Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en social- og sundhedsassistent, der blev ansat i en kommune i 2007. Klageren arbejdede på et bofællesskab for borgere med svære hjerneskader, hvilket indebar fysisk krævende opgaver såsom personlig pleje, løft og forflytninger. I januar 2021 kom klageren til skade og brækkede sit venstre håndled, hvilket førte til en længere sygemelding og efterfølgende genoptræning.
Efter en gradvis tilbagevenden til arbejdet i marts 2021 blev klageren raskmeldt på fuld tid den 1. april 2021. Kort efter, den 21. april 2021, opstod der dog en ny episode, hvor en borger tog fat i klagerens håndled og tommelfinger. Dette resulterede i fornyede smerter og en fuldtidssygemelding fra den 25. april 2021.
I maj 2021 blev der udarbejdet en mulighedserklæring, hvor egen læge vurderede, at klageren ikke måtte belaste venstre håndled, og at der var behov for en fuldtidssygemelding. Det var på dette tidspunkt usikkert, hvornår klageren kunne genoptage arbejdet, men lægen skønnede en varighed på op til tre måneder.
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 18. januar 2021 | Klager brækker venstre håndled |
| 1. april 2021 | Raskmelding på fuld tid |
| 21. april 2021 | Ny hændelse med borger medfører skade på samme håndled |
| 25. april 2021 | Fuldtidssygemelding |
| 28. maj 2021 | Mulighedserklæring skønner op til 3 måneders varighed |
| 23. juni 2021 | Tjenstlig samtale vedrørende påtænkt afskedigelse |
Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af handicap. Klageren argumenterede for, at der på afskedigelsestidspunktet forelå klare indikationer på en længerevarende funktionsnedsættelse, og at kommunen burde have undersøgt skånehensyn og tilpasninger mere grundigt, herunder omplacering.
Indklagede (kommunen) anførte derimod, at klageren ikke led af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet. Kommunen lagde vægt på, at:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.
Nævnet tog udgangspunkt i, om klageren på afskedigelsestidspunktet den 23. juli 2021 kunne anses for at have et handicap i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. For at der er tale om et handicap, skal der foreligge en funktionsbegrænsning af langvarig karakter.
Nævnet lagde følgende til grund for deres vurdering:
Da klageren ikke kunne godtgøre, at der forelå et handicap i lovens forstand på opsigelsestidspunktet, var kommunen ikke forpligtet til at foretage særlige tilpasninger efter lovens regler. Afskedigelsen var derfor sagligt begrundet i sygefraværet og de driftsmæssige hensyn.
Sagen er afgjort i henhold til kompetencereglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 og bevisbyrdereglerne i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store mængder vand ned over sig, pådrog hun sig et nakketraume med efterfølgende smerter i nakke, skulder og arm. Dette førte til en fuldtidssygemelding fra august 2011.
Under sygeforløbet opstod der betydelige udfordringer i kommunikationen mellem parterne. Kommunen forsøgte at indhente mulighedserklæringer og afholde opfølgningsmøder for at afklare klagers arbejdsevne. Klager meddelte gentagne gange, at hun havde voldsomme smerter og behov for ro, hvilket førte til aflysninger af planlagte møder.
Et centralt element i sagen er klagers ophold i Grønland fra november 2011 til januar 2012. Mens klager oplyste til både arbejdsgiver og jobcenter i Danmark, at hun var for syg til at deltage i opfølgning, varetog hun vikararbejde som pædagog på et grønlandsk børnehjem. Det kom senere frem, at hun her arbejdede fuld tid i flere dage uden at oplyse om helbredsmæssige begrænsninger.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Der blev under sagen rejst spørgsmål om:
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 5. maj 2011 | Arbejdsskade (vandtraume i Lalandia) |
| 26. august 2011 | Sygemelding påbegyndes |
| 17. november 2011 | Varsling om påtænkt opsigelse grundet sygefravær |
| 18. nov 2011 - 12. jan 2012 | Ophold og vikararbejde i Grønland |
| 20. december 2011 | Endelig opsigelse meddeles |
Sagen vedrører en pædagog, der var ansat som kontaktperson ved et familiecenter i en kommune fra august 2009. Den 24. ma...
Læs mereSagen omhandler en folkeskolelærer, der blev ansat som tjenestemand i en kommune i 1981. Efter en længerevarende sygeper...
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelser som følge af reform af kontanthjælpssystemet m.v.
