Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvinde, der i 2005 fødte sit første barn ved et akut kejsersnit. Efter fødslen oplevede hun vedvarende problemer med fordøjelsen og føleforstyrrelser i underlivet, som hun selv satte i forbindelse med fødselsforløbet. I årene 2008 og 2012 gennemgik hun yderligere fødsler, og i 2021 blev hun diagnosticeret med en grad 3 prolaps (nedsunket underliv) og opereret herfor.
I februar 2023 anmeldte kvinden skaden til sit forsikringsselskab med ønske om dækning under sin ulykkesforsikring. Forsikringsselskabet afviste at dække skaden med den begrundelse, at der ikke var dokumentation for et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand. Selskabet lagde vægt på, at en ulykke kræver en "pludselig hændelse", og at de lægelige akter ikke påviste en sådan hændelse i forbindelse med fødslen i 2005.
| Part | Argumenter |
|---|---|
| Klager | Gør gældende, at anvendelsen af et "pludselighedskrav" på fødselsskader er direkte diskrimination, da fødsler ofte strækker sig over tid. Da kun kvinder føder, stilles de ringere, hvis forsikringsvilkårene ikke tager højde for de særlige fysiologiske omstændigheder ved graviditet og fødsel. |
| Indklagede | Anførte, at afslaget beroede på neutrale forsikringsvilkår, der gælder for alle kunder uanset køn. Selskabet vurderede, at generne snarere var udviklet gradvist over mange år, og at klager ikke havde løftet bevisbyrden for en konkret, pludselig skadeforvoldende hændelse. |
Klager henviste blandt andet til EU-retlig praksis om, at gravide og fødende kvinder udgør en særlig risikogruppe, og at enhver ringere behandling på grund af graviditet og fødsel udgør direkte forskelsbehandling efter Ligestillingsloven § 2, stk. 2.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Ligestillingsloven, at forsikringsselskabet afviste at dække klagers skade.
Nævnet vurderede indledningsvist, at sagen faldt under Ligestillingsloven § 1 a, da der var tale om en privat ulykkesforsikring. Selvom Ankenævnet for Forsikring tidligere havde behandlet sagen ud fra forsikringsretlige principper, var Ligebehandlingsnævnet kompetent til at vurdere de diskriminationsretlige aspekter.
Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af køn jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 5.
I afgørelsen lagde nævnet særligt vægt på følgende:
Som følge heraf fik klager ikke medhold i sin påstand om godtgørelse.
Selvom mange kvinder oplever alvorlige fysiske mén efter fødslen, bliver de sjældent grebet af sundhedssystemet, og det kan give langvarige konsekvenser. Det er et ligestillingsproblem, der kræver politisk handling.
Flygtningenævnet
Denne sag omhandler en klagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring hos LB Forsikring A/S for personskade opstået under en fødsel. Klageren pådrog sig en grad 3b bristning af endetarmens eksterne lukkemuskel og efterfølgende skade i bækkenbunden, hvilket har medført varige fysiske og psykiske gener, herunder inkontinens og begrænset livsførelse.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
FN’s Børnekomité kritiserer Danmark for beslutningen om at udsende en indisk kvinde og hendes barn trods frygt for vold og æresrelaterede konflikter.
Klageren anfører, at skaden ikke var en naturlig eller uundgåelig konsekvens af en fødsel, men derimod en sjælden og kompliceret bristning, som sundhedsvæsenet betegnede som unormal. Hun mener, at selskabets afvisning af dækning er diskriminerende, da hun føler sig undtaget fra dækning, blot fordi skaden opstod under en fødsel. Hun ønsker, at skaden anerkendes som et ulykkestilfælde, så hun kan modtage erstatning for sit varige mén.
LB Forsikring A/S har afvist dækning med den begrundelse, at en fødsel ikke er et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand. Selskabet henviser til forsikringsvilkår 21-6, punkt 2.1, som definerer et ulykkestilfælde som en "pludselig hændelse, der forårsager personskade". Selskabet argumenterer for, at en fødsel er en naturlig og uundgåelig konsekvens af en graviditet, og at det pres/tryk, der opstår under fødslen, er forventet og nødvendigt. De fastholder, at ulykkesdefinitionens krav om en pludselig hændelse ikke er opfyldt, da personskaden ikke skyldes en konkret og specifik hændelse, men snarere en normal fødsel.
Selskabet har desuden henvist til en tidligere kendelse fra Ligebehandlingsnævnet (sag 21-6355 af 3/2 2022), hvor et andet forsikringsselskab afviste dækning for et brækket haleben under en fødsel. I den sag fandt Ligebehandlingsnævnet, at en undtagelse i forsikringsvilkårene, der specifikt udelukkede fødselsskader, var i strid med Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 3a, stk. 1, nr. 3. LB Forsikring A/S understreger dog, at deres afslag i den aktuelle sag ikke skyldes en sådan undtagelse, men en realitetsvurdering baseret på den generelle ulykkesdefinition.
Sagen inkluderer hospitalsjournaler fra 2016 og 2017, der beskriver fødselsforløbet, den konstaterede grad 3b bristning, behovet for re-operation på grund af blodansamling, og de efterfølgende gener. Journalerne bekræfter, at klageren fik en stor sphincterruptur og har haft mange gener. Derudover er Ligebehandlingsnævnets kendelse af 3/2 2022 i sag 21-6355 forelagt nævnet.
Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende afslag på dækning af...
Læs mereDenne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Topdanmark Forsikring A/S vedrørende afvisning af dækning under...
Læs mereLov om ændring af værnepligtsloven: Fuld ligestilling, værnepligtige befalingsmænd og fritagelse for Forsvarets Dag
