LigebehandlingsnævnetEn kvindelig pædagogmedhjælper, der blev afskediget fra et bosted efter beskyldninger om en upassende relation til en 19-årig beboer, klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn, alder og seksuel orientering samt repressalier. Nævnet afviste at behandle klagen, da en afklaring af de faktiske omstændigheder krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet.
Klager, der er kvinde født i 2001 og efter eget udsagn heteroseksuel, blev ansat som pædagogmedhjælper hos det indklagede bosted den 1. september 2022.
I maj og juni 2024 sendte flere af indklagedes medarbejdere skriftlige henvendelser til bostedets forstander, hvori de beskrev observationer af, hvad de opfattede som en upassende tæt og fysisk relation mellem klager og en 19-årig beboer ("beboer A"), der boede i efterværn på stedet. Henvendelserne beskrev bl.a. fysisk berøring, at klager og beboer A tilbragte tid alene på beboer As værelse, og at beboer A angiveligt havde "nusset" klager i håret, mens de lå sammen og så film.
Den 10. juni 2024 indkaldte indklagede klager til en tjenstlig samtale, der blev afholdt den 17. juni 2024 med deltagelse af klager, en kollega, forstanderen og souschefen. Ifølge referatet gav klager udtryk for, at hun ikke havde opfattet tidligere samtaler som en instruks om at begrænse kontakten til beboer A, og at hun ikke mente, der var noget upassende i relationen.
Som konsekvens af samtalen blev klager udelukket fra en planlagt personalerejse til Tyrkiet, mens hun i øvrigt fortsatte sine almindelige vagter. Det blev samtidig præciseret, at der fremadrettet ikke ønskedes yderligere henvendelser om forholdet, og at klager skulle være opmærksom på de signaler, hun udsendte til børn og voksne på stedet.
Den 20. juni 2024 blev der afholdt personalemøde, hvor klager havde et dagsordenspunkt, hvor hun fremlagde sin opfattelse af forløbet. Klager optog dele af mødet uden samtykke fra de øvrige mødedeltagere.
Den 29. juni 2024 blev klager afskediget. Af afskedigelsen fremgik, at baggrunden var, at ledelsen ikke længere havde den fornødne tillid til klager, herunder fordi hun havde optaget personalemødet uden samtykke, refereret til fortroligt indhold fra den tjenstlige samtale, og talt nedsættende om tilstedeværende kollegers indsats. Dette havde efter indklagedes opfattelse skabt en uoprettelig mistillid til klager fra den samlede medarbejderstab.
Efter afskedigelsen fulgte en mailkorrespondance mellem klager og forstanderen om bl.a. klagers opslag på sociale medier og hendes kontakt til bostedets børn i opsigelsesperioden, hvilket blandt andet førte til, at indklagede midlertidigt tilbageholdt klagers løn for juli måned.
Klager fremsatte for nævnet en påstand om godtgørelse på 100.000 kr. Hun gjorde gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, alder og seksuel orientering i forbindelse med afskedigelsen. Klager anførte, at forstanderen og souschefen under den tjenstlige samtale gentagne gange gav udtryk for, at beskyldningerne mod hende hang sammen med, at hun var en ung kvinde, og at andre kolleger med samme fysiske kontakt til beboer A ikke oplevede samme kritik, fordi de var ældre, havde et andet køn eller en anden seksuel orientering. Klager afviste beskyldningerne om en upassende relation og henviste til, at beboer A selv havde afvist anklagerne.
Indklagede afviste at have forskelsbehandlet klager. Indklagede henviste til, at afskedigelsen skyldtes gentagne henvendelser fra personalet samt fra andre unge beboere om den tætte kontakt mellem klager og beboer A, og at en sådan adfærd ville være blevet påtalt uanset hvilken medarbejder, der havde udvist den. Ifølge indklagede blev samarbejdet umuliggjort af klagers indlæg på personalemødet, som satte spørgsmålstegn ved hele personalets faglighed, og som medførte, at både ledelse og størstedelen af personalet mistede tilliden til klager.
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter Ligebehandlingsloven § 1, hvorefter en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige med hensyn til arbejdsvilkår, herunder ved afskedigelse, jf. Ligebehandlingsloven § 4. Klager over forskelsbehandling på grund af alder og seksuel orientering behandles efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1 og § 2, hvorefter en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved bl.a. afskedigelse.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn, alder eller seksuel orientering behandles ringere, end andre bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Hvis klager påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Ligebehandlingsloven § 16 a og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.
Nævnet fandt, at der var tvivl om de faktiske omstændigheder omkring henvendelserne fra klagers kolleger til ledelsen, herunder karakteren af klagers relation til beboer A, og hvordan kollegaerne og ledelsen opfattede relationen. Der var også tvivl om, hvad der konkret skete på personalemødet den 20. juni 2024, da den fremlagte lydoptagelse alene omfattede den del af mødet, hvor klager selv beskrev sin opfattelse af forløbet.
"Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene."
På den baggrund afviste Ligebehandlingsnævnet med hjemmel i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8 at behandle klagen. Der blev dermed ikke taget stilling til, om klager reelt var blevet udsat for forskelsbehandling eller repressalier, og klagers påstand om en godtgørelse på 100.000 kr. blev ikke behandlet materielt.
Klagenævn for sager om diskrimination på arbejdsmarkedet og andre samfundsområder.
