Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en anmodning fra en borger om at få genoptaget en tidligere sag vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af handicap i en boligafdeling. Klageren, der lider af svær slidgigt i fodleddet og rygsmerter som følge af diskusprolapser, har en væsentligt nedsat gangdistance og benytter både parkeringskort til handicappede og ledsagerkort.
Den oprindelige klage blev indbragt i april 2025 og vedrørte adgangsforholdene i klagerens boligafdeling. Klageren anførte, at der ikke var tilstrækkelig tilgængelighed, da der eksempelvis manglede forbindelse mellem parkeringskælderen og opgangen. Nævnet traf en afgørelse i maj 2025, hvor klagen blev afvist med henvisning til, at spørgsmål om tilgængelighed i boligsektoren hører under sektorspecifikke klageinstanser og ikke under handicapdiskriminationsloven.
I forbindelse med anmodningen om genoptagelse har klageren fremført yderligere oplysninger om boligorganisationens beslutninger:
| Tidspunkt | Begivenhed |
|---|---|
| Februar 2022 | Boligorganisationen afbryder strømmen i cykelskurene |
| November 2022 |
| Klageren flytter ind i boligafdelingen |
| 8. april 2025 | Den oprindelige klage indgives til Ligebehandlingsnævnet |
| 5. maj 2025 | Nævnet træffer afgørelse om afvisning af sagen |
| 5. maj 2025 | Klageren anmoder om genoptagelse af sagen |
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om ikke at genoptage sagen. Nævnets beslutning er baseret på en vurdering af, om der forelå sådanne særlige grunde, at en genoptagelse var berettiget efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10.
Nævnet fastslog, at en sag kun kan genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, eller hvis der er sket sagsbehandlingsfejl. Nævnet fandt ikke, at dette var tilfældet i denne sag:
Da der ikke forelå særlige grunde eller nye oplysninger, der kunne føre til et andet resultat, blev anmodningen om genoptagelse afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10. Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Sagen omhandler en 58-årig mand, der var ansat som serviceassistent i et fleksjob ved et privathospital. Klageren, der er uddannet skorstensfejer, led af astma og slidgigt i knæ og skulder, hvilket nødvendiggjorde særlige ansættelsesvilkår, herunder reduceret arbejdstid og hensyn til fysisk belastende opgaver.
Klageren blev ansat i 2007, og hans arbejdsopgaver omfattede oprindeligt forefaldende arbejde, pedelfunktioner og logistiske opgaver såsom kørsel af vasketøj og affald. I 2008 blev hans stillingsbetegnelse ændret til servicemedarbejder/pedel med ledende funktion, hvor han blandt andet agerede kontaktperson for håndværkere og stod for bestilling af varer.
I 2010 flyttede hospitalet til nye lokaler. Herefter opstod der uenighed om klagerens præcise arbejdsopgaver. Ifølge klageren varetog han fortsat en bred vifte af tekniske og administrative opgaver, mens hospitalet anførte, at mange af disse opgaver retteligt hørte under sygeplejerskers ansvarsområder, og at klageren primært udførte servicefunktioner.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Hospitalet opsagde klageren i april 2011 med henvisning til økonomiske vanskeligheder og et markant fald i patientaktiviteten. Samtidig med opsigelsen planlagde hospitalet ansættelsen af en ny ejendomsfunktionær, der skulle varetage vedligeholdelsen af de nye tekniske anlæg i bygningen. En 40-årig blikkenslager blev efterfølgende ansat i denne stilling på normale vilkår.
Klageren rejste herefter spørgsmål om, hvorvidt opsigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. De centrale tvistpunkter i sagen var:
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Mener at den nye ejendomsfunktionær overtog hans arbejdsopgaver, og at hospitalet burde have undersøgt, om han kunne bestride den nye stilling med relevante skånehensyn. Påpeger at ansættelsen af en yngre medarbejder indikerer aldersdiskrimination. |
| Indklagede | Anførte at opsigelsen var rent økonomisk begrundet. Den nye stilling som ejendomsfunktionær krævede tekniske kompetencer til komplekse anlæg, som klageren ikke besad, og som lå uden for hans tidligere serviceopgaver. |
Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store ...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PBU Pædagogernes Pensionskasse vedrørende afslag på dækning ved f...
Læs mereBekendtgørelse om Tilskudspulje til Landsdækkende Handicaporganisationer for 2025
