Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag omhandler en pige, som følte sig udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn, da hun fik afslag på en klipning hos en lokal herrefrisør. Sagen belyser grænsen for erhvervsdrivendes ret til at specialisere deres tjenesteydelser til et bestemt køn.
Klageren og hendes far besøgte indklagedes frisørsalon og tog plads i venteværelset for at vente på deres tur. Da det blev klagerens tur, oplyste frisøren imidlertid, at man ikke klippede piger i salonen, da der var tale om en herrefrisør. Klagerens far spurgte ind til baggrunden for denne beslutning, hvortil frisøren forklarede, at ejeren havde valgt at dedikere denne specifikke salon til herreklip, mens ejerens to øvrige saloner i området klippede piger. Efter denne udveksling valgte klageren og hendes far at forlade stedet.
Klageren har anført, at afvisningen udgør direkte forskelsbehandling på grund af køn. Hun mener ikke, at det er en kundes opgave at skulle insistere på en ydelse, når man bliver mødt med beskeden om, at man kun klipper herrer. Desuden satte klageren spørgsmålstegn ved, hvor specialiseret salonen reelt er, da personalet angiveligt bidrager på tværs af de forskellige saloner.
Indklagede har afvist påstanden og forklaret, at salonen er specialiseret i herreklip, og at personalet her ikke har ekspertise i damehår. Indklagede ejer to nabosalonere med hver deres fokus: en specialiseret herresalon og en all-round salon. Indklagede har anført, at piger og kvinder naturligvis kan blive klippet i herresalonen, hvis de specifikt efterspørger en herreklip, men at man som udgangspunkt henviser til den all-round salon, der er placeret umiddelbart ved siden af.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 1, at klageren ikke kunne blive klippet hos indklagede. Nævnet vurderede, at selvom der var påvist faktiske omstændigheder for formodet forskelsbehandling, var afslaget sagligt begrundet.
Nævnet lagde til grund, at afslaget på klipning var begrundet i klagerens køn, hvilket som udgangspunkt er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling. Nævnet fandt dog, at undtagelsesbestemmelsen i Ligestillingsloven § 3 a fandt anvendelse, da indklagedes specialisering i herreklip udgør et legitimt formål. Da klageren ikke havde anmodet om en herreklip, var det sagligt af indklagede at afvise at udføre en ydelse, som salonen ikke er specialiseret i.
| Vurderingstema | Konklusion |
|---|---|
| Påvist formodning om forskelsbehandling | Ja |
| Saglig og objektiv begrundelse | Ja (specialisering) |
| Overtrædelse af Ligestillingsloven § 2 | Nej |

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et udkast til en ny vejledning i høring, som skal modernisere og præcisere reglerne for, hvornår man lovligt kan fravige princippet om ligebehandling mellem kønnene. Vejledningen erstatter en ældre vejledning fra 2004 og har til formål at gøre det mindre bureaukratisk for myndigheder, arbejdsgivere og organisationer at fremme ligestilling.
Vejledningen forklarer undtagelserne til ligebehandlingsprincippet i ligestillingsloven (der dækker offentlig forvaltning, varer og tjenester) og (der dækker beskæftigelse og uddannelse). Den bygger blandt andet på en ny bekendtgørelse (nr. 67 af 27. januar 2025), som letter adgangen til at iværksætte initiativer uden forudgående ministeriel tilladelse.
Specialtandpleje får kritik for ikke at foretage en tilstrækkelig vurdering af behandlingsbehovet, før de afviste at behandle i narkose.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Ifølge den nye bekendtgørelse kan man uden tilladelse iværksætte en række initiativer for at fremme ligestilling:
Foranstaltninger, der går ud over ovenstående, kræver tilladelse fra den relevante ressortminister. Dette gælder typisk for mere generelle initiativer, der skal afhjælpe faktiske uligheder på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Tilladelse kan også gives, hvis arbejdets udførelse i særlige tilfælde forudsætter, at udøveren er af et bestemt køn (f.eks. medarbejdere på krisecentre, skuespillere eller visse plejefunktioner).
Vejledningen behandler også ligestillingslovens § 3 a, som tillader forskelsbehandling ved levering af varer og tjenester, hvis det er begrundet i et legitimt mål (f.eks. beskyttelse af ofre, blufærdighed) og midlerne er nødvendige. Retspraksis, som Bella Sky-sagen, understreger, at sådanne undtagelser skal fortolkes snævert.
Desuden er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indarbejdet. Vejledningen forklarer, hvornår der kan gøres undtagelser fra dette forbud, f.eks. af hensyn til privatlivets fred eller for at afholde sportsaktiviteter opdelt efter biologisk køn. Det er også tilladt at lave specifikke foranstaltninger for at forebygge ulemper knyttet til disse karakteristika, f.eks. i private foreninger for LGBT+ personer.
Overtrædelse af reglerne om ligebehandling kan medføre bødestraf og/eller økonomisk godtgørelse til den forurettede part.
Lovforslaget har til formål at styrke den retlige beskyttelse af LGBTI-personer (homo- og biseksuelle, transpersoner og ...
Læs mere
En dansk statsborger med anden etnisk oprindelse end dansk indbragte en klage over en natklub efter en hændelse i april ...
Læs mere