Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en salgs- og udviklingschef, der blev ansat i virksomheden i november 2018. Klageren havde to børn, hvoraf det ældste barn, født i 2018, udviste betydelige trivselsproblemer og udviklingsforstyrrelser. I begyndelsen af 2022 eskalerede barnets situation, hvilket medførte, at klageren måtte afholde ferie og efterfølgende orlov for at varetage plejen af barnet, da moren var højgravid med parrets andet barn.
I juni 2022 blev barnet diagnosticeret med både infantil autisme og ADHD. Speciallægeerklæringen beskrev omfattende funktionsnedsættelser og et behov for en længerevarende støttende indsats. Som følge af barnets tilstand bevilgede bopælskommunen klageren tabt arbejdsfortjeneste for 37 timer om ugen i henhold til serviceloven, da barnet ikke kunne passes i et almindeligt dagtilbud og krævede fuldtidspleje i hjemmet.
Hen over sommeren og efteråret 2022 var der løbende korrespondance mellem klageren og virksomhedens direktør om muligheden for at vende tilbage til arbejdet. Klageren oplyste gentagne gange, at situationen i hjemmet var kritisk, og at barnet var så præget af sine diagnoser, at ingen andre end klageren kunne varetage pasningen. Ved udgangen af oktober 2022 sendte klageren en underretning fra en børnepsykologisk afdeling til direktøren, som beskrev en yderligere forværring af barnets tilstand.
Klageren gjorde gældende, at han var beskyttet mod afskedigelse efter princippet om "handicap by association", da han ydede hovedparten af plejen for sin handicappede søn. Han mente, at den tidsmæssige sammenhæng mellem hans oplysninger om barnets tilstand og afskedigelsen påviste en formodning for forskelsbehandling.
Virksomheden argumenterede for, at afskedigelsen udelukkende skyldtes driftsmæssige hensyn. De lagde vægt på:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af klageren ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet slog fast, at klagerens søn på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand, da lidelserne (autisme og ADHD) medførte langvarige funktionsbegrænsninger. Nævnet vurderede også, at klageren var omfattet af beskyttelsen mod forskelsbehandling efter princippet om "handicap by association", jf. EU-Domstolens Coleman-dom, da det var dokumenteret, at han varetog hovedparten af plejen af barnet.
Nævnet fandt, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, da afskedigelsen var begrundet i fravær, der direkte skyldtes sønnens handicap. Dermed overgik bevisbyrden til indklagede jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.
Nævnet vurderede dog, at virksomheden havde løftet denne bevisbyrde. Begrundelsen herfor var:
Da klageren på afskedigelsestidspunktet ikke var disponibel for virksomheden, og der herskede væsentlig usikkerhed om hans tilbagevenden, var afskedigelsen saglig og ikke udtryk for ulovlig forskelsbehandling. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.
Folkekirkens Uddannelses- og VidenscenterSagen omhandler en dagplejer, der blev afskediget fra sin stilling i en kommune efter en længere periode med orlov til pasning af sin søn. Klageren blev ansat i 2007 og sygemeldte sig i starten af 2009, da hendes hjemmeboende søn udviste tegn på svær depression og autisme. Fra marts 2009 fik klageren bevilliget orlov uden løn for at passe sønnen, da han var stærkt plejekrævende.
I marts 2010 blev sønnen diagnosticeret med Aspergers syndrom. Kort tid efter, i maj 2010, modtog klageren en meddelelse om påtænkt afskedigelse grundet nednormeringer i den kommunale dagpleje. Kommunen begrundede valget af netop denne medarbejder med, at hun ikke havde fungeret som dagplejer i over et år, og at det ville være pædagogisk uforsvarligt at flytte børn fra deres nuværende dagplejere til klageren, når hun vendte tilbage fra orlov.
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
Karin Bräuner Vium Mikkelsen har forsvaret sin ph.d.-afhandling om (børne)konfirmander med autismespektrumforstyrrelse. Forløbet har været et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aalborg Stift og FUV.
| Part | Påstand/Argument | Detaljer |
|---|---|---|
| Klager | Direkte forskelsbehandling | Mener at beskyttelsen mod handicapdiskrimination også omfatter pårørende (Coleman-princippet). Påstår at afskedigelsen skyldtes barnets handicap og hendes fravær i den forbindelse. |
| Indklagede | Saglig driftsmæssig beslutning | Anfører at nednormering var nødvendig pga. færre børn. Klageren blev valgt, da hun bedst kunne undværes, da hun ingen børn havde i pleje pga. sin 14 måneder lange orlov. |
| Klager | Manglende omplacering | Hævder at kommunen bevidst undlod at undersøge omplaceringsmuligheder, fordi hun var på orlov. |
| Indklagede | Handicap-definition | Bestrider at sønnen på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand, da han var velbehandlet og stabil. |
Klageren gjorde gældende, at der var en direkte tidsmæssig sammenhæng mellem hendes oplysning om sønnens diagnose og kommunens beslutning om at afskedige hende. Kommunen fastholdt derimod, at årsagen til fraværet var underordnet; det var selve det lange fravær og hensynet til børnenes kontinuitet, der var afgørende for udvælgelsen til afskedigelse.
Sagen omhandler en kvinde, der var ansat i en midlertidig stilling som dagplejer i en kommune for perioden oktober 2011 ...
Læs mereSagen vedrører en lærer, der blev ansat i en kommunal specialklasse i august 2010. Ved ansættelsessamtalen oplyste lærer...
Læs mereVejledning om fravigelse af ligebehandlingsprincippet mellem kvinder og mænd
