LigebehandlingsnævnetEn kirkesanger blev under en pause i arbejdet kysset af en mandlig kollega uden samtykke. Ligebehandlingsnævnet fandt, at hændelsen udgjorde seksuel chikane efter ligebehandlingsloven, og at indklagede menighedsråd ikke havde håndteret sagen tilstrækkeligt efterfølgende. Klager fik 25.000 kr. i godtgørelse mod et krav på 58.100 kr.
Klager blev den 1. august 2019 ansat som kirkesanger hos indklagede, en kirke/menighedsråd. Klager har oplyst, at hendes kollega under en pause sagde: "det kan også være lige meget, for nu gør jeg bare sådan her, og så er jeg bare fuldstændig ligeglad med, hvad der sker" og herefter kyssede hende uden samtykke, med åben mund og tunge, mens hun forsøgte at trække sig væk. Klager mente episoden fandt sted den 23. august 2023, mens indklagede – med henvisning til kollegaens ferie og kalenderoplysninger – har oplyst, at hændelsen fandt sted den 28. juli 2023.
I en sms-korrespondance den 17. og 22. september 2023 konfronterede klager kollegaen med episoden. Kollegaen svarede blandt andet:
"Jeg ved godt det ikke hjælper men jeg siger Tusinde gange undskyld ... jeg viste god det jeg var gået for langt"
og erkendte at have kysset klager, samt at han var "blevet lun på" hende. Klager svarede bl.a.:
"Du har i den grad overskredet mine grænser ved at kysse mig uden mit ønske ... Fatter du hvor ubehageligt kysset var for mig? Forstår du at det var et overgreb og et svigt?"
Den 26. september 2023 orienterede klager om hændelsen under sin MUS-samtale med indklagede.
Efter klagers henvendelse holdt indklagede møder med henholdsvis kollegaen (29. september 2023) og klager (1. oktober 2023). Kollegaen erkendte på mødet at have kysset klager, men parterne havde forskellige opfattelser af det øvrige hændelsesforløb. Indklagede foreslog mægling mellem klager, kollegaen, en kontaktperson og formanden for menighedsrådet, hvilket klager ikke umiddelbart ønskede. Klager blev tilbudt psykologhjælp, hvilket ifølge mødereferatet blev afslået, mens klager selv har bestridt at have afslået tilbuddet.
Den 5. oktober 2023 modtog klager en mail, hvor hun blev opfordret til at deltage i et mæglingsmøde med kollegaen. Samme dag fik klager besked om, at hun ville modtage et engangsvederlag på 5.000 kr., mens kollegaen fik 10.000 kr. – en beslutning truffet på det samme menighedsrådsmøde, hvor sagen om den seksuelle chikane blev drøftet. Klager opsagde herefter samme dag sin stilling og sygemeldte sig i opsigelsesperioden.
Kollegaen blev først fritaget fra tjeneste sammen med klager den 7. og 8. oktober 2023, og fik en skriftlig advarsel den 15. november 2023 – efter forudgående partshøring den 25. oktober 2023 – for at have kysset klager i arbejdstiden. Indklagede anmeldte først hændelsen som arbejdsskade den 27. november 2023.
Biskoppen i indklagedes stift traf den 7. februar 2024 afgørelse, hvori det blandt andet blev anført:
"Sådan som sagen er oplyst over for mig, har menighedsrådet ikke udvist den tilstrækkelige professionelle omsorg over for dig ... Jeg finder det yderst beklageligt, at menighedsrådet ikke har fremsendt referatet til din godkendelse, at menighedsrådet ikke har indkaldt dig til flere opfølgende samtaler ... at anmeldelsen som arbejdsskade skete meget sent og at tilbud om psykologhjælp ikke er blevet gentaget."
Biskoppen fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte menighedsrådets skøn vedrørende fordelingen af engangsvederlaget.
Klager gjorde gældende, at hun var udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af seksuel chikane, og at indklagede ikke håndterede sagen korrekt. Hun fremhævede blandt andet, at hun blev indkaldt til mægling, selv om hun havde afslået dette, at kollegaen fik et dobbelt så stort engangsvederlag som hende på samme møde, hvor sagen om chikanen blev drøftet, at kollegaen fortsatte med at møde op på arbejdet trods løfte om det modsatte, og at hun først i forbindelse med klagesagen blev bekendt med kollegaens skriftlige advarsel. Klager nedlagde påstand om godtgørelse på 58.100 kr.
Indklagede gjorde gældende, at der var handlet hurtigt efter klagers MUS-samtale, at mægling med ekstern facilitator var den anbefalede fremgangsmåde ved divergerende forklaringer, og at indklagedes handlemuligheder blev begrænset af, at klager opsagde sin stilling og sygemeldte sig kort tid efter, at sagen kom frem. Indklagede afviste, at engangsvederlaget var udtryk for forskelsbehandling, og henviste til, at det var begrundet i en ekstraordinær arbejdsindsats under sognepræstens sygdom og genopførelsen af sognegården.
Nævnet lagde efter en samlet vurdering af sagens oplysninger til grund, at hændelsen fandt sted den 28. juli 2023, og at forløbet i øvrigt var som beskrevet af klager. På den baggrund fandt nævnet, at kollegaens adfærd var omfattet af definitionen på seksuel chikane i Ligebehandlingsloven § 4, jf. lovens anvendelsesområde efter § 1.
Klager havde herved påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode ulovlig forskelsbehandling på grund af køn, hvorefter det efter den delte bevisbyrderegel i Ligebehandlingsloven § 16 a påhvilede indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.
Nævnet fandt, at indklagede ikke havde løftet denne bevisbyrde. Nævnet lagde vægt på:
Det var derfor nævnets vurdering, at indklagede hverken havde stillet et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed eller håndteret den seksuelle chikane i tilstrækkeligt omfang, og klager fik medhold i klagen.
Efter Ligebehandlingsloven § 14 tilkendte nævnet klager en skønsmæssig godtgørelse på 25.000 kr., fastsat under hensyn til praksis samt karakteren og alvoren af den skete overtrædelse. Beløbet skulle betales inden 14 dage med procesrente fra den 26. april 2024, hvor klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Klagenævn for sager om diskrimination på arbejdsmarkedet og andre samfundsområder.
