Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en person med indisk national oprindelse, der var ansat som SOSU-hjælperelev i en tidsbegrænset uddannelsesaftale hos en kommune. Under ansættelsesforløbet opstod der spørgsmål omkring klagerens sproglige kompetencer og deres betydning for udførelsen af arbejdet.
Klageren påbegyndte sin uddannelse i starten af 2025. Allerede kort efter ansættelsen blev der i en forventningssamtale peget på sproglige barrierer i kontakten med borgerne. Der blev iværksat en handleplan for at støtte klagerens sproglige udvikling, og der var korrespondance om muligheden for sprogkurser via en højskole.
I marts 2025 blev der afholdt et opfølgningsmøde, hvor det ifølge referatet blev vurderet, at der var massive sproglige udfordringer. Vejlederen og uddannelsessygeplejersken udtrykte bekymring for, at disse udfordringer kunne udgøre en fare for patientsikkerheden, da klageren havde svært ved at forstå og gøre sig forståelig i komplekse arbejdssituationer.
Klageren anførte, at hun blev udsat for forskelsbehandling og chikane under forløbet. Hun pegede blandt andet på:
| Klagers påstande | Indklagedes synspunkter |
|---|---|
| Forskelsbehandling pga. etnisk oprindelse | Ophævelse skyldes sprog og patientsikkerhed |
| Chikane og bagtalelse fra kolleger |
| Omfattende ressourcer brugt på vejledning |
| Uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale | Manglende opfyldelse af uddannelseskrav |
| Gode danskkundskaber (bevist i nyt job) | Massive misforståelser under evaluering |
Sagen rejste spørgsmål om, hvorvidt ophævelsen af uddannelsesaftalen og de beskrevne arbejdsforhold var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af etnisk og national oprindelse. Derudover var et centralt procesuelt spørgsmål, om sagen hørte under Ligebehandlingsnævnets kompetence, eller om den rettelig skulle behandles af et andet organ som eksempelvis Tvistighedsnævnet, da der var tale om et erhvervsuddannelsesforhold.
Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at nævnet ikke kan behandle klagen.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at klagerens ansættelsesforhold som SOSU-hjælper var reguleret af lov om erhvervsuddannelse. Ifølge denne lovs § 63 skal tvister mellem en elev og en oplæringsvirksomhed indbringes for enten det relevante faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet.
Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse. Forarbejderne til loven præciserer, at dette omfatter sager, der hører under Tvistighedsnævnet.
Da sagen vedrørte en tvist i et erhvervsuddannelsesforhold, og da Tvistighedsnævnet ligeledes har kompetence til at vurdere spørgsmål om forskelsbehandling i disse sager, afviste Ligebehandlingsnævnet at realitetsbehandle klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1.
Nævnet tog således ikke stilling til, om der var sket overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.
Arbejdet i ældreplejen bliver i stigende grad varetaget af medarbejdere med udenlandsk baggrund, men hvordan kan vi bedst inkludere disse medarbejdere til gavn for borgerne, medarbejderne selv og driften af ældreplejen. Det spørgsmål skal seniorforsker Sara Lei Sparre undersøge sammen med VIVE-kollegaer.


Sagen omhandler en mandlig elev på en efterskole, der har en dansk mor og en indisk far. Klagen vedrører en hændelse i en kristendomstime i november 2011, hvor en lærer anvendte ordet "perker" i forbindelse med en gennemgang af lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Formålet med undervisningen var at dramatisere bibelske lignelser, og læreren trak en parallel mellem samaritanernes historiske status som udstødte og det nutidige skældsord.
Først i maj 2012, kort efter at samarbejdet mellem eleven og efterskolen var blevet afbrudt på grund af adfærdsmæssige udfordringer, indsendte eleven en klage over læreren. Eleven og hans mor anførte, at han var blevet direkte tiltalt som "perker", hvilket de betragtede som racistisk chikane. De rejste krav om godtgørelse og tilbagebetaling af skolepenge.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
En del indvandrere og flygtninge mangler mulighed for at tale dansk i hverdagen. Arbejdet kan være et oplagt sted at øve sig, men det kræver ofte støtte fra ledere og kollegaer.
Indklagede efterskole har forklaret, at udtrykket blev brugt i en rent pædagogisk sammenhæng for at modernisere forståelsen af bibelteksten. Skolen anførte endvidere, at der var tale om en rollefordeling i en gruppeopgave, hvor eleven selv havde accepteret en rolle, og at ingen på daværende tidspunkt opfattede situationen som krænkende. Skolen bemærkede desuden, at klagen først fremkom seks måneder efter episoden og i umiddelbar forlængelse af elevens hjemsendelse.

Sagen omhandler en mand af egyptisk oprindelse, der i foråret 2009 påbegyndte en uddannelse til buschauffør. Uddannelsen...
Læs mere
Sagen omhandler et forløb vedrørende besættelsen af en elevplads hos en virksomhed i foråret 2014. Klageren, der har pol...
Læs mereNy bekendtgørelse vil styrke erhvervsuddannelserne med færre regler og mere fokus på praktisk erfaring