuldefølsomhed, samt ADHD og autisme. Disse forhold betød, at han havde behov for fleksible arbejdsvilkår, herunder mulighed for hjemmearbejde i de koldere måneder.
Kort efter samtalen modtog klageren et afslag. Kommunen udarbejdede efterfølgende en redegørelse for afslaget, hvor de lagde vægt på følgende faktorer:
| Kriterium | Kommunens vurdering |
|---|---|
| Uddannelse | Klageren havde kun gennemført en HF, hvilket ikke blev anset for tilstrækkeligt til stillingens faglige niveau. |
| Erhvervserfaring | Der blev søgt kandidater med IT-kundskaber i en sundhedsfaglig kontekst for at kunne understøtte driften optimalt. |
| Personlige kompetencer | Stillingen krævede fysisk tilstedeværelse på forskellige lokationer fra tidlig morgen, hvilket blev vurderet uforeneligt med klagerens ønske om hjemmearbejde. |
Klageren anførte, at spørgsmål under samtalen om hans medicinforbrug og evne til at køre bil var irrelevante og udtryk for forskelsbehandling. Han gjorde gældende, at han opfyldte de formelle krav, og at afslaget reelt skyldtes hans handicap. Sagen har tidligere været forelagt Ligebehandlingsnævnet, hvor sekretariatet gentagne gange anmodede om lægelig dokumentation for lidelsernes omfang og varighed, hvilket klageren ikke indsendte.
Sideløbende med klagen til nævnet har Ankestyrelsen vurderet sagen i forhold til reglerne om fortrinsadgang for personer med handicap i det offentlige. Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde overholdt sin forhandlingspligt med jobcenteret, da afslaget blev givet før en reel forhandling om kompensationsmuligheder havde fundet sted.
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Nævnet begrunder afgørelsen med, at man allerede den 17. februar 2025 traf afgørelse i en sag med samme indhold og mellem de samme parter.
For at en sag kan behandles efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, skal klageren kunne godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand. Dette kræver bevis for en langvarig funktionsbegrænsning, der hindrer deltagelse i arbejdslivet på lige vilkår med andre.
Nævnet lægger vægt på følgende i sin afgørelse:
Da det er åbenbart, at klageren ikke kan få medhold uden dokumentation, og da sagen tidligere er afgjort administrativt, afvises klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.



Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som ejendomsadministrator hos en offentlig arbejdsgiver. I sin ansøgning gjorde klageren udtrykkeligt opmærksom på, at han ønskede at gøre brug af sin fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere.
Da klageren ikke blev indkaldt til jobsamtale og efterfølgende fik afslag, indbragte han sagen for Beskæftigelsesankenævnet. Her blev det konstateret, at den offentlige arbejdsgiver ikke havde overholdt reglerne om fortrinsadgang, da de hverken havde indkaldt klageren til samtale eller forhandlet med jobcenteret før besættelsen af stillingen. På trods af denne afgørelse blev klageren fortsat ikke tilbudt en reel mulighed for ansættelse, selvom arbejdsgiveren efterfølgende opfordrede ham til at søge en genopsat stilling.
Ankestyrelsen ville omgøre 48 procent af kommunernes sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis sagerne i handicapsagsbarometret var blevet påklaget.
En omfattende undersøgelse fra BDO bekræfter, at kommunerne generelt følger lovgivningen vedrørende personlig assistance, men peger på et stort potentiale for administrative forenklinger og bedre udbredelse af ordningen.
Klageren gjorde gældende, at den manglende overholdelse af reglerne om fortrinsadgang udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap. Han anførte følgende punkter:
Indklagede argumenterede for, at afslaget udelukkende skyldtes klagerens manglende faglige kvalifikationer. De søgte specifikt kandidater med en juridisk baggrund (cand.jur. eller cand.merc.jur.) eller erfaring som ejendomsadministrator. Da klageren er uddannet historiker, vurderede de ham som ikke-kvalificeret til stillingen, uanset hans handicapstatus.

Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som AC-fuldmægti...
Læs mere
Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der i efteråret 2009 søgte en stilling...
Læs mereHøring om ændringer i SU-reglerne: Handicaptillæg, kunstig intelligens og SU-reform