Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en ansøger med et handicap, der søgte en stilling som IT-supporter hos en kommune i sommeren 2024. Ved ansøgningen gjorde klager gældende, at han søgte med fortrinsret for personer med handicap til ledige stillinger i det offentlige.
I stillingsopslaget lagde kommunen vægt på, at ansøgeren var en dygtig IT-supporter med nogle års erfaring, gerne fra en lignende organisation. Der blev desuden efterspurgt kendskab til specifikke systemer som Google Workspace for Education, chromebooks og Miralix telefonsystem.
Klager oplyste i sin ansøgning, at han havde erfaring med support af pc'er, printere og netværksløsninger. Hans CV viste:
Kommunen gav klager afslag uden at have indkaldt ham til samtale. Efterfølgende erkendte kommunen, at ansættelsesudvalget havde overset klagers anmodning om fortrinsret. Stillingen var på dette tidspunkt allerede besat til en anden kandidat.
Ankestyrelsen blev inddraget i sagen og afgav en udtalelse, hvori det blev fastslået, at kommunen ikke havde overholdt reglerne om fortrinsadgang, da de hverken havde indkaldt klager til en samtale eller gennemført den lovpligtige forhandling med jobcentret.
Klager gjorde gældende, at han opfyldte de formelle krav i opslaget, og at kommunens vurdering bar præg af manglende vilje til inklusion. Han mente, at hans erfaring fra internetudbyderen og frivilligt arbejde var relevant IT-erfaring.
Indklagede anførte, at afslaget skyldtes klagers manglende kvalifikationer sammenlignet med de øvrige ansøgere. Kommunen fremhævede følgende sammenligning:
| Kvalifikationer | Klager | Valgte kandidat |
|---|
| Uddannelse | HF-eksamen | Uddannet IT-supporter |
| Erfaring | 1 år som kundekonsulent | 7 år som IT-supporter |
| Systemkendskab | Begrænset/teoretisk | Professionel erfaring med opslagets systemer |
| Erfaring fra undervisningsmiljø | Ingen | Flere års erfaring |
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da det vurderes som åbenbart, at klager ikke kan få medhold i påstanden om forskelsbehandling.
Nævnet konstaterer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på:
Selvom Ankestyrelsen har fastslået, at kommunen begik en procedurefejl ved ikke at overholde reglerne om fortrinsadgang, medfører dette ikke automatisk, at der er sket et brud på forskelsbehandlingsloven. Nævnet har ikke kompetence til at behandle brud på reglerne om fortrinsadgang isoleret set, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
Da der ikke var holdepunkter for, at selve afslaget skyldtes handicappet, fandt nævnet det unødvendigt at tage stilling til, om klager juridisk set kan anses for at have et handicap. Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2, da sagen var uden tvivl.

En omfattende undersøgelse fra BDO bekræfter, at kommunerne generelt følger lovgivningen vedrørende personlig assistance, men peger på et stort potentiale for administrative forenklinger og bedre udbredelse af ordningen.


Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der i efteråret 2009 søgte en stilling som AC-medarbejder hos en statslig institution. I sin ansøgning gjorde klageren udtrykkeligt opmærksom på, at han ønskede at gøre brug af reglerne om fortrinsadgang for personer med handicap til ledige stillinger i det offentlige.
Kort efter ansøgningen modtog klageren et standardafslag uden at være blevet indkaldt til en jobsamtale. Han indbragte herefter sagen for Beskæftigelsesankenævnet for at få vurderet, om institutionen havde overholdt reglerne om samtale- og forhandlingspligt. Institutionen anførte oprindeligt, at de ikke mente at være omfattet af reglerne om fortrinsadgang.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Ankestyrelsen ville omgøre 48 procent af kommunernes sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis sagerne i handicapsagsbarometret var blevet påklaget.
Beskæftigelsesankenævnet fastslog dog, at institutionen som en offentlig arbejdsplads var forpligtet til at følge reglerne. Nævnet konkluderede, at institutionen havde handlet i strid med reglerne ved ikke at indkalde klageren til samtale og ved ikke at forhandle med jobcenteret, før stillingen blev besat med en anden ansøger.
Som følge af afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet blev klageren i foråret 2010 indbudt til at søge to nye stillinger med tilsvarende indhold. Klageren blev denne gang indkaldt til en personlig samtale den 16. april 2010. Efter samtalen modtog han igen et afslag på ansættelse.
Klageren gjorde gældende, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Han beskrev samtalen i 2010 som værende præget af fjendtlighed og som en ren pro forma-handling, hvor institutionen forsøgte at omgå lovgivningen om handicappedes rettigheder.
Indklagede afviste anklagerne om forskelsbehandling. De anførte, at klageren hverken i 2009 eller 2010 var lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere. Institutionen lagde vægt på, at klageren under samtalen i 2010 ikke kunne redegøre tilstrækkeligt for, hvordan hans baggrund kunne bidrage til opgaveløsningen, og at han manglede basal viden om institutionens kerneområder, herunder offentlig økonomi og kvantitative metoder.

Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som ejendomsadmi...
Læs mere
Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som AC-fuldmægti...
Læs mereLovforslag om ny kompensationsydelse: Forenkling af merudgiftsordningen for borgere med funktionsnedsættelse

Opsigelse af pædagogisk kontaktperson efter trafikulykke og spørgsmålet om tilpasningsforanstaltninger ved handicap