Skolepædagog med COVID-19-senfølger tilkendt 360.000 kr. i godtgørelse for manglende tilpasning

En skolepædagog, der havde været ansat siden 2016, pådrog sig i april 2021 COVID-19, hvilket senere blev anerkendt som en arbejdsskade. Forløbet resulterede i alvorlige senfølger, herunder kronisk hovedpine, lys- og lydoverfølsomhed, kognitive udfordringer og ekstrem træthed.

I perioden efter sygdommen forsøgte medarbejderen en gradvis genoptrapning. Gennem 2022 lykkedes det at øge arbejdstiden fra 10 til 25 timer om ugen, primært ved at varetage opgaver som AKT-pædagog uden for klasserummet, hvor støjniveauet var lavt og opgaverne mere forudsigelige. En mulighedserklæring fra starten af 2023 bekræftede behovet for skånehensyn i form af afgrænsede opgaver med enkeltelever eller små grupper.

Ændring i arbejdsopgaver og ledelsesfokus

I foråret 2023 implementerede skolen en ny pædagogisk vision, hvilket indebar en omlægning af ressourceteamet. To medarbejdere skulle fremover fungere som skolepædagoger direkte i klasserne på 0. og 1. årgang. Medarbejderen blev udvalgt til denne rolle, hvilket betød en væsentlig ændring fra de tidligere skærmede opgaver til en hverdag præget af støj og uforudsigelighed.

Uenighed om genoptrapning

Ved en omsorgssamtale i juni 2023 udtrykte medarbejderen bekymring for, om de nye opgaver var forenelige med hendes funktionsnedsættelser. Ledelsen insisterede dog på en hurtig optrapning til fuld tid (40 timer) inden udgangen af august 2023 af hensyn til skolens drift. Egen læge vurderede derimod, at en forsvarlig optrapning ville kræve mindst 13 uger og understregede, at det var urealistisk at forcere processen.

I august 2023 blev medarbejderen igen fuldtidssygemeldt, hvilket førte til, at arbejdsgiveren indledte en afskedigelsessag med henvisning til:

• Et højt og langvarigt sygefravær
• Manglende udsigt til at medarbejderen kunne vende tilbage til stillingen på fuld tid
• Driftsmæssige udfordringer ved den manglende kontinuitet i elevernes læring

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets vurdering af handicap og viden

Nævnet slog fast, at medarbejderens COVID-19-senfølger udgjorde et handicap i lovens forstand, da der var tale om langvarige funktionsbegrænsninger. Da arbejdsgiveren var bekendt med arbejdsskaden, lægeerklæringerne og de specifikke skånehensyn, vidste eller burde indklagede vide, at der var tale om et handicap.