Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en person bosat i Irland, som søgte en stilling som Quality Assurance Specialist hos en virksomhed i Danmark. Efter en række samtaler i løbet af foråret 2024 modtog klageren den 7. juni 2024 et formelt jobtilbud, der inkluderede en lønpakke og en flyttepakke (relocation package) til Danmark.
Efter modtagelsen af tilbuddet indledte parterne en korrespondance vedrørende lønvilkårene. Klageren ønskede en højere grundløn end de tilbudte 50.000 kr. (senere forhøjet til 51.000 kr. af virksomheden) og foreslog blandt andet at fravælge pensionsordningen for at få en højere udbetalt løn. Under forhandlingerne påpegede klageren desuden, at han havde set den samme stilling opslået via eksterne rekrutteringsbureauer til højere rater, hvilket virksomheden dog benægtede.
Da klageren modtog det formelle tilbud, opsagde han sin bolig i Irland i forventning om at skulle flytte til Danmark. Forhandlingerne trak ud over flere dage i juni, hvor klageren rykkede for svar på sit seneste modforslag om en månedsløn på 52.500 kr.
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 17. april 2024 | Virksomheden kontakter klageren på baggrund af hans CV. |
| 7. juni 2024 | Virksomheden fremsender formelt jobtilbud og flyttepakke. |
| 11. juni 2024 | Klageren anmoder om en løn på 55.000 kr. |
| 13. juni 2024 | Virksomheden tilbyder 51.000 kr. og afviser at fravælge pension. |
| 14. juni 2024 | Klageren foreslår 52.500 kr. og nævner opslag fra eksterne bureauer. |
| 21. juni 2024 | Virksomheden meddeler, at de trækker jobtilbuddet tilbage. |
Klageren gjorde gældende, at tilbagetrækningen af tilbuddet var udtryk for forskelsbehandling baseret på national oprindelse og lokation. Han anførte, at han blev straffet for at forsøge at forhandle sig til en løn svarende til gennemsnittet for branchen, og at han som følge af virksomhedens handlemåde stod uden bolig i Irland. Han krævede en godtgørelse på 150.000 kr. for det økonomiske og personlige tab.
Det centrale juridiske spørgsmål var, om de faktiske omstændigheder gav anledning til at formode, at virksomhedens beslutning om at trække tilbuddet tilbage var begrundet i klagerens nationale oprindelse i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise at behandle klagen.
Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin nationale oprindelse. Det fremgik af sagens oplysninger, at virksomheden trak jobtilbuddet tilbage med den begrundelse, at parterne ikke var nået til enighed om lønnen, og at der var opstået udfordringer i kommunikationen og forventningsafstemningen.
I sin vurdering lagde nævnet følgende til grund:
Da det efter nævnets faste praksis var åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold i klagen over forskelsbehandling, blev sagen afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.
Nævnet bemærkede herudover, at spørgsmålet om, hvorvidt det rent aftaleretligt var lovligt at trække et jobtilbud tilbage under de givne omstændigheder, faldt uden for nævnets kompetence, da nævnet udelukkende behandler sager om forskelsbehandling omfattet af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.



Sagen omhandler en kvindelig ansat i et luftfartsselskab, der oprindeligt var ansat som kabinepersonale i Sverige på svenske vilkår. Da hendes svenske arbejdssted blev nedlagt i 2004, blev hun sammen med ca. 30 kolleger tilbudt ansættelse i selskabets danske afdeling med base i Kastrup Lufthavn.
I forbindelse med overgangen blev der oprettet en ny dansk løntrappe, som omfattede de overførte medarbejdere samt fremtidige nyansatte. Ved indplaceringen blev medarbejdernes svenske løn omregnet til danske kroner, hvorefter de blev placeret på det nærmeste højere løntrin plus ét ekstra trin. Klageren påpegede dog, at denne model resulterede i, at de overførte medarbejdere endte på lavere løntrin end deres danske kolleger med tilsvarende anciennitet.
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
Efter en fornyet behandling af sagen har Flygtningenævnet stadfæstet afslaget på asyl til en iransk mand, selvom FN’s Menneskerettighedskomité tidligere kritiserede afgørelsen.
| Part | Centrale argumenter |
|---|---|
| Klager | Argumenterer for, at løndifferencen udgør indirekte forskelsbehandling på grund af national oprindelse, da svenske medarbejdere systematisk indplaceres lavere end danske kolleger med samme erfaring. |
| Indklagede | Anførte, at lønvilkårene var resultatet af en nødvendig integration af to forskellige nationale arbejdsmarkeder med vidt forskellige regler for pension og social sikring. Systemet blev anvendt ensartet for alle nyansatte. |
Sagen rejser juridiske spørgsmål om, hvorvidt anvendelsen af en ny løntrappe ved overflytning mellem lande kan udgøre ulovlig diskrimination, samt spørgsmål om forældelse og passivitet i et løbende ansættelsesforhold.

Sagen omhandler en kvinde af svensk oprindelse, der er ansat som kabinepersonale i et større luftfartsselskab. Hun var o...
Læs mere
Denne sag omhandler en klager af svensk oprindelse, som er ansat som kabinepersonale i et luftfartsselskab. Sagen udspri...
Læs mereVejledning om fravigelse af ligebehandlingsprincippet mellem kvinder og mænd