Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
En mandlig klager ønskede sammen med to andre mænd at blive skrevet på gæstelisten til ti forskellige natklubber i Danmark. Til dette formål benyttede han en engelsksproget webplatform, der formidler adgang til eksklusive klubber verden over.
Ved forsøget på at ansøge mødte klager en teknisk barriere i systemet. Platformen meddelte, at gæstelister krævede en gruppesammensætning med mindst 50 % kvinder. Hvis en gruppe bestod af flest mænd, blev brugeren i stedet opfordret til at booke et VIP-bord mod betaling. En efterfølgende test udført af klager viste, at selv med en gruppe bestående af én mand og to kvinder, advarede systemet om, at det var usandsynligt at modtage tilbud om gæstelistepladser på grund af den mandlige deltager.
Klager fremlagde dokumentation fra platformens FAQ, hvor det fremgik, at:
Klager gjorde gældende, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling på grund af køn. Han krævede en godtgørelse på 5.000 kr. for hver af de ti afvisninger fra klubberne samt én afvisning fra selve platformen, hvilket resulterede i en samlet påstand på 55.000 kr. Indklagede afviste anklagerne og anførte, at platformen er åben for alle, og at bordbooking er muligt uanset køn uden restriktioner. De bemærkede desuden, at der ikke havde været reel aktivitet på klagers profil.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen, da forholdet faldt uden for nævnets kompetenceområde.
Da platformen har adresse uden for EU, vurderede nævnet først, om sagen kunne behandles i Danmark. Nævnet fandt, at platformen rettede sin virksomhed specifikt mod det danske marked, idet den listede ti navngivne danske klubber og anvendte danske landekoder til telefonnumre. På denne baggrund havde nævnet i udgangspunktet kompetence til at behandle sagen jf. retsplejelovens regler om forbrugerværneting.
Det centrale juridiske spørgsmål var, om ydelsen faldt under Ligestillingsloven § 1a, som forbyder forskelsbehandling ved levering af varer og tjenesteydelser tilgængelige for offentligheden. Et flertal i nævnet på tre medlemmer vurderede, at:
To medlemmer af nævnet var uenige og mente, at tjenesten var omfattet af Ligestillingsloven § 1a, idet brugerne reelt betaler ved at stille personoplysninger og fotos til rådighed. Mindretallet fandt, at klager havde påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 1. Da afgørelsen træffes ved stemmeflertal, blev klagen dog afvist jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Flygtningenævnet
FlygtningenævnetEn dansk statsborger med anden etnisk oprindelse end dansk indbragte en klage over en natklub efter en hændelse i april 2012. Klageren var i byen med en gruppe veninder for at fejre en fødselsdag og var oprindeligt kommet ind på klubben. Da hun kortvarigt forlod stedet for at hente resten af sit selskab, blev hun imidlertid nægtet genindtræden af en dørmand.
Der er stor uenighed mellem parterne om, hvad der præcis skete ved indgangen:
| Emne |
|---|
FN’s Menneskerettighedskomité har afvist en klage fra en iransk mand, der frygtede forfølgelse grundet ægteskab og konversion til kristendommen.
En marokkansk kvinde og hendes barn får ikke medhold i en klage over Flygtningenævnets afgørelse om afslag på asyl.
| Klagerens version |
|---|
| Natklubbens version |
|---|
| Gruppestørrelse | Selskab på 6 personer | Gruppe på ca. 30 personer |
| Begrundelse | Forventet lavt forbrug/etnicitet | Manglende reservation/aggressiv adfærd |
| Dørmandens dialog | Spørgsmål om champagnekøb | Ingen erindring om specifik ordveksling |
Klageren anførte, at dørmanden først havde sagt, at der var plads, men derefter afviste hende med henvisning til, at han ikke ønskede gæster, der kun drak en enkelt øl. Hun opfattede dette som et påskud for diskrimination og henviste til, at selskabet var pænt klædt på. Hun fremlagde desuden eksempler på anonyme online-anmeldelser, hvor andre angiveligt havde oplevet lignende behandling.
Natklubben afviste påstanden og forklarede, at de ofte må afvise større grupper uden reservation for at opretholde ro og omsætning. De bemærkede desuden, at dele af den pågældende gruppe havde optrådt uforskammede og taget billeder af personalet, hvilket i sig selv giver grundlag for afvisning. Sagen rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling i Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.
Sagen omhandler en mand med anden etnisk oprindelse end dansk, der i marts 2012 blev nægtet adgang til et diskotek. Klag...
Læs mereSagen omhandler en mand med anden etnisk oprindelse end dansk, der sammen med en gruppe venner blev nægtet adgang til et...
Læs mereÆndring af bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger som følge af ældreloven
