Rengøringsgebyr for servicehund på hotelværelse vurderet som sagligt og lovligt

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i sin klage, da hotellets opkrævning af gebyret ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5.

Nævnets vurdering af handicap og forskelsbehandling

Nævnet vurderede først, at klageren har et handicap i lovens forstand jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Nævnet fandt herefter, at hotellets praksis med at opkræve et rengøringsgebyr udgjorde en formodet indirekte forskelsbehandling, da en tilsyneladende neutral betingelse stillede en person med handicap ringere end andre.

Begrundelse for frifindelse

Bevisbyrden overgik herefter til hotellet i medfør af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10. Nævnet fandt, at hotellet havde løftet denne bevisbyrde og godtgjort, at forskelsbehandlingen var lovlig i henhold til undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 7 baseret på følgende:

• Saglighed: Gebyret havde et sagligt formål om at sikre hygiejne på hotelværelserne.
• Nødvendighed: Da værelserne er udstyret med tekstiler og faste tæpper, var det nødvendigt med ekstra rengøring for at fjerne hår og allergener.
• Proportionalitet: Nævnet vurderede, at et gebyr på 130 kr. var et rimeligt og begrænset beløb i forhold til det ønskede mål.

Sagen blev behandlet af Ligebehandlingsnævnet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Initiativer uden krav om tilladelse

Ifølge den nye bekendtgørelse kan man uden tilladelse iværksætte en række initiativer for at fremme ligestilling:

• Forsøgs- og udviklingsinitiativer: For det underrepræsenterede køn (defineret som 25% eller mindre) i op til 2 år. Dette må dog ikke give en fortrinsstilling ved ansættelse.
• Særlige kurser: Kurser og efteruddannelse for ét køn af op til 6 måneders varighed for at fremme adgang til beskæftigelse, uddannelse og ledelse.
• Annoncering: Det er tilladt at opfordre et underrepræsenteret køn til at søge en stilling eller uddannelse, så længe det gøres klart, at alle uanset køn kan søge, og at kvalifikationer er afgørende.
• Kønsopdelt idræt: Private foreninger og offentlige forvaltninger kan etablere kønsopdelte hold og undervisning for at fremme lige muligheder inden for idræt. Adgangen til faciliteterne generelt skal dog forblive lige for alle.

Initiativer der kræver tilladelse

Foranstaltninger, der går ud over ovenstående, kræver tilladelse fra den relevante ressortminister. Dette gælder typisk for mere generelle initiativer, der skal afhjælpe faktiske uligheder på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Tilladelse kan også gives, hvis arbejdets udførelse i særlige tilfælde forudsætter, at udøveren er af et bestemt køn (f.eks. medarbejdere på krisecentre, skuespillere eller visse plejefunktioner).

Særlige undtagelser og LGBT+ beskyttelse

Vejledningen behandler også ligestillingslovens § 3 a, som tillader forskelsbehandling ved levering af varer og tjenester, hvis det er begrundet i et legitimt mål (f.eks. beskyttelse af ofre, blufærdighed) og midlerne er nødvendige. Retspraksis, som Bella Sky-sagen, understreger, at sådanne undtagelser skal fortolkes snævert.

Desuden er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indarbejdet. Vejledningen forklarer, hvornår der kan gøres undtagelser fra dette forbud, f.eks. af hensyn til privatlivets fred eller for at afholde sportsaktiviteter opdelt efter biologisk køn. Det er også tilladt at lave specifikke foranstaltninger for at forebygge ulemper knyttet til disse karakteristika, f.eks. i private foreninger for LGBT+ personer.

Konsekvenser

Overtrædelse af reglerne om ligebehandling kan medføre bødestraf og/eller økonomisk godtgørelse til den forurettede part.

Andre høringer