Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold - afskedigelse efter orlov - ej medhold

Sagen omhandler en kvindelig medarbejder, der blev ansat i 2006 og fra 2016 fungerede som hundefører i en specialenhed. I efteråret 2020 meddelte hun sin arbejdsgiver, at hun var gravid, og hun overgik efterfølgende til skånetjeneste med administrative opgaver, før hun i april 2021 gik på barselsorlov.

Den første rokering under barselsorlov

I januar 2022, mens klageren stadig var på barsel, blev hun telefonisk informeret om, at hun skulle flyttes til en ny afdeling for at varetage sagsbehandling. Arbejdsgiveren begrundede oprindeligt flytningen med et organisatorisk behov for at afvikle sagsbunker og pegede på klageren grundet hendes kompetencer. Rokeringen medførte, at klageren mistede særlige tillæg knyttet til hundeførerfunktionen.

Efter klagerens tilbagevenden og en efterfølgende sygemelding erkendte arbejdsgiveren i november 2022, at den første rokering var sket på et forkert grundlag. Det kom frem, at den reelle årsag var klagerens parforhold med en mandlig kollega i samme afdeling. Arbejdsgiveren valgte herefter formelt at rulle beslutningen tilbage og efterbetale de mistede tillæg.

Fornyet proces og den anden rokering

Da arbejdsgiveren fortsat vurderede, at det var tjenstligt uhensigtsmæssigt at have par i samme enhed, blev der iværksat en ny proces for at afgøre, hvem af de to parter der skulle flyttes. Parret blev inddraget i processen, men da de ikke selv kom med et løsningsforslag, traf ledelsen i marts 2023 en ny beslutning om, at klageren skulle rokeres til en anden afdeling.

Parternes argumenter

• Klageren gjorde gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, da den første beslutning blev truffet under hendes barsel. Hun mente desuden, at den efterfølgende beslutning i 2023 var en bekræftelse af den oprindelige ulovlige flytning, og at kriterierne for at vælge hende frem for partneren var usaglige og kønsbaserede.
• Indklagede anførte, at den første rokering var en ledelsesmæssig fejl, som man forsøgte at rette. Den anden rokering var derimod baseret på saglige kriterier om trivsel, arbejdsmiljø og behovet for at undgå inhabilitet og interessekonflikter i enheden. De pegede på klageren frem for partneren ud fra en helhedsvurdering af deres bidrag til afdelingens trivsel.

Ligebehandlingsnævnet traf en todelt afgørelse i sagen, der både konstaterede en overtrædelse og en frifindelse for forskellige tidsperioder.

Vurdering af den første rokering (januar 2022)

Nævnet fandt, at det var i strid med Ligebehandlingsloven § 9, at klageren blev rokeret under sin barselsorlov. Da beslutningen blev truffet under fravær efter barselsloven, fandt reglen om omvendt bevisbyrde i anvendelse. Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, hvorfor netop klageren og ikke hendes kæreste skulle flyttes på dette tidspunkt.