Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - social oprindelse - øvrige - parts- og vidneforklaringer

Klageren har gjort gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling baseret på tre parametre:

• Social oprindelse: Klageren henviser til udtalelser fra en studievejleder om hans opvækst med alkoholiserede forældre og hans baggrund som sergent i Forsvaret. Han mener, at disse personlige oplysninger blev brugt negativt i en gruppekonflikt.
• Køn og alder: Som en 35-årig mand på studiet betragter klageren sig selv som en minoritet. Han føler, at der blev opstillet særlige krav til ham, og at han blev tillagt stereotype motiver i forbindelse med en konflikt med en kvindelig medstuderende.

De juridiske tvistepunkter

Det centrale spørgsmål i sagen er, om der forelå et egentligt ansættelsesforhold omfattet af Ligebehandlingsloven § 1 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Desuden er der stor uenighed om, hvad der konkret blev udtalt under de interne møder, og om disse udtalelser kan karakteriseres som ulovlig forskelsbehandling eller chikane.

Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af sagen. Nævnet begrunder afvisningen med, at der eksisterer en væsentlig bevismæssig usikkerhed, som ikke kan afklares gennem en skriftlig behandling.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende punkter:

• Uenighed om faktum: Der er markant uoverensstemmelse mellem parternes forklaringer om både ansættelsesvilkårene og det faktiske forløb under mødet med studievejlederen.
• Behov for vidneforklaringer: Da sagen i høj grad afhænger af, hvad der er blevet sagt mundtligt, og i hvilken kontekst udtalelserne faldt, vurderer nævnet, at en afklaring kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Afgørelsens retsvirkning

Da Ligebehandlingsnævnet ikke har mulighed for at optage mundtlige forklaringer, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, afvises sagen. En eventuel videreførelse af sagen må derfor ske ved de almindelige domstole.

Der blev ikke taget stilling til klagerens krav om godtgørelse på 360.000 kr., da sagen blev afvist af processuelle årsager.

Påstande om aldersdiskrimination

Klageren mente, at opsigelsen var motiveret af hendes alder. Hun satte spørgsmålstegn ved virksomhedens økonomiske begrundelse og fremhævede, at virksomheden kort efter hendes fratræden ansatte en ny mandlig projektkonsulent til en betydeligt højere løn. Hun anførte desuden, at virksomhedens regnskaber viste overskud, og at der var foretaget flere nyansættelser i samme periode, som hun blev opsagt.

Virksomhedens argumenter

Indklagede afviste anklagerne og argumenterede for, at klageren ikke kunne sammenlignes direkte med de mandlige kolleger. Virksomheden anførte, at:

• De mandlige kolleger havde tekniske specialfunktioner, ledelsesansvar eller sprogkundskaber, som klageren ikke besad.
• Klageren primært varetog egne kunder og ikke deltog i virksomhedens overordnede tekniske udvikling (f.eks. Revit/CAD-tegning).
• Den økonomiske situation krævede en profil med stærkere kompetencer inden for opsøgende projektsalg til offentlige byggerier.
• Klageren selv havde valgt kørselsgodtgørelse frem for fri bil og ikke ønsket pensionsordning.