Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sexchikane - ej medhold - afskedigelse - repressalier - medhold

Ligebehandlingsnævnet traf en todelt afgørelse i sagen, hvor klageren fik delvist medhold.

Vurdering af seksuel chikane

Nævnet fandt, at kollegaens adfærd og udtalelser var omfattet af definitionen på seksuel chikane i Ligebehandlingsloven § 1, stk. 6. Selvom kollegaen bestred udlægningen, lagde nævnet vægt på, at han i interne mødereferater ikke direkte benægtede udtalelserne, men blot karakteriserede dem som en del af en gensidig "lummer tone".

Arbejdsgiveren blev dog frifundet for ansvar for selve chikanen jf. Ligebehandlingsloven § 4. Nævnet vurderede, at virksomheden havde opfyldt sin pligt til at sikre et chikanefrit miljø ved at reagere hurtigt, da de blev bekendt med omfanget. Ledelsen afholdt møde med kollegaen dagen efter den skriftlige klage og indskærpede, at al privat kontakt og uprofessionel dialog skulle ophøre øjeblikkeligt.

Ulovlige repressalier ved afskedigelse

Nævnet gav klageren medhold i, at afskedigelsen var i strid med forbuddet mod repressalier i Ligebehandlingsloven § 15.

Begrundelsen for dette var:

• Tidsmæssig sammenhæng: Der gik kun syv timer fra den detaljerede klage over seksuel chikane til afskedigelsen blev effektueret.
• Bevisbyrde: Efter Ligebehandlingsloven § 16 a påhvilede det arbejdsgiveren at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.
• Manglende dokumentation: Nævnet fandt ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen alene skyldtes performance. Der manglede dokumentation for forudgående advarsler eller vejledning i forhold til salgsmålene forud for den akutte opsigelse.

Afgørelse og godtgørelse

Indklagede blev pålagt at betale en godtgørelse til klageren.

Beløbet blev fastsat under hensyntagen til ansættelsesforholdets korte varighed og sagens øvrige omstændigheder. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12.

Episoden den 27. Marts 2007

Den 27. marts 2007 fandt en episode sted i frokoststuen. Sagsøgeren forklarede, at sagsøgte tog fat i hendes arm, trak hende tæt ind til sig, lod sin hånd glide ned på hendes balle, og forsøgte at kysse hende på munden og kinden. Hun forsøgte at skubbe ham væk, men han trak hende ind til sig igen og forsøgte at kysse hende endnu en gang. Sagsøgeren fik til sidst skubbet sagsøgte væk, hvorefter han forlod rummet. Sagsøgeren begyndte at ryste voldsomt og græde. Hun fortalte en kollega, at hun havde fået et epilepsianfald, hvilket hun senere forklarede var en undskyldning, da hun frygtede ikke at blive troet.

Efterspil og Følger

Efter episoden blev sagsøgeren sygemeldt, og elevforholdet blev senere ophævet. Sagsøgeren meddelte HK, at hun var blevet chikaneret. Hun oplevede langvarige psykiske følger, herunder rysteture, gråd, mareridt, og vanskeligheder ved at være i store forsamlinger eller alene. Hun fik også barrierer i forhold til ældre mænd og måtte opgive sin nye læreplads. En patientjournal fra februar 2007 bekræftede, at sagsøgeren havde oplyst at være udsat for sexchikane på arbejdspladsen og var sygemeldt.

Parternes Påstande

• Sagsøgerens påstand: HK/Danmark, som mandatar for sagsøgeren, nedlagde påstand om, at sagsøgte skulle betale 100.000 kr. med procesrente fra den 12. juli 2007 (subsidiært 18. juli 2007) for 50.000 kr. og fra den 29. februar 2008 for de resterende 50.000 kr.
• Sagsøgtes påstand: Sagsøgte nedlagde påstand om frifindelse.

Sagsøgtes Forklaring

Sagsøgte, der var tæt på 80 år, benægtede at have krænket sagsøgeren seksuelt. Han forklarede, at han ikke var ansat i butikken, men kørte varer ud som modydelse for at låne lokaler. Han hilste jævnligt på sagsøgeren, og de havde en naturlig omgangstone. Han bestred at have givet hende knus eller klap på skulderen, men mente, at sagsøgeren selv havde lavet trutmund til ham. Han forklarede, at han den 27. marts 2007 blot klappede sagsøgeren på skulderen og sagde velbekomme, hvorefter han forlod frokoststuen. Han mente, at sagsøgerens forklaring var opspind og blev chokeret over beskyldningerne.

Vidneforklaringer

Flere vidner, herunder ansatte i butikken og sagsøgerens familie, afgav forklaringer:

• HK-konsulent (Vidne 5): Bekræftede sagsøgerens henvendelse om overfald og hendes rystede tilstand. Vidnet forsøgte at finde en ny læreplads til sagsøgeren og bekræftede, at sagsøgeren ikke skiftede forklaring. Vidnet fornemmede, at de andre ansatte ikke var interesserede i sagsøgerens tilbagevenden.
• Sagsøgerens far (Vidne 6): Forklarede, at han hentede sin datter, som græd og rystede. Hun fortalte ham først om aftenen, hvad der var sket. Han bekræftede, at sagsøgeren var blevet mere stille og psykisk sårbar efter episoden.
• Sagsøgerens kæreste (Vidne 4): Fortalte, at sagsøgeren var helt ude af sig selv, græd og rystede, da han kom hjem. Han bekræftede sagsøgerens forklaring om overgrebet og de markante ændringer i hendes adfærd efterfølgende, herunder frygt for at være alene og kraftige reaktioner ved synet af sagsøgte.
• Sagsøgerens kærestes mor (Vidne 7): Fik fortalt om overgrebet af sin søn og bekræftede sagsøgerens dårlige tilstand. Hun kendte til sagsøgerens epilepsi og bekræftede, at sagsøgeren brugte dette som undskyldning.
• Virksomhedens ejere (Vidne 1 og Vidne 3): Forklarede, at sagsøgeren oplyste at lide af epilepsi. De beskrev sagsøgeren som en stille person, der kunne virke fraværende. De bekræftede, at sagsøgte var en ven af huset uden ansættelsesforhold og havde en gemytlig omgangstone med de ansatte, herunder klap på skulderen og knus. De modtog klager fra sagsøgerens mor om overgrebet, men ingen af de andre ansatte kunne bekræfte lignende oplevelser med sagsøgte. De troede ikke på sagsøgerens historie og mente, at hun fandt på den for at komme ud af ansættelsesforholdet.
• Andre ansatte (Vidne 2, 8, 9, 10, 11): Beskrev sagsøgte som en bedstefar-type med en god omgangstone. De havde ikke oplevet seksuelt betonet adfærd fra sagsøgte og havde svært ved at tro på sagsøgerens beskyldninger. Flere vidner bekræftede, at sagsøgeren virkede stille og indesluttet, og at hun oplyste at have epilepsi.