Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en psykolog, der blev ansat i en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen i maj 2022 hos en offentlig arbejdsgiver. I løbet af 2023 påbegyndte klageren fertilitetsbehandling og blev kortvarigt gravid, men aborterede i sommeren 2023, hvilket arbejdsgiveren blev informeret om. Efterfølgende opstod der uenigheder mellem klageren og en ny leder vedrørende kursusdeltagelse, kontorplacering og omfanget af klagerens kliniske arbejde.
I begyndelsen af 2024 meddelte ledelsen, at afdelingen stod over for betydelige økonomiske udfordringer og et krav om budgetbalance. Som led i en generel spareplan blev det foreslået at reducere psykologstillingen til 21 timer om ugen, hvilket ifølge arbejdsgiveren svarede til den oprindelige budgettering for funktionen. Den 26. januar 2024 informerede klageren mundtligt om, at hun planlagde et nyt insemineringsforsøg i sin næste cyklus.
Kort efter, den 15. februar 2024, modtog klageren en partshøring om væsentlige vilkårsændringer, hvor hun blev tilbudt at fortsætte på 21 timer ugentligt med en tilsvarende lønnedgang. Da klageren ikke accepterede dette tilbud, blev hun afskediget den 29. februar 2024.
Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, da hun var i aktiv fertilitetsbehandling. Hun fremhævede følgende punkter:
Indklagede afviste påstandene og anførte, at beslutningen udelukkende var baseret på økonomi. De argumenterede for, at:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af klageren ikke var i strid med Ligebehandlingsloven.
Nævnet slog indledningsvist fast, at klageren på afskedigelsestidspunktet var i gang med et konkret behandlingsforløb. Derfor var hun omfattet af beskyttelsen mod afskedigelse i . Da klageren ikke var gravid på selve opsigelsestidspunktet, fandt reglen om delt bevisbyrde i anvendelse.
Nævnet vurderede, at den tidsmæssige sammenhæng mellem klagerens oplysning om det forestående insemineringsforsøg den 26. januar og varslingen den 15. februar udgjorde faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling. Bevisbyrden skiftede derfor til arbejdsgiveren.
Nævnet fandt dog, at indklagede havde løftet denne bevisbyrde ved at godtgøre, at:
Samlet set fandt nævnet det ikke godtgjort, at fertilitetsbehandlingen havde spillet en rolle for beslutningen om at reducere klagerens timer eller den efterfølgende afskedigelse. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9.
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Udviklings- og ForenklingsstyrelsenSagen omhandler en kvindelig botræner og pædagog, født i 1955, der blev ansat i et fleksjob hos et bosted for unge udviklingshæmmede i marts 2010. Klageren var tilkendt fleksjobbet som følge af en piskemældslæsion, der medførte kroniske smerter i nakke, ryg og skuldre. Hendes skånebehov indebar primært nedsat arbejdstid på 20 timer om ugen samt hensyn til fysisk belastende arbejde og stress.
I december 2011 blev klageren opsagt med den begrundelse, at institutionen ikke kunne opretholde det nødvendige indtægtsgrundlag for at bevare den nuværende personalenormering i 2012. Klageren anfægtede opsigelsen og pegede på, at en yngre, mandlig vikar samtidig var blevet lovet en fuldtidsstilling, hvilket efter klagerens opfattelse betød, at der reelt skete en opnormering af personalet frem for en besparelse.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering nedlægger 45 stillinger i 2025 som følge af økonomiske udfordringer og opgavebortfald fra beskæftigelsesreformen.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen varsler afskedigelse af 170-180 medarbejdere som følge af regeringens krav om administrative besparelser frem mod 2030.
| Part | Påstande og argumenter |
|---|---|
| Klager | Gør gældende, at afskedigelsen skyldes køn, alder og handicap. Påpeger, at indklagede ansatte en fuldtidsmedarbejder til de samme opgaver, og at hendes fleksjob var billigere for arbejdsgiveren grundet kommunalt tilskud. |
| Indklagede | Afviser forskelsbehandling. Anfører, at projektet krævede to fuldtidsansatte for at være fagligt forsvarligt, og at besparelserne nødvendiggjorde nedlæggelse af deltidsstillingen frem for fuldtidsstillingerne. |
De centrale spørgsmål i sagen drejer sig om, hvorvidt klagerens piskemældslæsion udgør et handicap i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1's forstand, og om indklagede kunne godtgøre, at afskedigelsen udelukkende var sagligt begrundet i økonomiske forhold uden hensyn til klagerens status som fleksjobber med funktionsnedsættelse.
Denne sag omhandler, hvorvidt Region Hovedstaden handlede i strid med [Forskelsbehandlingsloven](/loven/forskelsbehandli...
Læs mere
Denne sag omhandler en påstand om godtgørelse efter ligebehandlingsloven, indbragt af A via HK Privat mod B. A krævede 1...
Læs mere