Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnet slog fast, at klageren har et handicap i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1's forstand, da hendes gigtlidelse medfører langvarige funktionsbegrænsninger.

Indirekte forskelsbehandling

Nævnet vurderede, at kriteriet om at bevare stillinger med flest timer udgjorde indirekte forskelsbehandling. Selvom kriteriet fremstod neutralt, ramte det særligt medarbejdere med handicap, der som følge af deres funktionsnedsættelse arbejder færre timer. Da klageren påviste disse faktiske omstændigheder, overgik bevisbyrden til kommunen, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Manglende opfyldelse af tilpasningsforpligtelsen

Et flertal i nævnet fandt, at kommunen ikke havde godtgjort, at man havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a. Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren ikke i tilstrækkelig grad havde afklaret, om de ledige stillinger kunne tilpasses klagerens behov, fremfor blot at konstatere manglende match.

Som følge af overtrædelsen af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, blev klageren tilkendt en godtgørelse. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Parternes argumenter og de juridiske tvistepunkter

De centrale spørgsmål i sagen drejer sig om, hvorvidt klagerens piskemældslæsion udgør et handicap i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1's forstand, og om indklagede kunne godtgøre, at afskedigelsen udelukkende var sagligt begrundet i økonomiske forhold uden hensyn til klagerens status som fleksjobber med funktionsnedsættelse.