Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en beboer i en boligorganisation, som på grund af helbredsmæssige udfordringer og alder er forhindret i at deltage fysisk i organisationens afdelingsmøder og repræsentantskabsmøder.
Klageren har anført, at adgangsforholdene til mødestederne samt afstanden dertil gør det umuligt for ham at møde op og dermed udøve sin stemmeret. Han har specifikt påpeget følgende barrierer ved mødeafholdelsen:
Af boligorganisationens vedtægter fremgår reglerne for repræsentantskabet og afdelingsmøderne. Heri er det fastlagt, hvordan stemmeret og adgang administreres:
| Bestemmelse | Indhold |
|---|---|
| Vedtægternes § 9 | Hvert medlem af repræsentantskabet har 1 stemme; der kan ikke stemmes ved fuldmagt. |
| Vedtægternes § 17 | Hver husstand har 2 stemmer på afdelingsmødet; der kan ikke stemmes ved fuldmagt. |
Klageren gør gældende, at boligorganisationens praksis og de fysiske rammer udgør forskelsbehandling på grund af både alder og handicap. Spørgsmålet for nævnet var, om forbuddet mod forskelsbehandling finder anvendelse på de beskrevne forhold vedrørende fysisk tilgængelighed og mødedeltagelse uden for arbejdsmarkedet.
Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen, da det vurderes åbenbart, at klageren ikke kan gives medhold.
Nævnet konstaterede, at der i dansk ret ikke findes et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder uden for arbejdsmarkedet. Da klagen vedrører forhold i en boligorganisation og deltagelse i beboerdemokratiet, falder dette uden for nævnets kompetenceområde i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
For så vidt angår spørgsmålet om handicap, tog nævnet udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 3.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende:
Da klagen reelt drejer sig om tilgængelighed, og nævnet ikke har kompetence til at pålægge tilgængelighedskrav ud over anden lovgivning, blev klagen afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.
ÆldreministerietEn arbejdsgruppe skal undersøge, hvordan Landsbyggefondens midler kan anvendes mere målrettet til at forbedre tilgængeligheden i almene boliger.
Sagen omhandler en 58-årig mand, der var ansat som serviceassistent i et fleksjob ved et privathospital. Klageren, der er uddannet skorstensfejer, led af astma og slidgigt i knæ og skulder, hvilket nødvendiggjorde særlige ansættelsesvilkår, herunder reduceret arbejdstid og hensyn til fysisk belastende opgaver.
Klageren blev ansat i 2007, og hans arbejdsopgaver omfattede oprindeligt forefaldende arbejde, pedelfunktioner og logistiske opgaver såsom kørsel af vasketøj og affald. I 2008 blev hans stillingsbetegnelse ændret til servicemedarbejder/pedel med ledende funktion, hvor han blandt andet agerede kontaktperson for håndværkere og stod for bestilling af varer.
I 2010 flyttede hospitalet til nye lokaler. Herefter opstod der uenighed om klagerens præcise arbejdsopgaver. Ifølge klageren varetog han fortsat en bred vifte af tekniske og administrative opgaver, mens hospitalet anførte, at mange af disse opgaver retteligt hørte under sygeplejerskers ansvarsområder, og at klageren primært udførte servicefunktioner.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Ældrerådsvalget giver borgere over 60 år indflydelse på kommunens beslutninger om alt fra boliger til pleje. En høj stemmeprocent styrker de lokale ældreråds mandat over for politikerne.
Hospitalet opsagde klageren i april 2011 med henvisning til økonomiske vanskeligheder og et markant fald i patientaktiviteten. Samtidig med opsigelsen planlagde hospitalet ansættelsen af en ny ejendomsfunktionær, der skulle varetage vedligeholdelsen af de nye tekniske anlæg i bygningen. En 40-årig blikkenslager blev efterfølgende ansat i denne stilling på normale vilkår.
Klageren rejste herefter spørgsmål om, hvorvidt opsigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. De centrale tvistpunkter i sagen var:
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Mener at den nye ejendomsfunktionær overtog hans arbejdsopgaver, og at hospitalet burde have undersøgt, om han kunne bestride den nye stilling med relevante skånehensyn. Påpeger at ansættelsen af en yngre medarbejder indikerer aldersdiskrimination. |
| Indklagede | Anførte at opsigelsen var rent økonomisk begrundet. Den nye stilling som ejendomsfunktionær krævede tekniske kompetencer til komplekse anlæg, som klageren ikke besad, og som lå uden for hans tidligere serviceopgaver. |
Sagen omhandler en socialrådgiver, der som 68-årig blev afskediget fra sin stilling i et kommunalt jobcenter efter knap ...
Læs mereSagen omhandler en uddannet elektriker, der blev ansat som reparatør i en teknisk afdeling hos en større supermarkedskon...
Læs mereÆndring af bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger som følge af ældreloven
