Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvinde, der i 2011 fødte sit barn og i den forbindelse pådrog sig en alvorlig bristning (sphinkterruptur). Selvom forsikringsselskabet anerkendte denne del af skaden som en dækningsberettiget ulykke, opstod der uenighed om dækningen af en efterfølgende lidelse i form af enterocele (nedsunken tarm), som blev konstateret ca. halvandet år senere.
Klageren havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos det indklagede selskab. I forbindelse med fødslen den 4. juli 2011 opstod en grad 3b sphinkterruptur. I marts 2013 blev det konstateret, at klageren led af enterocele, hvilket førte til en operation i juli 2013. Klageren har oplyst, at hun efter operationen udviklede kroniske lændesmerter.
Da klageren anmeldte skaden til forsikringsselskabet, modtog hun en delvis anerkendelse:
Det centrale spørgsmål i sagen er, om anvendelsen af ulykkesforsikringens "pludselighedskriterium" på fødselsskader udgør ulovlig forskelsbehandling på grund af køn.
| Part | Primære argumenter |
|---|---|
| Klager | Fødselsskader er unikke for kvinder. Et pludselighedskrav tager ikke højde for fødslens natur, hvor begivenheder strækker sig over tid. Det er diskriminerende at behandle fødselsulykker efter samme vilkår som andre ulykker, når det fører til ringere dækning for kvinder. |
| Pludselighedskriteriet er et objektivt og kønsneutralt krav i forsikringsaftalen. Enterocele opstår typisk ved gradvis svækkelse af bækkenbunden. Da lidelsen først blev konstateret 16 måneder efter fødslen, manglede der dokumentation for en direkte årsagssammenhæng med en pludselig hændelse. |
Klageren gjorde gældende, at afgørelsen var i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 2 om forbud mod forskelsbehandling.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det indklagede forsikringsselskab ikke havde handlet i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 2 ved at afvise dækning for klagerens enterocele.
Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 5.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende forhold:
Som følge af disse vurderinger fik klageren ikke medhold i klagen over forskelsbehandling.

Selvom mange kvinder oplever alvorlige fysiske mén efter fødslen, bliver de sjældent grebet af sundhedssystemet, og det kan give langvarige konsekvenser. Det er et ligestillingsproblem, der kræver politisk handling.



Denne sag omhandler en klagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring hos LB Forsikring A/S for personskade opstået under en fødsel. Klageren pådrog sig en grad 3b bristning af endetarmens eksterne lukkemuskel og efterfølgende skade i bækkenbunden, hvilket har medført varige fysiske og psykiske gener, herunder inkontinens og begrænset livsførelse.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Klageren anfører, at skaden ikke var en naturlig eller uundgåelig konsekvens af en fødsel, men derimod en sjælden og kompliceret bristning, som sundhedsvæsenet betegnede som unormal. Hun mener, at selskabets afvisning af dækning er diskriminerende, da hun føler sig undtaget fra dækning, blot fordi skaden opstod under en fødsel. Hun ønsker, at skaden anerkendes som et ulykkestilfælde, så hun kan modtage erstatning for sit varige mén.
LB Forsikring A/S har afvist dækning med den begrundelse, at en fødsel ikke er et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand. Selskabet henviser til forsikringsvilkår 21-6, punkt 2.1, som definerer et ulykkestilfælde som en "pludselig hændelse, der forårsager personskade". Selskabet argumenterer for, at en fødsel er en naturlig og uundgåelig konsekvens af en graviditet, og at det pres/tryk, der opstår under fødslen, er forventet og nødvendigt. De fastholder, at ulykkesdefinitionens krav om en pludselig hændelse ikke er opfyldt, da personskaden ikke skyldes en konkret og specifik hændelse, men snarere en normal fødsel.
Selskabet har desuden henvist til en tidligere kendelse fra Ligebehandlingsnævnet (sag 21-6355 af 3/2 2022), hvor et andet forsikringsselskab afviste dækning for et brækket haleben under en fødsel. I den sag fandt Ligebehandlingsnævnet, at en undtagelse i forsikringsvilkårene, der specifikt udelukkede fødselsskader, var i strid med Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 3a, stk. 1, nr. 3. LB Forsikring A/S understreger dog, at deres afslag i den aktuelle sag ikke skyldes en sådan undtagelse, men en realitetsvurdering baseret på den generelle ulykkesdefinition.
Sagen inkluderer hospitalsjournaler fra 2016 og 2017, der beskriver fødselsforløbet, den konstaterede grad 3b bristning, behovet for re-operation på grund af blodansamling, og de efterfølgende gener. Journalerne bekræfter, at klageren fik en stor sphincterruptur og har haft mange gener. Derudover er Ligebehandlingsnævnets kendelse af 3/2 2022 i sag 21-6355 forelagt nævnet.

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende afslag på dækning af...
Læs mere
Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Topdanmark Forsikring A/S vedrørende afvisning af dækning under...
Læs mereLovforslag om ligestilling i værnepligt og særlig fritagelse fra Forsvarets Dag