Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
En sag om nægtet adgang for en certificeret psykiatrisk servicehund i et fængsel har ført til en klage over forskelsbehandling på grund af handicap. Sagen belyser de udfordringer, personer med psykiske funktionsnedsættelser kan møde, når de benytter hjælpemidler i forbindelse med besøg i offentlige institutioner.
Klageren, som er diagnosticeret med angst og PTSD, ejer en certificeret psykiatrisk servicehund. I forbindelse med et planlagt besøg hos en indsat i det indklagede fængsel, ansøgte klageren om besøgstilladelse og oplyste herunder eksplicit, at vedkommende ønskede at medbringe sin servicehund.
Forud for selve besøget kontaktede klageren fængslet telefonisk for at sikre sig, at hunden måtte medtages. En medarbejder hos indklagede oplyste, at vedkommende ikke var bekendt med de specifikke regler, men at klageren kunne gå ud fra, at det var tilladt, hvis der ikke blev givet anden besked inden ankomst. Da klageren ankom til fængslet på besøgsdagen, blev servicehunden imidlertid nægtet adgang af vagten ved indgangen.
Klageren gjorde gældende, at servicehunden er en nødvendighed på grund af vedkommendes psykiske handicap, og at afslaget medførte en følelse af mistænkeliggørelse. Dette resulterede i, at klageren måtte forlade fængslets område uden at kunne gennemføre det planlagte besøg.
Indklagede beklagede hændelsen og anerkendte, at der var sket en fejl i håndteringen af sagen. Fængslet anførte som forklaring, at afslaget skyldtes manglende viden om reglerne for servicehunde blandt det relevante personale. Institutionen oplyste desuden, at man som følge af episoden havde ændret de interne retningslinjer for at sikre, at andre besøgende ikke ville ende i en lignende situation fremover.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det indklagede fængsel havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5, da klageren fik afslag på at medbringe sin servicehund.
Nævnet vurderede indledningsvist, at klageren med diagnoserne angst og PTSD samt behovet for en certificeret psykiatrisk servicehund har et handicap i lovens forstand. Da klageren blev nægtet adgang med hunden, var der påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet indirekte forskelsbehandling.
| Vurderingstema |
|---|
| Konklusion |
|---|
| Handicapstatus | Godtgjort (PTSD og angst) |
| Forskelsbehandling | Påvist (indirekte) |
| Bevisbyrde | Ikke løftet af indklagede |
| Resultat | Medhold til klager |
Da bevisbyrden i sager om forskelsbehandling er delt jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10, påhvilede det fængslet at bevise, at forskelsbehandlingen var objektivt og sagligt begrundet. Nævnet fandt, at en fejl begrundet i manglende viden hos personalet ikke kunne retfærdiggøre den skete forskelsbehandling.
Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr. jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 11, stk. 1. Ved fastsættelsen af beløbet lagde nævnet vægt på overtrædelsens karakter, men også på at fængslet havde anerkendt fejlen og efterfølgende ændret sine retningslinjer. Afgørelsen er truffet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

En ny evaluering fra VIVE peger på, at kendskabet til loven fra 2018 er mangelfuldt blandt både borgere og fagfolk.


Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som ejendomsadministrator hos en offentlig arbejdsgiver. I sin ansøgning gjorde klageren udtrykkeligt opmærksom på, at han ønskede at gøre brug af sin fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere.
Da klageren ikke blev indkaldt til jobsamtale og efterfølgende fik afslag, indbragte han sagen for Beskæftigelsesankenævnet. Her blev det konstateret, at den offentlige arbejdsgiver ikke havde overholdt reglerne om fortrinsadgang, da de hverken havde indkaldt klageren til samtale eller forhandlet med jobcenteret før besættelsen af stillingen. På trods af denne afgørelse blev klageren fortsat ikke tilbudt en reel mulighed for ansættelse, selvom arbejdsgiveren efterfølgende opfordrede ham til at søge en genopsat stilling.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
EU-landene indfører et fælleseuropæisk handicapkort, der sikrer personer med handicap og deres hjælpere samme rettigheder og rabatter under ophold i hele EU.
Klageren gjorde gældende, at den manglende overholdelse af reglerne om fortrinsadgang udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap. Han anførte følgende punkter:
Indklagede argumenterede for, at afslaget udelukkende skyldtes klagerens manglende faglige kvalifikationer. De søgte specifikt kandidater med en juridisk baggrund (cand.jur. eller cand.merc.jur.) eller erfaring som ejendomsadministrator. Da klageren er uddannet historiker, vurderede de ham som ikke-kvalificeret til stillingen, uanset hans handicapstatus.

Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som AC-fuldmægti...
Læs mere
Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der i efteråret 2009 søgte en stilling...
Læs mereBekendtgørelse om Tilskudspulje til Landsdækkende Handicaporganisationer for 2025