Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en hændelse på en restaurant, hvor en gæst medbragte sin servicehund og følte sig diskrimineret som følge af personalets anvisning af en siddeplads. Klageren, der er diagnosticeret med paranoid skizofreni og lider af angst, anvender servicehunden som en væsentlig støtte til at kunne begå sig i det offentlige rum.
Da klageren ankom til restauranten med sin hund, blev hun anvist et bord i det bagerste hjørne af lokalet. Klageren protesterede mod denne placering med henvisning til sin klaustrofobi og anførte, at restauranten ikke havde hjemmel til at diktere hendes placering alene på grund af servicehunden. Efter en diskussion med personalet valgte klageren at forlade stedet.
Klageren har fremlagt lægelig dokumentation, der bekræfter hendes diagnoser og forklarer, hvordan angsten trigges i situationer, hvor hun føler sig fysisk eller psykisk presset op i en krog. Det fremgår af sagens oplysninger, at:
Det centrale spørgsmål i sagen er, om restaurantens anvisning af et specifikt bord udgør en overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5. Klageren har nedlagt påstand om godtgørelse og ønsket, at restauranten informeres om reglerne for servicehunde.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling i forbindelse med hændelsen.
Nævnet slog fast, at klageren på grund af sin diagnose og de heraf følgende langvarige funktionsbegrænsninger har et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Hendes angst og psykosesymptomer begrænser hende i at leve et almindeligt liv på lige vilkår med andre.
Selvom klageren har et handicap, fandt nævnet ikke grundlag for at give hende medhold i klagen. Afgørelsen hviler på følgende punkter:
Som følge heraf blev restauranten frifundet for påstanden om forskelsbehandling jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Social- og BoligministerietEn ny evaluering fra VIVE peger på, at kendskabet til loven fra 2018 er mangelfuldt blandt både borgere og fagfolk.
Sagen omhandler en kvinde, der var ansat i en midlertidig stilling som dagplejer i en kommune for perioden oktober 2011 til marts 2012. Formålet med ansættelsen var at dække ind for en sygemeldt medarbejder. Kort efter ansættelsens start oplevede klageren alvorlige helbredsproblemer hos sin datter, der led af astmatisk bronkitis, hvilket senere udviklede sig til lungebetændelse og meningitis, hvilket medførte flere indlæggelser.
I løbet af de første tre måneder af ansættelsen havde klageren et betydeligt fravær på i alt 29,5 dage. Dette fravær fordelte sig på:
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Retten på Bornholm har frifundet kommunen for erstatningsansvar i en sag om alvorlig omsorgssvigt af en pige i perioden 2005-2009.
Kommunen varslede en opsigelse i december 2011 med henvisning til det høje fravær og den manglende stabilitet i dagplejen. Arbejdsgiveren argumenterede for, at dagplejen er en sårbar driftsenhed, hvor forældre og børn er afhængige af en stabil hverdag. Flere forældre havde angiveligt anmodet om at få flyttet deres børn på grund af den manglende kontinuitet hos klageren.
Klageren gjorde gældende, at datterens astma udgjorde et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., og at hun som mor var beskyttet mod forskelsbehandling på grund af barnets handicap (associeret diskrimination). Klageren anførte desuden, at kommunen burde have foretaget tilpasninger, såsom at lade barnet passe i et allergivenligt hjem eller hos klageren selv, hvilket potentielt kunne have mindsket barnets sygdom og dermed klagerens fravær.
Indklagede kommune afviste, at barnets tilstand kunne karakteriseres som et handicap, da de fleste børn vokser fra astmatisk bronkitis. De fastholdt, at opsigelsen udelukkende var begrundet i driftsmæssige hensyn og klagerens manglende evne til at stille sin arbejdskraft stabilt til rådighed.
En dansk statsborger med anden etnisk oprindelse end dansk indbragte en klage over en natklub efter en hændelse i april ...
Læs mereSagen omhandler en person, der i marts 2014 blev ansat som timelønnet servicemedarbejder i et fleksjob hos en parkerings...
Læs mereBarnets lov: En ny hovedlov for støtte til børn og unge
