Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag omhandler en kvinde, der efter en fødsel i februar 2020 pådrog sig en alvorlig tredjegradsbristning i forbindelse med en cup-forløsning. Skaden medførte varige mén, herunder alvorlig afføringsinkontinens, som krævede omfattende behandling og fremtidig indoperation af en sakral nervestimulation (pacemaker).
Kvinden anmeldte skaden til sit forsikringsselskab, hvor hun havde tegnet en privat ulykkesforsikring. Forsikringsselskabet afviste imidlertid at dække skaden af flere omgange med forskellige begrundelser gennem et længere forløb.
| Dato | Selskabets begrundelse for afslag |
|---|---|
| 11. januar 2021 | Forsikringen dækker ikke skader sket i forbindelse med fødsler. |
| 10. maj 2021 | Fastholdelse af afslag med henvisning til, at en fødsel ikke betragtes som en ulykkeshændelse. |
| 24. maj 2022 | Skaden betragtes som en følge af lægelig behandling (anvendelse af sugekop), hvilket er undtaget i forsikringsbetingelserne. |
Klager gjorde gældende, at selskabets praksis var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Hun argumenterede for, at det at bruge selve fødslen som et kriterium for afslag stillede kvinder ringere. Desuden mente hun, at undtagelsen om "lægelig behandling" i relation til fødsler udgjorde indirekte forskelsbehandling, da fødsler i moderne regi næsten altid involverer sundhedsfagligt personale, og at anvendelsen af sugekop er en integreret del af mange fødselsforløb.
Forsikringsselskabet erkendte under sagens forløb, at de to første afslag var fejlbehæftede og i strid med ligebehandlingsreglerne. Selskabet udbetalte i den forbindelse 10.000 kr. i godtgørelse til kvinden. Selskabet fastholdt dog, at det tredje afslag fra maj 2022 var baseret på en neutral forsikringsretlig vurdering af, om skaden skyldtes selve ulykken eller den efterfølgende lægelige behandling (cuppen), hvilket er en standardundtagelse i ulykkesforsikringer uanset køn.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at forsikringsselskabets to første afslag var i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 2.
Nævnet konstaterede, at begrundelserne om, at forsikringen generelt ikke dækkede skader i forbindelse med fødsler, udgjorde direkte forskelsbehandling på grund af køn. Da selskabet ikke kunne bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, fik klager medhold i denne del. Nævnet bemærkede, at selskabet selv havde erkendt denne fejl under sagens forløb.
For så vidt angår afslaget i maj 2022, fandt nævnet ikke, at der var tale om forskelsbehandling. Retten lagde vægt på:
Selvom selskabet allerede havde udbetalt 10.000 kr., vurderede nævnet, at dette ikke var tilstrækkeligt under hensyn til sagens karakter og alvoren af overtrædelsen.
| Kategori | Beløb | Status |
|---|---|---|
| Allerede udbetalt godtgørelse | 10.000 kr. | Udbetalt af selskabet |
| Yderligere godtgørelse fra nævnet | 10.000 kr. | Skal betales af selskabet |
| Samlet godtgørelse | 20.000 kr. | Plus procesrente |
Afgørelsen blev truffet i medfør af Ligestillingsloven § 3 c om godtgørelse og Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 vedrørende nævnets kompetence.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.



Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende afslag på dækning af en fødselsskade under en ulykkesforsikring.
Klageren fødte sit første barn i 2019, hvor hun fik en kompliceret grad 2 bristning i mellemkødet som følge af en episiotomi (klip). Dette har medført varige gener, herunder luftinkontinens og smerter. Klageren anmeldte skaden til Alka Forsikring, som afviste dækning med henvisning til, at der var tale om lægelig behandling og ikke et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand. Selskabet indhentede klagerens journal og forelagde sagen for deres lægekonsulent, som udtalte, at et klip under fødsel er lægelig behandling, og at det medfører øget risiko for bristninger.
Selvom mange kvinder oplever alvorlige fysiske mén efter fødslen, bliver de sjældent grebet af sundhedssystemet, og det kan give langvarige konsekvenser. Det er et ligestillingsproblem, der kræver politisk handling.
FN’s Menneskerettighedskomité kritiserer Danmark for afslag til en albansk kvinde, der frygter æresdrab. Sagen genoptages nu til mundtlig behandling.
Klageren ønsker, at Alka Forsikring anerkender skaden som dækningsberettiget og fastsætter en méngrad. Hun argumenterer for, at skaden er en ulykke, da den skyldtes en pludselig hændelse forårsaget af barnets stressede tilstand (patologisk CTG, brunt fostervand), som nødvendiggjorde klippet. Klageren mener, at forsikringsselskabernes definition af "ulykke" er for snæver og inkonsekvent, da andre kvinder med lignende fødselsskader har fået dækning hos andre selskaber. Hun påpeger desuden, at afgørelsen er diskriminerende og i strid med Ligebehandlingsloven, da skaden kun kan ramme fødende kvinder.
Alka Forsikring fastholder, at klagerens skade er en følge af lægelig behandling (episiotomi), som ikke er dækket af ulykkesforsikringen, medmindre behandlingen var nødvendiggjort af et dækket ulykkestilfælde. Selskabet anfører, at der ikke forelå en pludselig initialpåvirkning, der forårsagede klippet, og at klippet i sig selv udgør en grad 2 bristning, men fortsat er en følge af lægelig behandling. Selskabet afviser anklager om forskelsbehandling og ligebehandling, idet undtagelsen for lægelig behandling gælder for alle køn og ikke stiller kvinder dårligere end mænd. De henviser til tidligere praksis fra Ankenævnet for Forsikring.
Patienterstatningen har tilkendt klageren erstatning på 42.079 kr. for smerter ved samleje og afføring. Dette er begrundet i, at smerterne med overvejende sandsynlighed er en hændelig, utilsigtet komplikation til episiotomien. Erstatningen er opgjort efter Erstatningsansvarsloven § 24, stk. 1. Ifølge Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet § 19 ydes erstatning, hvis der ved undersøgelse eller behandling sker en skade i form af en infektion eller en anden komplikation, der er mere omfattende end, hvad patienten med rimelighed må tåle, jf. Lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet § 20, stk. 1 nr. 4.
Patienterstatningen fandt dog ikke, at klageren var berettiget til erstatning for luftinkontinens, da der ikke var sket en diagnose- eller behandlingsforsinkelse af klagerens sphincterruptur. Dette er i overensstemmelse med Lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet § 21, stk. 1.

Denne sag omhandler en klagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring hos LB Forsikring A/S for personskade opstået...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod LB Forsikring A/S vedrørende dækning under en ulykkesforsikring for...
Læs mereLovforslag om ligestilling i værnepligt og særlig fritagelse fra Forsvarets Dag