Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en far, der har indbragt en klage over Familieretshuset for påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med behandlingen af en sag om samvær med hans barn. Klageren oplevede, at sagsbehandlingen var ensidig og trak ud, hvilket resulterede i en længere periode uden kontakt til barnet.
I januar 2024 traf Familieretshuset en afgørelse om ikke at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær. Begrundelsen var, at der på dette tidspunkt stadig var en vis kontakt mellem faren og barnet via møder hos en psykolog, hvorfor betingelserne for kontaktbevarende samvær ikke blev anset for opfyldt. Senere i forløbet blev der planlagt et forløb med observeret samvær for at belyse barnets behov og samspillet med faren. Dette forløb blev imidlertid aflyst i april 2024, efter at barnets mor meddelte, at hun ikke længere gav samtykke til det overvågede samvær og ikke ville give møde med barnet.
Klageren har anført flere punkter til støtte for sin klage over myndighedens ageren:
Klageren finder, at han som far bliver stillet dårligere i processen alene på grund af sit køn og efterlyser en reel ligestilling i myndighedens vurderinger.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af klagen, da det vurderes som åbenbart, at klageren ikke kan få medhold.
Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er fremkommet oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at Familieretshuset har udsat klageren for forskelsbehandling på grund af køn. For at der kan være tale om forskelsbehandling, skal klageren kunne påvise faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for diskrimination, jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 5.
Nævnet vurderer, at klageren ikke har løftet denne bevisbyrde. Da det på baggrund af nævnets faste praksis vurderes som åbenbart, at der ikke foreligger kønsdiskriminering, er klagen afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.
Vedrørende klagen over advokatens eventuelle inhabilitet bemærkede nævnet, at de ikke har kompetence til at efterprøve dette spørgsmål. Nævnet kan alene tage stilling til spørgsmål om forskelsbehandling i henhold til Ligestillingsloven.
FamilieretshusetFamilieretshuset styrker inddragelsen af børn i skilsmissesager og præsenterer en plan for at nedbringe de nuværende sagsbehandlingstider.
FlygtningenævnetDette lovforslag fra Skatteministeriet introducerer en række ændringer på tværs af flere love med tre hovedformål: at justere udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen, at indføre skattefrihed for indtægter fra salg af sociale aviser, og at foretage tekniske justeringer af opkrævningsreglerne for pensionsbeskatning.
For at sikre, at børne- og ungeydelsen i højere grad tilfalder den forælder, der har barnet boende det meste af tiden (mindst 9 ud af 14 dage), foreslås reglerne for dokumentation lempet. Siden indførelsen af ligedeling af ydelsen i 2022 har det vist sig vanskeligt for nogle forældre at fremskaffe den nødvendige dokumentation, såsom en samværsafgørelse. Lovforslaget vil gøre det muligt at anvende følgende som dokumentation:
Det var med rette, at landsretten afviste anke af en dom, hvor familieretten udelukkende havde truffet afgørelse om samvær.
FN’s Børnekomité kritiserer Danmark for beslutningen om at udsende en indisk kvinde og hendes barn trods frygt for vold og æresrelaterede konflikter.
Derudover foreslås det, at hvis en forælder, der modtager ydelsen, bliver indlagt på en retspsykiatrisk afdeling i over tre måneder, kan ydelsen udbetales til dennes ægtefælle, hvis barnet bor der. Dette sidestiller reglen med den, der gælder for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner.
For at støtte socialt udsatte og hjemløse, der sælger aviser som 'Hus Forbi', foreslås en delvis skattefritagelse. Baggrunden er, at nye hvidvaskregler kræver identifikation ved elektroniske betalinger, hvilket kan afholde sælgerne fra at fortsætte deres salg af frygt for skat eller fradrag i sociale ydelser. Forslaget indebærer:
Lovforslaget indeholder en række tekniske justeringer af opkrævningsreglerne i pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven. Formålet er at skabe et mere præcist og retvisende regelsæt, der er i overensstemmelse med de administrative IT-systemer, som Skatteforvaltningen anvender til opkrævning af pensionsskatter og -afgifter.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.
Sagen vedrører en airhostess, der har været ansat i et flyselskab siden 1998. I august 2011 gennemgik klager en sen abor...
Læs mereSagen omhandler en kvindelig medarbejder af svensk oprindelse, der var ansat som kabinepersonale i et luftfartsselskab. ...
Læs mereÆndring af værgemålsloven og serviceloven: Initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstider og fastsætte øvre grænse for antal værgemål
